Flere penge hver måned til 63.800 pensionister
Regulering af pensioner fra PensionDanmark giver i gennemsnit 5 procent mere i månedlig udbetaling til pensionisterne.
Det nye år skydes i gang med et løft i de månedlige udbetalinger for 63.800 danske pensionister, som alle får deres udbetaling hævet med mindst 2 procent.
”Lønforhøjelsen” kommer i form af en stigning i deres månedlige pension fra PensionDanmark, som i gennemsnit vokser med 5 procent.
”Vi er glade for at kunne give vores pensionister et løft i den månedlige indkomst fra os. Løftet kommer til at gøre en helt kontant forskel for de ældre efter to år præget af global usikkerhed, høj inflation og stigende renter,” siger Flemming Tovdal Schmidt, direktør for Kunder, Kundeservice & IT i PensionDanmark.
De stigende udbetalinger afspejler, at PensionDanmark planlægger udbetalingerne af livsvarig pension, så de kan ændres i takt med prisudviklingen i samfundet og dermed bevarer købekraften bedst muligt.
Gennem en individuel udjævningsmekanisme afbødes for en del af den påvirkning, som udsvingene på finansmarkederne har på pensionsudbetalingerne.
”Det er vigtigt for os, at vores pensionister bevarer så meget af deres købekraft som muligt gennem hele livet og får afdæmpet udsvingene i udbetalingerne fra år til år. Det handler i bund og grund om tryghed, og det er vigtigt for os alle sammen, men særligt for pensionisterne og deres økonomi,” siger Flemming Tovdal Schmidt.
Fakta om reguleringen af pensionerne
- Udbetalinger fra pensionsopsparinger kan svinge i takt med udviklingen i investeringsafkast og den forventede levetid.
- For at medlemmernes fastholder mest mulig købekraft, planlægges udbetalingerne fra PensionDanmark, så der er plads til at kunne regulere pensionerne år for år.
- Hvert medlem har en individuel buffer til fremtidige reguleringer tilknyttet til sin opsparing. Den virker samtidig som stødpude for udsving i afkast og ændringer i forventet levetid, så udbetalingerne svinger mindre fra år til år.
- Udbetalingen kan godt blive sat ned, f.eks. hvis store kurstab på de finansielle markeder tømmer bufferen.
- PensionDanmarks regulering betyder, at selskabets lidt mere end 70.000 pensionister fra januar 2024 i gennemsnit får 5 procent mere udbetalt, end de gjorde i december 2023. 63.800, svarende til 9 ud af 10, får et løft på mindst 2 procent.
- I januar 2023 blev udbetalingerne i gennemsnit reguleret op med 3,8 procent i forhold til december 2022.
Kontakter
Jacob TherkelsenKommunikations- og pressechefPensionDanmark
Tlf:+45 31 12 67 08jth@pension.dkBilleder
PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 815.000 medlemmer beskæftiget i 21.500 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Pæne lønstigninger på vej til PensionDanmarks pensionister i 202512.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regulering af pensioner fra PensionDanmark giver i gennemsnit 7,7 procent mere i månedlig udbetaling til selskabets pensionerede medlemmer.
Nyt partnerskab vil udvikle branchestandard for byggeriets påvirkning af biodiversitet6.12.2024 10:09:37 CET | Pressemeddelelse
AP Ejendomme, PensionDanmark Ejendomme og Planetary Responsibility Foundation går sammen om at opstille målemetoder for byggeriets påvirkning af biodiversiteten med særlig fokus på påvirkninger fra hele værdikæden. Målet er at skabe en fælles standard til byggebranchen.
Ny bypark og erhvervsbyggeri på tegnebrættet i Nordhavn28.11.2024 11:31:06 CET | Pressemeddelelse
En ny bypark og et kontorbyggeri er i støbeskeen på Marmormolen i Nordhavn, hvis det står til projektselskabet Harbour P/S. Nu påbegyndes arbejdet med en ny lokalplan.
Nyt friplejehjem på vej i Allerød Kommune9.10.2024 14:19:28 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark og Allerød Kommune har indgået en udviklingsaftale om byggeriet af et nyt og moderne friplejehjem, der skal drives af Diakonissestiftelsen. Friplejehjemmet forventes at være klar om lidt over tre år.
PensionDanmark invests in the supercomputers of the future19.9.2024 11:29:54 CEST | Press release
With an investment in the American company Atom Computing, the members of PensionDanmark are now positioned to earn returns from the company's quantum computers, which hold significant commercial potential.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum