Teknikgrossist følger solcelleprojekter helt til dørs med nyt turnkey-samarbejde
Et nyt samarbejde med to teknikentreprenører betyder, at kunder hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller kan få leveret og opsat nøglefærdige solcelleanlæg – færdigmonterede, idriftsat og tilmeldt forsyningsselskabet.
Et nyt samarbejde mellem Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, og to teknikentreprenører skal gøre det lettere og mere overskueligt for virksomheder og andre ejere eller administratorer af større ejendomme at gøre solcelleanlæg til en del af deres energiforsyning.
”Mange af Lemvigh-Müllers kunder i industrien eller i ejendomssektoren er interesserede i at bidrage til den grønne omstilling og samtidig reducere indvirkningen af svingende energipriser på deres driftsøkonomi ved hjælp af solcelleløsninger. Dem kommer vi nu i møde med et turnkey-koncept, hvor en af vores samarbejdspartnere står for projektering, installation, idriftsættelse og tilmelding af anlægget til kundens forsyningsselskab. Dermed har kunden kun et kontaktpunkt og et mere overskueligt projekt at forholde sig til,” forklarer Michael Kongsløv, salgschef i Lemvigh-Müllers industrisegment.
Tæt på idriftsættelse
Den første kunde er allerede tæt på at kunne tage sin solcelleløsning leveret af Lemvigh-Müller og turnkey-samarbejdspartneren ECNergy i brug. Det sker hos virksomheden EC POWER i Hinnerup nord for Aarhus. Her producerer EC POWER sit egenudviklede XRGI® minikraftvarmeanlæg, som kombineret med en varmepumpe udgør et komplet, decentralt energianlæg med meget høj virkningsgrad. Det er en efterspurgt løsning på EC POWERs primære markeder, Tyskland, England og Polen.
For EC POWERs adm. direktør, Bjarne Bogner, handler investeringen i et solcelleanlæg med en estimeret ydelse på 670 MWh pr. år primært om, at EC POWER bliver i stand til selv at producere klimavenlig energi til et længe ønsket airconditionanlæg i virksomhedens 6000 kvm. store produktionslokaler.
“Med solcelleanlægget kan jeg med god klimasamvittighed sikre mine ansattes trivsel og velfærd med et godt indeklima, fordi jeg ved, at energien kommer fra en bæredygtig kilde. Det kan jeg ikke være sikker på, hvis den kommer fra det traditionelle forsyningsnet,” siger han.
En naturlig investering
Bjarne Bogner kalder solenergianlægget en naturlig investering for virksomheder, der selv lever af at udvikle teknologi, som bidrager til en mere klimavenlig energianvendelse.
”Vi har en bygning, som er velegnet til solceller, vi har et forbrug, og vi har viden om energiteknologier. Det giver os – synes jeg – en form for forpligtelse til at sætte vores muligheder i spil,” siger han.
Bjarne Bogner peger også på fordele som øget forsyningssikkerhed og måske på længere sigt en egentlig indtægt fra salg af overskydende energi. Det skyldes, at EC POWER har valgt at supplere sit solcelleanlæg med en batteripakke på 1 MWh.
Præcis behovsafdækning er afgørende
EC POWERs solcelleanlæg er projekteret og installeret af en af Lemvigh-Müllers turnkey-partnerne på solenergianlæg, ECNergy. Her peger adm. direktør Michael Nymann på omhyggelig og præcis behovsafdækning som den helt afgørende forudsætning for et vellykket solenergiprojekt til virksomheder og større ejendomme.
”Der er en lang række variable, som er helt anderledes end ved små solenergianlæg til boliger. Derfor analyserer vi både teknisk og økonomisk på et højt plan. Virksomheder og for eksempel ejendomsselskaber forventer at blive præsenteret for en gennemarbejdet business case, så de kan investere på et kvalificeret grundlag. Med en omhyggelig afstemning af behovet og beregning af anlæggets ydeevne kan kunden til gengæld være sikker på en meget fordelagtig energiløsning med solceller, både i forhold til driftssikkerhed og -økonomi. For os er det vigtigt, at kunden er velinformeret og faglig rådgivet, inden vi igangsætter implementering med vores professionelle projektteam, som har mange års erfaring med installation af solcelleanlæg,” forklarer Michael Nymann.
Skal leve op til kvalitetskriterier
For Michael Kongsløv har det været afgørende, at Lemvigh-Müllers turnkey-solenergikoncept lever op til det service- og kompetenceniveau, som kunderne i grossistvirksomhedens industrisegment er vant til.
”Lemvigh-Müller lægger vægt på at etablere tillidsbaserede, langtidsholdbare relationer til vores kunder. Derfor har det også været vigtigt for os, at det turnkey-solenergikoncept, vi nu går i markedet med, lever op til de kvalitetskriterier, vi lægger vægt på i forhold til vores kunder. Det gør det i kraft af de partnere, vi arbejder sammen med,” siger han.
Ud over ECNergy med base i Nordjylland og en afdeling på Sjælland er den fynske installationsvirksomhed JK+ samarbejdspartner med Lemvigh-Müller i turnkey-solenergi-konceptet.
Nøgleord
Kontakter
Kim Betak PedersenContent Consultant
3695 5352
Billeder
Links
Om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Agil planlægning sparer næsten 500 tons CO2e4.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
63 danskeres CO2e-udledning pr. år. Så meget CO2e sparer Lemvigh-Müller miljøet for, når virksomheden kører 185.000 ton jord væk for at gøre plads til et topmoderne lager i Kolding.
Egil Moesgaard bliver interim CEO i Elworks3.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
CEO i G. Funder, Egil Moesgaard, overtager fra 1. november 2024 også rollen som interim CEO i søstervirksomheden Elworks. Med udnævnelsen aktiveres et længe ventet synergipotentiale.
Lemvigh-Müller styrker det gode købmandskab med samlet chef for Marked-Indkøb31.10.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny chef for Stål Marked-indkøb samler teknik- og stålgrossisten Lemvigh-Müller ledelsen for Marked-indkøb.
Lemvigh-Müller er nomineret til Arbejdsmiljøprisen i Ergonomi29.10.2024 12:36:05 CET | Pressemeddelelse
Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller er i år nomineret til Arbejdsmiljøprisen i Ergonomi. Bag succesen ligger tændte ambassadører, grundig strukturel forankring og udbredt opbakning.
Lemvigh-Müller bruger AI som fremtidens værktøj til en smartere arbejdsdag23.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har taget endnu et afgørende skridt i sin digitale transformation med lanceringen af en ny AI-portal. Dette initiativ er designet til at udnytte kunstig intelligens som et strategisk værktøj, der styrker medarbejderne og åbner nye muligheder for innovation og vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum