Danske Spil A/S

Julefeber giver 25 danskere hver 1.000.000 kroner: For første gang nogensinde laver Danske Spil en ekstraordinær trækning i Lotto

Del

Efter 1.786 lørdage i træk betræder Danske Spil i morgen aften jomfrueligt terræn med Det Store Jule Lotto. Her foregår den første trækning nogensinde, der ikke finder sted på en lørdag. Og som et rigtige juleeventyr ender trækningen lykkeligt med hele 25 x 1.000.000 kroner i ekstra julepræmier: Aldrig har chancen for at blive millionær med Lotto været større.

Danske Spil er kommet i gevaldigt julehumør og har med Det Store Jule Lotto lagt ekstra mange millioner i julepuljen: En historisk, ekstraordinær juletrækning i Lotto den 25. december, hvor der, udover alle de sædvanlige præmier, også bliver trukket lod om 25 x 1.000.000 kroner.

Dermed byder Det Store Jule Lotto på historiens største chance for at blive millionær i Lotto - men det er ikke kun derfor, at trækningen er historisk.

Lige siden Lotto så dagens lys første gang lørdag aften 7. oktober 1989 har Danske Spil trukket vindertal og tillægstal til de mange, forventningsfulde danskere, der har spillet Lotto hver eneste lørdag aften. I morgen er det første gang, at en trækning finder sted på en anden ugedag end lørdag, og det er i det hele taget første gang, at der foretages en ekstratrækning udover den sædvanlige trækning.

”I Danske Spil er vi meget begejstrede for traditioner og historiens vingesus. Vi er stolte af, at Lotto trækningen lige fra begyndelsen i 1989 uden undtagelse har fundet sted hver evig eneste lørdag aften siden da. En trækning, man nærmest har kunnet stille sit ur efter, og som de fleste, voksne danskere kender. Men traditioner skal også fornyes en gang i mellem. Derfor er vi glade for, at vi her i den søde juletid kan give danskerne den allerførste trækning i Lotto nogensinde, der ikke ligger på en lørdag. Og med 25 millioner i ekstra gevinster den 25. december synes vi i al beskedenhed, at det er en ret flot, ekstra julepræmie,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.

Danske Spil forventer at kunne fortælle konkret om de 25 julevindere i løbet af den 26. december.

Fakta om Det Store Jule Lotto

  • Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært mandag den 25. december.
  • For at være med i trækningen skal man købe en kupon specifikt til Det Store Jule Lotto.
  • Man kan spille med hos forhandleren, på Danske Spils hjemmeside eller via Danske Spils app.
  • Alle spillede rækker er automatisk med i trækningen om alle præmierne:
  1. Førstepræmiepuljen på 8.000.000 kroner og de mindre gevinster
  2. Lodtrækningen Millionærchancen om 2 x 1.000.000 kroner
  3. Lodtrækningen Det Store Jule Lotto om 25 x 1.000.000 kroner, og
  4. Lodtrækningen Super Millionær Chancen om 5 x 1.000.000, som trækkes den 30. december.
  • Derudover kan man naturligvis også spille med om Jokeren.

Om Lotto

Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye