Hyldes i Herning: Her er vinderen af ny idrætspris
4.1.2024 15:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Mogens Damgaard modtager DIF og Grundfos Fondens Idrættens Sociale Pris for sin store indsats for mennesker med psykisk sårbarhed. Prisen uddeles ved det årlige sportsgalla-show i Herning.

Idræt er et stærkt middel til fællesskab og trivsel og er derfor en god ramme for sociale indsatser, der kan styrke lokale samfund og gøre en forskel for udsatte borgere. Det vil Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden nu sætte spot på med en ny pris, som uddeles for første gang den 6. januar ved Sport 2023 i Boxen i Herning.
Vinderen af prisen afsløres dog allerede nu, og valget er faldet på en foregangsmand fra Dansk Arbejder Idrætsforbund. Nemlig Mogens Damgaard, som i årtier har arbejdet for at udbrede Idræt for Sindet, som laver idrætsforeninger for mennesker med psykiske sårbarheder.
”Idræt for Sindet er et fremragende eksempel på idrættens potentiale i at hjælpe mennesker i en sårbar situation. Vi er særligt imponeret over, hvordan Mogens Damgaard har løftet og spredt indsatsen ud i kommuner til gavn for mange deltagere – og derfor har vi valgt at pege på ham som modtager af prisen,” siger Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør, Grundfos Fonden.
En rørt prisvinder
Det er en jury med repræsentanter fra DIF og Grundfos Fonden, der har udpeget Mogens Damgaard som vinder af prisen. Og ud over anerkendelsen kan han se frem til at modtage en check på 75.000 kroner til det videre arbejde med Idræt for Sindet.
Det var dog hverken DIF eller Grundfos Fonden, der for nylig overbragte den glædelige nyhed til Mogens Damgaard. Det var derimod et tv-hold fra Danmarks Radio, som skulle filme et indslag til gallashowet, der sendes på DR1.
”Det var meget overraskende, og jeg blev enormt rørt i momentet og er det stadig. Det er en stor anerkendelse at modtage denne pris, og jeg er meget stolt og glad. Både over præmien, som vil gavne de videre indsatser, men også over den opmærksomhed, som Idræt for Sindet får i den her forbindelse” siger Mogens Damgaard.
Et stærkt felt af kandidater
I udvælgelsen af kandidater til prisen har juryen skelet til en række opstillede kriterier. Herunder, at den sociale indsats har skabt opmærksomhed om eller bedre forhold for minoriteter i idrættens verden. At den har medvirket til øget livskvalitet og trivsel hos en gruppe. Eller i særlig grad har styrket lokalsamfundet.
I første omgang blev 10 sociale indsatser udvalgt, og juryen skar siden feltet ned til tre kandidater. Foruden Mogens Damgaard var projekterne Ombold og Brobold således også nomineret til prisen.
”Der er rigtig mange sociale indsatser i idrætten, som gør en positiv forskel. Det sætter vi fokus på med denne pris, og ud over den brede anerkendelse har vi altså valgt at give et ekstra skulderklap til Ombold, Brobold og ikke mindst Mogens Damgaard,” siger DIF’s administrerende direktør Morten Mølholm Hansen.
Ombold er et inkluderende fodboldfællesskab for udsatte mennesker, der ikke naturligt opsøger de klassiske idrætsforeninger. For eksempel mennesker, der kæmper med misbrug og hjemløshed. Brobold er et samarbejde mellem fodboldklubber på Østerbro, Nørrebro og Vesterbro i København, som arbejder for flere mindre boldfaciliteter i byrummet, der kan flytte foreningsidrætten tættere på borgerne. Og prisvinderen Mogens Damgaard fra Dansk Arbejder Idræt har været en stor drivkraft i arbejdet med idrætsforeninger for mennesker med psykisk sårbarhed over hele landet.
FAKTA OM PRISEN:
• DIF og Grundfos Fondens ’Idrættens Sociale Pris’ uddeles for første gang, når idrætten hyldes ved Sport 2023 i Boxen i Herning den 6. januar. Et gallaevent, der vises på DR1.
• Vinderen af prisen udpeges af en jury med repræsentanter fra DIF og Grundfos Fonden.
• Det prismodtagende idrætsprojekt honoreres med 75.000 kroner til brug i den videre indsats.
• De tre nominerede er ’Ombold’, ’Brobold’ og Mogens Damgaard for sit arbejde med ’Idræt for sindet’. Sidstnævnte er udpeget som vinder.
• Grundfos Fonden (Poul Due Jensens Fond) er stiftet i 1975 af Grundfos’ grundlægger, Poul Due Jensen. Fonden støtter bl.a. indsatser, der inkluderer mennesker på kanten af samfundet i gode sociale fællesskaber. Fx støtter fonden også ’Veteran Match’ i regi af DIF Soldaterprojekt.
• Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
Nøgleord
Kontakter
Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør i Grundfos Fonden: Tlf.: 30 52 50 20
Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF: Tlf.: 21 66 37 74
Mogens Damgaard, vinder af DIF og Grundfos Fondens Idrættens Sociale Pris: Tlf.: 27 22 15 95
Morten Friis BolvinkelKommunikationskonsulent
Tlf:60607612mbv@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum