DI-analyse: Halvdelen af danske virksomheder har ingen kvindelige bestyrelsesmedlemmer
Det halter med kønsdiversiteten i de danske virksomheders bestyrelseslokaler. Det viser en ny analyse, som landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, har lavet. I 50,9 pct. af de danske bestyrelser sidder der udelukkende mænd. Det er dog et fald på 8,3 procentpoint siden 2018. Udviklingen går den rigtige vej, men der skal endnu mere fart på, mener DI-direktør.

Kvinder er stærkt underrepræsenteret i danske virksomheders bestyrelser. I 2023 sidder kvinder på blot 17,5 pct. af bestyrelsesposterne i danske virksomheder, hvilket dog er en lille stigning fra 13,9 pct. i 2018. Der er en stor variation i bestyrelsernes kønssammensætning på tværs af virksomhedsstørrelser, regional placering og brancher, viser DI’s nye kortlægning.
- Hvis Danmark skal være verdens bedste land at leve og drive virksomhed i, så kræver det, at vi får alle talenter i spil. Kvinder udgør halvdelen af Danmarks talentpulje, men de enten ikke tilstede eller stærkt underrepræsenteret i mange danske virksomheder bestyrelser, hvilket ikke bare er et problem for virksomhederne, der går glip af talent, men hele samfundet, der går glip af vækst- og udviklingsmuligheder, siger Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i Dansk Industri, og fortsætter:
- Det er i bestyrelseslokalerne, at de helt store beslutninger ofte bliver taget, som har stor betydning for virksomhederne – ja, ofte hele industrier og lokalsamfund. Vi ved fra forskning, at mangfoldige grupper finder de bedste og mest innovative løsninger, og derfor er det dybt problematisk, at diversitet ikke er udbredt i de danske bestyrelser, siger Kinga Szabo Christensen.
Analysen viser blandt andet, at i 50,9 pct. af de danske virksomheders bestyrelser sidder der udelukkende mænd, mens blot 0,2 pct. af virksomhederne udelukkende har kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Andelen af virksomheder uden en eneste kvinde i bestyrelsen er dog faldet med 8,3 procentpoint siden 2018.
- Selv om udviklingen går den rigtige vej, så er det stadig ikke godt nok, at kvinder er så markant underrepræsenteret i de danske virksomheders bestyrelser. Vi skal have endnu mere fart på på udviklingen, og det kræver, at vi får øget opmærksomhed på udfordringerne, taler om dem og handler på dem. Derfor har DI også lavet Diversitetsløftet, hvor vi stiller en redskabskasse til rådighed, der kan hjælpe virksomhederne på rette vej, siger Kinga Szabo Christensen.
I 2020 lancerede DI Diversitetsløftet, hvor virksomheder har givet håndslag på at arbejde for at øge kønssammensætningen i bestyrelser og ledelser, dele viden og få nye værktøjer til at skabe større diversitet i bestyrelseslokalerne, så vi i 2030 har en 40/60-kønsfordeling.
Store virksomheder har flere kvinder
Det er første gang, at DI har kortlagt kønssammensætningen i danske virksomheders bestyrelser med den nyeste data, der findes. Undersøgelsen dækker alle danske virksomheder med mindst 50 ansatte og deres generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Kortlægningen viser bl.a. at de store virksomheder i højere grad lykkes med at tiltrække kvinder til deres bestyrelser, men at det halter med de mellemstore virksomheder.
- De store virksomheder har oftere en mere mangfoldig kønssammensætning i deres bestyrelser, end de mellemstore virksomheder. Vi hører ofte, at der er mange poster, der ikke bliver slået op, og her kan vi lære meget af civilsamfundsorganisationer, hvor der er en mere lige kønssammensætning i bestyrelserne, siger Kinga Szabo Christensen.
Store regionale forskelle i kønssammensætningen i bestyrelserne
Der forekommer stor geografisk variation i kønsfordelingen i virksomheders bestyrelsesposter. I 2023 har virksomheder i Region Hovedstaden den klart højeste andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer med 22,1 pct., mens Region Nordjylland og Region Midtjylland i samme år har de laveste andele på henholdsvis 13,2 pct. og 13,6 pct. De store regionale forskelle kalder på en målrettet lokal indsats, mener DI-direktøren.
- Når det gælder kønsdiversitet i de danske bestyrelser, så kan vi se, at der er store regionale forskelle. Det kan skyldes, at der er flere store virksomheder i Region Hovedstaden. Hvis vi skal fremme kønsdiversitet i hele Danmark, så kræver det en lokal og målrettet indsats, som vi vil have endnu større fokus på fremadrettet, siger Kinga Szabo Christensen og fortsætter:
- Derfor har vi også lavet databasen Fremtidens Bestyrelser, som indeholder en masse spændende og kvalificerede bestyrelseskvinder, der er klar til at sætte sig på bestyrelsesposterne i de danske virksomheder. Jeg vil opfordre alle til at søge i databasen næste gang, der skal findes nye bestyrelsesmedlemmer.
Analysen kan læses her
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stærke og konstruktive drøftelser om fremtidens erhvervsrelationer med USA16.1.2026 15:59:54 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri (DI) har tidligere i dag afholdt et vellykket, formelt frokostmøde med delegationen af amerikanske kongresmedlemmer og en række repræsentanter fra dansk erhvervsliv.
DI: Frihandelsaftale med Sydamerika på plads – historisk sejr til EU9.1.2026 12:53:07 CET | Pressemeddelelse
I en tid, hvor toldmure bygges op, rev EU i dag en afgørende toldmur ned. EU viser handlekraft og skaber frihandel, mens andre dele af verden lukker sig om sig selv. Mercosur-aftalen om frihandel mellem EU og fire sydamerikanske lande skaber et nyt marked for dansk erhvervsliv på 300 mio. sydamerikanske forbrugere.
Sandahl om nytårstale: Selv i et valgår gælder det om være ansvarlige i usikre tider1.1.2026 18:57:29 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale bliver af Danmarks største erhvervsorganisation set som en tydelig indikation på, at 2026 er et valgår. DI efterlyser klare og modige ambitioner for at sikre fremtidens velstand. Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen udtaler:
Danmark blandt verdens førende på patenter – løfter eksporten med 105 mia. kr. om året23.12.2025 08:26:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark er blandt verdens ti førende lande målt på patentaktivitet i forhold til BNP. Det fremgår af den årlige opgørelse fra den globale organisation for rettigheder og varemærker, ”World Intellectual Property Organization” (WIPO). Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, at virksomhedernes investeringer i såkaldte immaterielle rettigheder, der omfatter patenter, varemærker og designs, løfter Danmarks eksport med hele 105 mia. kr. om året, hvor særligt en række af de største danske industrivirksomheder skiller sig positivt ud.
DI: Julehandlen topper i dag20.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver travlt i landets handelsgader og shoppingcentre i dag. Hver femte dansker køber nemlig først de sidste julegaver i denne weekend, viser DI-prognose.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum