Plastindustrien hilser Miljøministeriets beslutning om fynsk affaldssortering velkommen
Det er godt for genanvendelsen, at hele landet sorterer plastaffald på samme måde, mener Plastindustrien, efter Miljøministeriet har afvist et ønske fra fynske kommuner om dispensation fra reglerne.
10 fynske kommuner får ikke dispensation fra reglerne for affaldssortering, så kommunerne kan indsamle plastaffald sammen med restaffaldet. Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Plastindustrien, der er brancheforening for de danske plastvirksomheder, hilser beslutningen velkommen. Det siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk.
- Miljøministeriets afgørelse betyder, at alle danske kommuner nu skal sortere plastaffaldet på samme måde, nemlig via kildesortering. Det mener vi, er positivt, da det i vores øjne er med til at øge genanvendelsen. Det er vores medlemsvirksomheder, der skal genanvende den sorterede plast og de ved, hvor vigtigt det er, at plasten har en god kvalitet, så den kan bruges i nye produkter, siger hun.
Som EU-reglerne er i dag, må plastaffald, der har været blandet sammen med restaffald ikke genanvendes til nye fødevareemballager. Men det er her markedet er, da der er høj efterspørgsel på plast, der netop kan bruges til det.
- Hvis vi skal imødekomme de høje kvalitetskrav, er det nødvendigt at vores affaldshåndteringssystem er designet til det og at vi samarbejder på tværs af alle aktører om at opnå den bedste mængde og kvalitet. Vi er derfor meget tilfredse med, at Miljøministeriet og partierne bag Klimaaftalen nu har valgt at prioritere kvalitet i plastsorteringen, siger Christina Busk.
I affaldsbekendtgørelsen der trådte i kraft 1. januar 2022, blev det bestemt at ensrette sorteringen af husholdningsaffald på tværs af landets kommuner. Det betød blandt andet, at plast blev en selvstændig affaldsfraktion. Formålet med det nye affaldssystem var at sikre, at langt mere affald kan genanvendes i stedet for at blive brændt.
Kontakter
Martin Skajaa WøldikeKommunikationschef, Plastindustrien
Tlf:20243718mw@plast.dkOm Plastindustrien
Plastindustrien arbejder for at sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser. Vores branche tæller over 26.000 jobs, hvilket gør os til en af industriens største underbrancher.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Gode råd til affaldssortering efter jul23.12.2024 09:37:14 CET | Pressemeddelelse
Julen betyder også store mængder affald fra gavepapir, emballage og julemad. For at sikre, at så meget som muligt kan genanvendes og vi alle sammen ved hvordan vi skal gøre, har Plastindustrien og Brancheforeningen Cirkulær samlet nogle enkle og effektive råd til korrekt affaldssortering.
EU vedtager ny emballageforordning: Plastindustrien glæder sig over styrkede krav til cirkularitet18.12.2024 14:52:59 CET | Pressemeddelelse
EU's emballageforordning, som blev vedtaget mandag, stiller skærpede krav til genanvendt indhold og design af emballage. Plastindustrien støtter op om de nye regler og ser dem som et vigtigt skridt mod en mere cirkulær emballageproduktion.
Plastindustrien i Danmark: Forbrugerne er chanceløse på Temu4.12.2024 11:20:46 CET | Pressemeddelelse
Brancheforeningen Plastindustrien, der repræsenterer knap 300 danske plastvirksomheder indenfor produktion, råvarer og genanvendelse af plast, er enige med Forbrugerrådet TÆNK. Det er for risikabelt for forbrugerne at handle på webshops fra lande uden for EU, eksempelvis Temu.
Plastindustrien i Danmark: Kæmpe skuffelse over manglende global aftale om plastforurening1.12.2024 18:07:12 CET | Pressemeddelelse
Verden har brug for en global aftale mod plastforurening – men desværre blev de afsluttende forhandlinger om en FN-traktat i den sydkoreanske by Busan ikke afsluttet med en aftale. Det er en stor skuffelse, mener brancheforeningen Plastindustrien, der repræsenterer knap 300 danske virksomheder inden for plastproduktion, sortering og genanvendelse.
Plastindustrien leverer undervisningsmateriale til Masseeksperiment 202427.8.2024 13:28:29 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder masseeksperiment 2024 sted på danske folkeskoler. Plastindustrien har været med til at levere undervisningsmateriale i form af klassesæt med genanvendt materiale til eksperimentet, hvor op mod 40.000 danske skoleelever deltager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum