Vi må ikke lukke døren for markedsdrevet havvind
Beslutningen om at trække stikket på de tre sidste havvindmølleparker under Åben-dør-ordningen kalder på, at regeringen hurtigt kommer på banen med en ny model for markedsdrevet udbygning, mener Green Power Denmark.
Regeringen har meldt ud, at de tre sidste projekter under Åben-dør-ordningen definitivt lukkes. Dermed vinker Danmark farvel til potentielt over to gigawatt støttefri, grøn strøm.
- Med udmeldingen sættes der punktum for et frustrerende kapitel i dansk havvindshistorie. Virksomhederne stod ellers klar til at investere i havvindmøller uden udgifter for staten, og de havde ansøgt efter gældende regler. Nu er det hele lukket ned, og dermed går forbrugerne glip af meget store mængder billig, grøn strøm, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energi-produktion i Green Power Denmark.
Den grønne erhvervsorganisation opfordrer nu regeringen til hurtigst muligt at sætte gang i et arbejde med at lave en ny model for markedsdrevet udbygning af vindenergi på havet. Det arbejde bør ifølge Green Power Denmark starte og slutte i 2024.
- Det her understreger behovet for at få udbudt de statslige havvindmølleparker i en fart. Men de kan ikke stå alene. Vi har brug for en hurtig markedsdrevet udbygning, der supplerer de statslige udbud, hvis vi skal have grøn strøm nok til vores klimamål og skal blive et foregangsland indenfor produktion af grønne brændstoffer til fly og skibe, siger Thomas Aarestrup Jepsen og understreger:
- Regeringen må hurtigt på banen med en ny model for markedsdrevet udbygning af havvindmøller. Det arbejde vil vi hellere end gerne medvirke til. Vi står i en situation, hvor vi akut mangler grøn strøm til vores 2030-klimamål, Power-to-X-ambitioner og mål om at blive nettoeksportør af grøn strøm. Lad os nu sammen åbne en ny dør og finde en løsning, hvor vi får en masse vindmøller til at snurre på havet, og som rækker udover 2030, så vi undgår en stop-and-go politik for havvind.
Green Power Denmark opfordrer også til, at regeringen skaber klarhed om de projekter under Åben-dør-ordningen, der handler om levetidsforlængelse og repowering.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
EU’s klimamål sætter retningen for Europa2.7.2025 12:03:31 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens klimamål i 2040 handler ikke bare om klimaet. Det sætter en retning for udviklingen af Europa. Det vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og løsrive Europa fra import af olie og gas. Kommissionens udspil er godt – men til den uambitiøse side, mener Green Power Denmark.
God digital aftale, men med foden på bremsen26.6.2025 10:01:20 CEST | Pressemeddelelse
På Christiansborg er en ny aftale om digital infrastruktur netop landet. Den indeholder ifølge Fiberalliancen en række lyspunkter, men glimter også ved væsentlige mangler. På den positive side sættes der blandt andet fokus på at fremme investeringer i digital infrastruktur, mens det desværre halter med målsætningerne, som stopper lige før målstregen.
Tiltrængt at Energinet sænker priserne for at benytte elnettet4.6.2025 12:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Energinet vil sænke den pris, som elkunder og ejere af solceller og vindmøller skal betale til Energinet for at komme på elnettet, med op mod 10 procent. Det er et tiltrængt og nødvendigt skridt, mener Green Power Denmark, som længe har advaret mod Energinets stigende omkostninger for særligt producenterne af grøn strøm.
Energifællesskabet Avedøre vinder Green Power Prisen 202520.5.2025 16:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Det lokale energifællesskab i Hvidovre vinder årets Green Power Pris for evnen til at engagere naboer, forankre den grønne omstilling lokalt – og vise, hvordan man med vilje, vedholdenhed og samarbejde kan drive udviklingen frem nedefra.
Husholdninger med elbil og varmepumpe sparer store beløb hvert år20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger, som vælger en elbil frem for benzinbil og en varmepumpe frem for gasfyr, sparer i gennemsnit 21.000 kroner om året, viser beregninger fra Green Power Denmark. Derfor bør forbrugerne vælge elektriske løsninger, når de skal skifte bilen og fyret ud. Og politikerne bør sætte skub i en plan for et elektrisk Danmark i 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum