Millionregn lørdag aften: Her er Lotto kuponen til 8 millioner kroner købt
17.12.2023 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Lørdag aften blev Lotto tallene som sædvanligt trukket, og særligt hvis man for nylig har været i kiosken i den lille by Houlkær i Viborg Kommune, skal man tjekke sin bukselomme for en Lotto kupon. Den kan nemlig være 8.000.000 kroner værd.

Nærmere bestemt er det en kupon fra Superkiosken Houlkær i Viborg kommune, som indbringer ejeren førstepræmien i Lotto og en dertilhørende kæmpe, skattefri milliongevinst. Det er anden gang i år, at Lotto forgylder den jyske kommune, idet der i starten af året også blev vundet 1 mio. kr. på en kupon købt i Føtex i Viborg. I alt har viborgenserne siden 1991 vundet 100,7 mio. kr. i Lotto, fordelt over 29 heldige vindere, og runder denne lørdag aften dermed et skarpt hjørne.
Tre nye millionærer lørdag aften
Kunden fra Superkiosken i Houlkær er dog ikke den eneste heldige dansker, der kan tage hul på den sidste uge inden juleaften som nybagt millionær. Hver lørdag bliver der traditionen tro også trukket lod om 2x1 mio. kr. i Millionærchancen blandt alle spillede rækker.
Her blev der altså igen fundet to vindere af 1 mio. kr. skattefrit:
- den ene vinder har købt sin kupon i SuperBrugsen Fensmark i Næstved Kommune
- den anden vinder har købt sin kupon via mobilen, og bor i Silkeborg Kommune
Næstved må siges at være en heldig kommune, for her har tre danskere, udover aftenens vinder, vundet i Lotto bare i år - både en delt førstepræmie på 4 mio. kr. og to millionærchancer. Tidligere i år vandt en dansker fra Silkeborg i også 1 mio. kr. på sit PLUS-abonnement - det var i uge 32.
”Her fra Danske Spil skal der lyde et kæmpestort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier, også selvom det sker hver eneste uge hele året rundt,” siger fra Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle tillykke.
Vindertal:
9. 13, 23, 27, 29, 32, 34
Tillægstal:
8
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil sætter en halv milliard på spil: Her havnede de største danske gevinster25.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med gigantiske 508 millioner kroner i førstepræmiepuljen til aftenens trækning i Eurojackpot er der rigelig plads til at drømme stort: Se her, hvor i landet de største drømme gik i opfyldelse.
Danskerne tror på comeback til landsholdet: Flere og flere spiller på dansk sejr mod Norge24.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske landshold skal torsdag tilbage på banen efter sommerens missede VM. Og selv om Danmark er klar underdog mod Norge, er troen på et dansk comeback vokset markant blandt Oddset-spillerne.
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum