Danmarks Statistik

Ny eksperimentel statistik om lejen for erhvervsejendomme

Del

En ny eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik for erhvervsejendomme viser udviklingen i lejen på tværs af ejendomstyper. Det seneste år er lejen steget mest inden for typen Industri og mindst inden for Bolig.

Siden 3. kvartal 2022 og frem til 3. kvartal 2023 er det blevet mindst 3 pct. dyrere i leje at drive erhverv eller at bo, hvis man lejer sig ind i en erhvervsejendom. Sådan lyder gennemsnittet for alle ejendomstyper i enny analyse omhandlende Danmarks Statistiks nye indeks for lejeudviklingen i erhvervsejendomme. I analysen benyttes en ny eksperimentel statistik for leje i erhvervsejendomme med data tilbage til 2021. Erhvervsejendomme defineres i analysen som ejendomme, der genererer en indtægt gennem lejen.

Især inden for ejendomstyperne industri og kontor er det blevet dyrere. Her viser den gennemsnitlige stigning fra 3. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023 i leje på henholdsvis 6,0 og 5,3 pct. For butikker er lejen steget 4,9 pct., og for boliger er den steget 3,0 pct.

”De nye indeks for lejeudviklingen er et vigtigt supplement til de nuværende konjunkturindikatorer. Indeksene kan være med til at give et fingerpeg om, hvornår konjunkturerne vender,” siger Sigrid Krogstrup Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Lejeindeks for erhvervsejendomme, 1. kvt. 2021 til 3. kvt. 2023 

null

Kilde: www.statistikbanken.dk/ERHEJD1

Indeksene over udviklingen i lejeprisen i erhvervsejendomme er renset for den del af prisudviklingen, som skyldes forbedringer af lejemålet. Derudover er indeksene vægtet i forhold til geografiske forskelle.

Læs mere om den nye metode bag indekset, selve indekset samt udviklingen i lejen for erhvervsejendomme i analysen.

Nøgleord

Kontakter

Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Sigrid Krogstrup Jensen på sij@dst.dk eller tlf. 39 17 34 56.

Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

40 år med vindkraft: Fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper2.5.2024 11:38:45 CEST | Pressemeddelelse

Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: Hvor en mølle i 1983 gennemsnitligt kunne forsyne 25 husstande med strøm, var kapaciteten i 2023 vokset til ca. 800 husstande. I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye