Bedre digital infrastruktur på vej til Arktis
EU tildeler 218 millioner til infrastrukturprojekter til at styrke den digitale infrastruktur i Arktis

Tre projekter vil etablere fibernet-infrastruktur via søkabler i den arktiske region, herunder Grønland. Det skal øge forsyningssikkerheden for data ved at skabe alternativ kabelføring ved øget efterspørgsel efter kapacitet, eller hvis eksisterende søkabler beskadiges. Projekterne skal gøre den europæiske dataforsyning uafhængig af strækninger igennem andre lande.
Europa-Kommissionen har offentliggjort fordelingen af midler under støtteprogrammet CEF-2 Digital, der støtter udrulning af digital infrastruktur i EU.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har vejledt og bistået ansøgerne med et støttebrev, som ansvarlig for rammerne for den digitale infrastruktur i Danmark.
Digital infrastruktur i afsides beliggende områder
Tre projekter med relation til Danmark har opnået støtte til en samlet værdi af 218 mio. kr.
Det fællesnordiske forskningsnet Nordunet har modtaget midler til etablering af den indledende del af fibernet infrastruktur fra Sverige til Svalbard og videre til Asien. Det finske Cinia Oy har modtaget midler til etablering af søkabelruter fra Europa og igennem Nordvestpassagen til Asien. Det grønlandske selskab Tusass har modtaget midler til etablering af en indenlandsk søkabelstrækning imellem det sydlige og nordlige Grønland.
Fælles for de tre projekter er, at de udbygger infrastrukturen i områder, hvor det er svært at gennemføre en markedsbaseret udrulning.
Også støtte til DTU
Derudover har Europa-Kommissionen tildelt midler til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og deres konsortiepartnere, til medfinansiering til udviklingen af operationelle digitale platforme til energi- og transportsektoren på tværs af lande.
Flere støttemidler på vej
De tildelte midler kommer fra anden ansøgningsrunde under CEF-2 Digital, og der kan være flere penge på vej til danske infrastrukturprojekter.
Tredje ansøgningsrunde for projekter under CEF-2 Digital åbnede den 17. oktober 2023, og ansøgninger skal indsendes til Europa-Kommissionen senest den 20. februar 2024. Læs mere herom på sdfi.dk.
Andre virksomheder vil ligesom de ovenstående kunne søge om midler igennem CEF-2 Digital og kan modtage vejledning vedrørende ansøgningsprocessen fra SDFI.
Kontakter
René ThunøPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:+45 22 36 49 62retje@sdfi.dkStyrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Vi forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, som giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Klimadatastyrelsen udvider nettet af GNSS-målestationer4.4.2025 08:49:32 CEST | Pressemeddelelse
Målestationer over hele Danmark holder øje med landets bevægelser. Nu lukker ny station i Hanstholm et hul i nettet i det nordvestjyske.
Årets fotoflyvninger er startet20.3.2025 09:13:24 CET | Pressemeddelelse
Igen i år går Klimadatastyrelsen på vingerne og indsamler data fra luften. De mange data kan herefter bruges til mange forskellige formål i både den offentlige og private sektor
Overgravede kabler og ledninger koster samfundet 1,24 mia. kroner årligt6.2.2025 09:07:32 CET | Pressemeddelelse
Det er en dyr affære, når ledninger og kabler bliver gravet over i forbindelse med gravearbejde. Det viser en ny analyse fra Klimadatastyrelsen.
Digital tvilling kan blive et vigtigt værktøj i klimasikringsindsatsen11.12.2024 13:29:45 CET | Pressemeddelelse
Klimadatastyrelsen udvikler en 3D-visualisering af hele Danmark, der vil kunne bruges til klimasikring og varsling
Stor graveaktivitet giver flere graveskader4.12.2024 12:50:51 CET | Pressemeddelelse
I 2023 steg antallet af overgravede ledninger i forbindelse med gravearbejder. Det viser ny graveskaderapport fra Klimadatastyrelsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum