Dansk brint- og PtX-industri kan gøre luftfarten grøn
Det er godt, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten i dag har indgået en aftale om grøn luftfart. Sådan lyder det fra Brintbranchen, hvis medlemmer er nøgleaktører i udviklingen af de nye, grønne PtX-brændstoffer, som fremtidens grønne luftfart skal flyve på.

Aftalen om grøn luftfart, der bl.a. indfører en passagerafgift og stiller krav til grøn indenrigsflyvning i 2025 og 2030, er et vigtigt skridt på vej mod den den grønne omstilling af luftfarten herhjemme og på sigt også internationalt, lyder det fra Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i en kommentar:
”Det er rigtig godt og vigtigt, at der nu er indgået en aftale omkring grøn dansk luftfart frem mod 2030. Også selvom vi gerne havde set at det var hele provenuet fra afgiften, der blev investeret i den grønne omstilling. For aftalen et uanset et skridt fremad og giver vished for, hvilket miljø brint- og PtX-branchen kan arbejde i med henblik på at investere i nye grønne løsninger til luftfarten. Fremtidens grønne luftfart vil være drevet af brint og brintbaseret grønt jetfuel, og det bør være det primære fokus i implementeringen af aftalen. Derfor også særdeles positivt, at ILUC-krav er inkluderet for biobrændslerne. Det er et meget vigtigt princip, som bør anvendes - også på andre dele af transportområdet.”
Brintbranchen understreger, at sigtet med aftalen naturligvis først og fremmest er en grøn luftfart og reduktion af klimabelastningen, men at der også er et betydeligt erhvervspolitisk potentiale for Danmark i at satse på grønne brændstoffer og teknologierne bag.
”Det er rigtigt godt, at afgiften og kravene til luftfartsektoren kombineres med en betydelig udviklingspulje, som kan understøtte de innovative danske brint- og PtX-virksomheder i deres arbejde med at skabe nye grønne løsninger til luftfarten. I første omgang til brug herhjemme, men samtidig med et stort og vigtigt globalt eksportpotentiale. Vi ser i branchen frem til at arbejde tæt sammen med regeringen og luftfartsbranchen om implementeringen af aftalen," siger Tejs Laustsen Jensen.
Kontakter
Tejs Laustsen JensenDirektør/CEOBrintbranchen
Tlf:26 23 94 43tlj@brintbranchen.dkEleonore FennePresse- og kommunikationschefBrintbranchen
Tlf:31270320kemf@brintbranchen.dkBrintbranchen
Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.
Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.
Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.
Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen
EU’s roadmap skal følges op af hurtig og ambitiøs grøn handling7.5.2025 11:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen, har fremlagt det roadmap, der skal vise vejen mod et Europa uafhængigt af fossil, russisk energi. Det er en god, vigtig og ambitiøs plan, der er lagt frem for at afhjælpe de akutte forsyningsudfordringer, men Brintbranchen opfordrer til, at man fra EU’s sidde sætter lige så hårdt ind for at accelerere den grønne omstilling, der skal gøre EU uafhængigt.
Brintbranchen byder velkommen til ShipTown6.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brintbranchen er glad for at kunne offentliggøre, at den danske brændselscelleudvikler, ShipTown, er det nyeste medlem i kredsen.
Brintbranchen: Regeringen overimplementerer på regler, og underimplementerer på grøn målsætning24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark forspilder en oplagt mulighed for at få både grønnere brændstoffer, øge forbruget af grøn strøm, og styrke PtX-produktionen i Danmark. Det er meldingen fra Brintbranchen, der er alvorligt bekymret for konsekvenserne af den forslåede danske implementering af EU’s tredje direktiv for vedvarende energi, VEIII.
Her er Brintbranchens nye bestyrelse7.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved Brintbranchens ordinære generalforsamling er der fredag d. 4. april blevet valgt ny bestyrelse. Som formand blev Uffe Borup, Everfuel, genvalgt, og Therese Bording Hermann, Topsoe, blev genvalgt som næstformand. Bestyrelsen vil i det kommende bestyrelsesår arbejde for, at brint og Power-to-X (PtX) kan opskalere i Danmark, og vi kan fastholde rollen som én af Europas førende lande indenfor brint og PtX.
France Hydrogène and Hydrogen Denmark enhance collaboration2.4.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
France Hydrogène and Hydrogen Denmark have signed a Memorandum of Understanding (MoU) to foster cooperation and strengthen the hydrogen and PtX sectors in both countries and at European and global levels.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum