Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Fodbold, negle-workshop og rollespil: Juleferien har aktiviteter for alle børn og unge i København

Del

Børn og unge kan i juleferien prøve kræfter med nye idrætsgrene og kreative aktiviteter, når FerieCamp igen løber af stablen. Det koster ikke noget at være med, så tag din søster, bror eller ven med til en masse sjove og aktive timer.

Glade børn på en af de tidligere FerieCamps.
Glade børn på en af de tidligere FerieCamps. Foto: Københavns Kommune

Kunne du tænke dig at prøve en omgang stille yoga, hurtig fodbold eller kreative projekter? Så har Københavns Kommune det helt rigtige tilbud til dig.

I juleferien kan børn og unge mellem tre og 17 år nemlig igen deltage på FerieCamp, der er Københavns Kommunes tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne.

”På FerieCamp kan børn og unge stifte bekendtskab med nogle af de aktiviteter, man også finder resten af året i København. Jeg håber, at mange har lyst til at deltage. Og at oplevelserne giver børn og unge mod på at deltage i kultur- og foreningslivet; både på FerieCamp i skolernes ferie – og også resten af året. Foreningslivet er vigtigt. Det giver nye venskaber, udfordrer børnene, gør dem mere nysgerrige og øger trivslen,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

For at kunne tilbyde byens børn og unge et godt og varieret program er samarbejdet med foreningslivet helt afgørende. En af de mange samarbejdspartnere, som har inviteret en masse foreninger med i programmet, er Grøndal MultiCenter. De glæder sig til at åbne dørene til et bredt udvalg af sportsgrene. 

”Der er mulighed for at prøve kræfter med futsal, basketball, boksning, dans, aktiv esport, trampolinspring, fodbold for piger og meget mere. De mindste kan desuden gå på opdagelse i motorikkens verden i Tumleland. Med hjælp fra Kulturstationen Vanløse omdanner vi midt på ugen foyeren til juleværksted og laver fælles juleklip. FerieCamp er en fantastisk ramme til at præsentere de mange forskellige bevægelsestilbud, som Grøndal MultiCenter rummer, og er en unik mulighed for at skabe gode ferieoplevelser for børn og unge,” siger Peter Palsberg, der er planlægger af FerieCampen i Grøndal MultiCenter.

Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne og kræver ikke tilmelding at være med, medmindre andet fremgår af programmet. Se alle programmerne på feriecamp.kk.dk/programmer

Om FerieCamp i juleferien

  • FerieCamp er Københavns Kommunes tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge.
  • I juleferien er der FerieCamp fra den 18/12-22/12 og fra den 27/12-30/12 i bydelene Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Bispebjerg, indre- og ydre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest og Sydhavnen.
  • Alle børn og unge mellem tre og 17 år er velkomne. Nogle steder er der også aktiviteter for børn helt ned til et år.
  • Se programmerne for specifikke aldersgruppe og beskrivelser af alle de spændende ferieaktiviteter på feriecamp.kk.dk/programmer
  • Visse aktiviteter kan have begrænsede pladser. Aktiviteterne kræver ikke tilmelding, medmindre andet er angivet i programmet.

Kontakter

FerieCampFor reportage i efterårsferien

Tlf:2033 7520

Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)

Tlf:33662345

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye