Børn med epilepsi klarer sig dårligt i skolen
Børn med epilepsi bør have langt større opmærksomhed og støtte i skolen, understreger forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, efter at et nyt studie viser, at børn med selv ukompliceret epilepsi klarer sig væsentligt dårligere i skolen end deres jævnaldrende kammerater uden epilepsi.
Det er det hidtil største studie af sammenhængen mellem epilepsi og børns skolegang, som forskere fra blandt andet Center for Registerforskning på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet og Neurologi på Aarhus Universitetshospital står bag, og som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Brain.
”Det er velkendt, at børn med meget svær epilepsi også ofte har indlæringsvanskeligheder, men der er også en meget stor gruppe af børn med lettere former for epilepsi, som ikke umiddelbart fejler andet end deres epilepsi, hvor det har været mere uklart, i hvor høj grad deres skolegang er påvirket,” siger Julie Werenberg Dreier, seniorforsker på Center for Registerforskning, som har stået i spidsen for studiet.
”De hidtidige studier i udlandet har været meget små, men i Danmark har vi enestående muligheder for at kigge på meget større grupper af børn. Derfor kan vi nu vise, at børn med epilepsi, som går i den danske folkeskole, klarer sig væsentligt dårligere i dansk og matematikprøverne sammenlignet med jævnaldrende børn. Og det er en forskel, som gælder gennem hele deres skoleforløb.”
Op til 1 pct. af alle børn har epilepsi
Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme hos børn. Mellem 0,5 og 1 procent af alle børn har epilepsi. Studiet er baseret på 4.659 børn med epilepsi og 46.590 matchede børn uden epilepsi, som er født mellem 1997 og 2009, og som deltog i de nationale test i folkeskolen mellem 2010 og 2019.
Testresultater fra mere end 15.000 test i dansk og matematik fra børnene med epilepsi er sammenlignet med mere end 150.000 test fra børnene i referencegruppen.
Mens børnene uden epilepsi i gennemsnit havde en score på 56,7 point i de nationale test, lå gennemsnittet for børnene med epilepsi på 48,2 point. Når man justerer for blandt andet forskelle i forældrenes indkomst og uddannelsesniveau var forskellen på minus 6,7 point.
Blandt de 3.534 børn med ukompliceret epilepsi var den justerede forskel på minus 6,0 point, mens den justerede forskel mellem børn uden epilepsi og børn i medicinsk behandling på test-tidspunktet lå mellem minus 9,3 point og minus 13,1 point. Børn med epilepsi scorede i gennemsnit 6,0 point lavere end deres ikke-epilepsi-ramte søskende.
Behov for øget fokus
”Samlet set tegner vores resultater et billede af, at der er et stort behov for opmærksomhed omkring de faglige udfordringer, som børn med epilepsi kan have i skolen. Også selvom sygdommen er ukompliceret og velbehandlet, så man fra skolens side måske slet ikke kan ”se” at barnet har denne her sygdom,” siger Julie Werenberg Dreier.
”Det er vigtigt for det enkelte barn, hvordan det klarer sig i skolen, og vi kan se, at det har stor betydning for, hvordan det klarer sig videre gennem uddannelsessystemet.”
Overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor på Aarhus Universitet Jakob Christensen er medforfatter på studiet og har deltaget i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med epilepsi.
”Det er vigtigt, at familien støtter op om barnets skolegang og får sat fokus på epilepsi, så barnet får den rette støtte. Læger og sygeplejersker bør samtidig sætte fokus på koordinering af indsatser og vidensdeling på tværs af sektorer – og at man lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sammenhæng mellem behandling i sundhedsvæsnet og kommunale tilbud til børn med epilepsi. Det er vigtigt, at der bliver foretaget mere systematisk vurdering af indlæring f.eks. ved en neuropsykologisk test, hvis der er mistanke om underliggende problemer,” siger Jakob Christensen.
Studietype | Et matchet register-baseret kohorte studie |
Samarbejdspartnere | Center for Registerforskning på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet; Neurologi, Aarhus Universitetshospital; Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet; Department of Neurology and Department of Genetics, Yale, New Haven, USA; Department of Neurology, Northwestern University, Chicago, USA |
Ekstern finansiering | Danmarks Frie Forskningsfond; Novo Nordisk Fonden; Region Midts Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, Dansk Epilepsi Selskab (Inge Berthelsens Legat) |
Interessekonflikt | Dr. Christensen har modtaget personlige honorarer fra Eisai AB og UCB Nordic under udførelsen af studiet. Dr. Berg har modtaget honorarer fra Biomarin. De andre forfattere har ingen interessekonflikter. |
Andet | Nej |
Link til videnskabelig artikel | https://doi.org/10.1093/brain/awad382 |
Kontakt |
Seniorforsker Julie Werenberg Dreier Mobil: 25621178 Email: jwdreier.ncrr@au.dk |
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nye forskningsmuligheder med Danmarks mest moderne metaboliske kamre10.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital findes Danmarks mest moderne metaboliske kamre; to små, hermetisk lukkede værelser, hvor forsøgspersoner tilbringer alt fra timer til flere dage i træk. De åbner op for nye muligheder inden for forskning i stofskiftet, og den første forsøgsrække i kamrene afsluttes snart.
Ny forskning viser at en urinprøve kan halvere behovet for smertefulde indgreb som kontrol efter blærekræft6.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En simpel urintest kan mere end halvere antallet af cystoskopier, der er nødvendige for at følge op på patienter med høj risiko for tilbagefald efter blærekræft.
Tilfredsheden blandt Aarhus Universitetshospitals patienter er inden for mange områder højere end landsgennemsnittet13.3.2024 06:05:55 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2023 (LUP) viser, at patienterne på Aarhus Universitetshospital igen i år er yderst tilfredse med deres behandling.
Aarhus Universitetshospital er Danmarks bedste hospital1.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyhedsavisen Dagens Medicin kårer i dag Aarhus Universitetshospital (AUH) som Danmarks bedste hospital 2024.
Personer med type 2-diabetes har dårlig tandsundhed29.2.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultater fra en midtjysk befolkningsundersøgelse viser, at personer med type 2-diabetes har dårligere tandsundhed end resten af befolkningen - og at egenbetaling samtidig er en stopklods for tandlægebesøg. Billigere eller gratis tandbehandling kan være et godt sted at starte, siger Annelli Sandbæk, enhedschef på Steno Diabetes Center Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum