Guldborgsund Kommune ansætter ny borgerrådgiver
Byrådet i Guldborgsund har ansat Else Friis-Hansen som ny borgerrådgiver. Borgerrådgiveren bygger bro mellem borgerne og administrationen, når der indimellem opstår misforståelser i forbindelse med sagsbehandling eller afgørelser.

Det var vigtigt for Økonomiudvalget at sætte gang i en rekrutteringsproces hurtigst muligt, efter at den tidligere borgerrådgiver, Thea Hass, stoppede i stillingen ved udgangen af oktober måned. Det kan nemlig være en stor hjælp for både borgere og administration, at der er en uvildig borgerrådgiver, som kan hjælpe borgerne videre i systemet eller fungere som mægler, hvis dialogen er kørt fast.
Den 1. februar 2024 træder nye og erfarne kræfter til, når Else Friis-Hansen begynder som borgerrådgiver i Guldborgsund Kommune. For hende er borgerrådgiverfunktionen ikke ny, for Else Friis-Hansen kommer fra en tilsvarende stilling i Vordingborg Kommune.
Borgmester Simon Hansen og resten af byrådet glæder sig til at byde Else Friis-Hansen velkommen.
”Borgerrådgiverfunktionen er meget vigtig. Som borgerrådgiver skal man være dygtig til at kommunikere med mange forskellige mennesker, der ofte står i svære situationer. Man skal være i stand til at se en sag fra flere sider og få en fastkørt dialog i gang igen. Den opgave er jeg helt sikker på, at Else er den rette til. Hun har de kvalifikationer og den erfaring, vi har ledt efter, og vi ser meget frem til samarbejdet," siger Simon Hansen.
Solid erfaring og ”hjemmebane-fordel”
Else Friis-Hansen er uddannet socialrådgiver og supervisor, og har – udover sine år som borgerrådgiver i Vordingborg Kommune – mere end 20 års erfaring inden for det socialfaglige område.
Else Friis-Hansen er bosiddende i Guldborgsund Kommune, og det har været en afgørende faktor for hende i forbindelse med at søge jobbet som borgerrådgiver.
Else Friis-Hansen mener, at ”hjemmebane-fordelen” vil komme borgerne til gavn, da hun på forhånd kender Guldborgsund godt.
”En borgerrådgivers væsentligste funktion er at sikre, at borgerne og andre, der har en kontakt med kommunen, får mulighed for at blive hørt og forstået. Forhåbentlig kan jeg være med til at styrke dialogen og skabe større forståelse omkring afgørelser og processer,” siger Else Friis-Hansen.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Trine KroghKommunikationskonsulentGuldborgsund Kommune
Tlf:25180184trkr@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum