Den Kongelige Samling

Første tapning af Koldinghus Whisky fra egetræsfad i fangekælderen på slottet

Del

29. november 2018 blev det første egetræsfad med whisky sat ned i fangekælderen på Koldinghus. Her skulle whiskyen, der er produceret i et samarbejde mellem Kongernes Samling og Trolden Destilleri og Bryghus, modnes og udvikles i fem år, indtil den ville være klar til tapning. 29. november i år blev den første flaske Koldinghus Whisky tappet i fangekælderen på Koldinghus. Nu kan whiskyen købes på Koldinghus og ved Trolden Destilleri og Bryghus.

Michael Svendsen, direktør for Trolden Bryghus (tv) og Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Kongernes Samling tapper den første flaske Koldinghus Whisky i fangekælderen på Koldinghus.
Michael Svendsen, direktør for Trolden Bryghus (tv) og Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Kongernes Samling tapper den første flaske Koldinghus Whisky i fangekælderen på Koldinghus. Foto: Steen Pedersen

I 2018 blev det første egetræsfad med røget whisky sat ned i fangekælderen på Koldinghus i anledning af slottets 750-års jubilæum. Whiskyen er destilleret på Trolden Destilleri i Kolding og herefter fyldt på et whiskyfad på 64 liter, der tidligere har indeholdt spansk sherry – som en reference til historien om, at slottet brændte ned i forbindelse med spanske soldaters indkvartering på slottet i 1808.

Fem år efter påfyldningsdatoen, 29. november, blev whiskyen hældt i dunke i fangekælderen og taget med tilbage til Trolden Destilleri, hvor den skulle bundfælde sig og tappes på flasker. Flaskerne er blevet forseglet med lak og håndnummereret. Desuden er stavene fra det tomme træfad blevet brugt til at lave fyldepenne, der sælges sammen med whiskyen.

Der er en helt særlig grund til, at whiskyen har været opbevaret i fangekælderen: Her er der nemlig et helt enestående miljø for lagring af whisky. De gamle, solide vægge sørger for et jævnt klima hele året rundt, hvor der hverken er frost om vinteren eller for varmt om sommeren. En næsten konstant temperatur, der er helt ideel til modningen af whisky.

"For Kongernes Samling har det stor betydning, at vi samarbejder med en lokal virksomhed i Kolding om så unikt et produkt, som denne whisky er. Sammen har vi skabt et fælles produkt med en historie, der kobler sig til slottet historie. Med whiskyen placeret i fangekælderen i 2018 blev et nyt lag lagt til historien om Koldinghus, der på en og samme gang trækker tråde tilbage historien og peger ud i fremtiden. Gennem slottets 750 år lange historie har Koldinghus ikke blot dannet ramme om danmarkshistoriske øjeblikke fra Christian 3.s død i 1559 til den skæbnesvangre indkvartering af spanske hjælpetropper i 1808, der lagde huset i ruiner. Koldinghus og livets gang bag slottets mure har også peget frem i tid – i Dronning Dorotheas renæssancehave,  der for alvor indvarslede havekunstens ankomst i Danmark til Exner-parrets genrejsning af slottets sydfløj i 1980’erne, der satte nye standarder for restaureringer af historiske huse. Netop denne dobbelthed – fortid og fremtid – er, hvad den nye whisky rummer. Omsat i fadlagerede dråber, der trækker tråde såvel frem som tilbage", siger museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup.

Siden 2018 har Trolden Bryghus hvert år placeret en ny tønde i fangekælderen, så man fremadrettet hvert år kan købe en Koldinghus Whisky.

Kontakter

Billeder

Michael Svendsen, direktør for Trolden Bryghus (tv) og Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Kongernes Samling, tapper den første flaske Koldinghus Whisky i fangekælderen på Koldinghus
Michael Svendsen, direktør for Trolden Bryghus (tv) og Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Kongernes Samling, tapper den første flaske Koldinghus Whisky i fangekælderen på Koldinghus
Foto: Steen Pedersen
Download
Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Kongernes Samling
Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Kongernes Samling
Foto: Steen Pedersen
Download
Foto: Steen Pedersen
Download
Foto: Steen Pedersen
Download
Download

Om Kongernes Samling

Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Koldinghus inviterer til gratis åbningsfest 20. juni17.6.2025 12:44:27 CEST | Pressemeddelelse

Fredag 20. juni åbner Kongeparret en ny, permanent udstilling på Koldinghus. Udstillingen KONGEBARN er skabt særligt til børn og børnefamilier og inviterer til leg, læring og historiske oplevelser i børnehøjde. I den anledning inviterer Koldinghus alle borgere i Kolding og omegn til en festlig åbningsaften med gratis adgang fra kl. 16.30 til 19.00. Den officielle åbning finder sted tidligere på dagen, når H.M. Kongen og H.M. Dronningen ankommer til Koldinghus kl. 15. Her vil Kongeparret efterfølgende deltage i indvielsen af udstillingen.

H.K.H. Prinsesse Marie åbnede udstilling med Koldinghusgobeliner i Paris12.6.2025 13:30:47 CEST | Pressemeddelelse

Den Kongelige Samling har i går for første gang åbnet en udstilling uden for Danmarks grænser. Det skete i Grand Palais i Paris 11. juni, hvor H.K.H. Prinsesse Marie forestod åbningen af Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines danoises. Efter åbningen deltog Prinsessen i en officiel gallamiddag med deltagelse af bl.a. den franske kulturminister Rachida Dati og de danske kunstnere bag gobelinerne. Udstillingen er resultatet af et otte år langt samarbejde mellem fire danske samtidskunstnere og franske vævere bestilt af Ny Carlsbergfondet, og den præsenterer 15 nyvævede gobeliner skabt til Koldinghus.

Nye oplevelser på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ3.6.2025 14:56:22 CEST | Pressemeddelelse

Denne sommer inviterer Den Kongelige Samling på en helt ny formidlingsoplevelse på Amalienborgmuseet, der ligger i Christian VIII’s Palæ, som er et af de fire palæer, hvor Kongefamilien har residens, når de bor i København. Gennem lyd, fotos, film og autentiske genstande kan besøgende dykke ned i Palæets historie og brug – og komme tættere på de dronninger og konger, som har levet og regeret her.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye