SCADA International

SCADA International intensiverer vækstrejse med opkøb af danske Sweet Geeks

Del

IT-virksomheden Sweet Geeks bliver en del af den Silkeborg-baserede SCADA Internationals vækstrejse, der med sit speciale i intelligente software- og hardwareløsninger til den vedvarende energisektor nu forøger forretningen med flere digitale kompetencer og eksperter. Målet er at stå endnu stærkere som strategisk samarbejdspartner hos centrale spillere i den grønne omstilling – både i bredden og dybden, fortæller administrerende direktør hos SCADA International, Thomas Bagger.

SILKEBORG, DANMARK — 21. december 2023 — SCADA International udvider butikken med opkøbet af Sweet Geeks, som huser mere end 35 specialiserede konsulenter, der siden 2017 har supporteret flere større danske og internationale nøglespillere i energisektoren. Fusionen kommer som led i en større strategisk vækstambition hos SCADA International, og de nye kollegaer og kompetencer skal være med til at skabe et fundament for en tættere relation til kunderne og deres udfordringer.

Sweet Geeks, der forventer en endelig omsætning på 50 millioner DKK i 2023, forbliver en selvstændig enhed i koncernen. Ambitionen er at skabe synergi mellem de to virksomheders kerneområder og derigennem skabe øget vækst ved at udvikle nye koncepter og initiativer sammen.

”Det er vores klare overbevisning, at de store kunder i industrien forventer, at vi kan levere løsninger på tværs af deres værdikæde. Ved at integrere Sweet Geeks’ kompetencer kan vi understøtte begge virksomheders kunder med en bredere pallette af unikke løsninger og rådgivning og dermed i højere grad supportere deres rejse i den grønne omstilling,” fortæller administrerende direktør hos SCADA International, Thomas Bagger, og fortsætter:

”Sweet Geeks har nogle helt særlige kompetencer på det digitale område og specifik domæneekspertise indenfor både IT/OT og cybersikkerhed, som vi i samarbejde kan omsætte til skalérbare og integrerede koncepter og services. På den måde kan vi gøre en større forskel for vores kunder og industrien. Jeg ser uhyrligt meget frem til at samarbejde med folkene hos Sweet Geeks og have dem med ombord på vores nye rejse.”

Også hos Sweek Geeks er begejstringen stor. Grundlægger og administrerende direktør, Steffen Pedersen, oplever det som det perfekte match, og at kemien er helt rigtig.   

For Steffen Pedersen er målet, at Sweet Geeks gennem et opkøb kan skalere til nye markeder i takt med kundernes udvikling og stigende behov, samtidig med at holde fast i den ekspertise, hvorpå deres succes er skabt:

”Tiden har været inde til at finde en partner, der kan tage vores viden og evner til det næste niveau og samtidig fortsat give plads til vores innovative tilgang og visioner. Det har vi fundet hos SCADA International, som på mange måder deler vores mission om at være et videnshus og sparringspartner for industrien.”

Steffen Pedersen og medstifter Susanne Pedersen træder efter overtagelsen ud af virksomheden, mens tredje medstifter, Brian Dørffler Heilskov, geninvesterer og fortsætter i sin nuværende position i Sweet Geeks.

Opkøbet forventes at blive endelig godkendt i starten af det nye år.  

Kontakter

Billeder

Om SCADA International

SCADA International gør det muligt for den vedvarende energisektor at optimere produktion og reducere omkostninger. Det sker gennem intelligente software- og hardwareløsninger, der registrerer livedata fra forskellige vedvarende energikilder og omdanner dem til beslutningsunderstøttende information. SCADA (Supervisory Control and Data Acquisition) systemer spiller en central rolle i vedvarende energiparker, og vores løsninger er nødvendige for at sikre driften af tusindvis af vind- og solparker samt vandværker verden over.

Vores erfarne SCADA-specialister arbejder med alt fra design, produktion og udvikling af både software- og hardwareløsninger til installation, implementering og vedligeholdelse.

Med hovedkontor i Danmark beskæftiger SCADA International mere end 160 SCADA-specialister på kontorer i Tyskland, Polen, Spanien, Ukraine, Rumænien, Storbritannien og USA. Virksomheden er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001, ISO 27001 og ISO 45001.

Om Sweet Geeks

Sweet Geeks er en software- og konsulentvirksomhed, som huser mere end 35 stærkt specialiserede seniorkonsulenter indenfor energisektoren med fokus på vedvarende energi og smart industries, AI samt event-streaming via KAFKA.

Med base i AI Innovation House i Vejle hjælper Sweet Geeks danske og internationale nøglespillere i energisektoren, heriblandt flere forsyningsselskaber og TSOs. De digitale kompetencer er i højsædet og medarbejderne arbejder med alt fra håndtering af big data og automatisering til cybersikkerhed og softwareudvikling.

Følg pressemeddelelser fra SCADA International

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SCADA International

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye