Udsatte børn i Svendborg får opfyldt deres juleønsker
Børn fra Barnets Blå Hus, som er et støttetilbud til børn fra familier med alkohol- og stofproblemer, får i år opfyldt deres juleønsker med hjælp fra Lidl-medarbejdere.

Et stort grantræ pryder hallen på Lidls hovedkontor, som på afstand ligner et ganske almindeligt juletræ. Men i stedet for traditionelle juleornamenter hænger der små sedler med juleønsker fra børn, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug.
Den seneste tid har Lidl-medarbejdere taget et personligt juleønske fra træet og gjort det til virkelighed for det barn, der har hængt det op. Fælles for alle, der har givet et ønske, er, at de kommer i Blå Kors Danmarks støttetilbud til børn fra familier med alkohol- og stofproblemer, Barnets Blå Hus.
”Det er et dejligt initiativ, og det varmer om hjertet, at helt almindelige folk har lyst til at være med til at gøre en forskel og give gaver til børnene. Det betyder noget, at der er nogen, der tænker på vores familier", siger Helle Evy Theede, som er leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
Børnene, der kommer i Barnets Blå Hus i Svendborg, får deres juleønske opfyldt i år, og gaverne bliver uddelt til årets julearrangement.
Blå Kors Danmark og Lidl har desuden samarbejdet i en årrække om at mindske madspild og i stedet give maden til mennesker, der kan få glæde af det. I år udmunder det sig bl.a. i, at frivillige fra Blå Kors henter overskudsmad i Lidl-butikker landet over den 23. december, når butikkerne lukker ned i flere dage på grund af helligdagene. Maden bliver fordelt i poser og delt ud til udsatte familier op mod jul.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkThomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum