Kunstig intelligens gør hverdagen lettere for øjenlæger

I 2022 var mere end 700.000 personer i Danmark ved øjenlæge. Samtidig er der også mangel på øjenlæger. Øjenlægerne har altså behov for hjælp, og dette er nu muligt ved hjælp af kunstig intelligens.

- Den type kunstig intelligens, vi bruger, bliver bedre og bedre, og det er godt, fordi det kan mindske ventetiden for patienterne, fortæller øjenlæge og klinisk professor Jakob Grauslund, Klinisk Institut, Forskningsenhed for Oftalmologi på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Han er leder af forskningsenheden på Øjenafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH). Øjenafdelingen på OUH er en af 13 øjenafdelinger på sygehusene. Øjenafdelingerne tager sig af de patienter, som har mere alvorlige øjensygdomme end dem, de 157 privatpraktiserende danske øjenlæger behandler.

Personer med diabetes skal regelmæssigt have tjekket deres øjne, og med kunstig intelligens er der hjælp at hente for de travle øjenlæger. De kan spare tid ved at lade kunstig intelligens klare nogle af deres opgaver, så de får mere tid til patienterne.

Øjet bliver undersøgt ved hjælp af billeder og scanninger

Undersøgelser af øjnene sker typisk ved, at lægerne ser på billeder af øjet. Her ser de for eksempel efter om der kan være blødninger eller væske inde i øjet. Det betyder altså, at billeder og scanninger af øjet er en stor del af udredningen og opfølgningen på, hvor godt øjet har det.

Hidtil har det været en øjenlæge, som har set billederne af øjet igennem, men den del kan kunstig intelligens nu stå for. Den automatiske billedanalyse med kunstig intelligens er så god, at den nu kan matche eller endda overgå den menneskelige.

Det skyldes for eksempel Deep Learning, som er det nyeste inden for kunstig intelligens. Deep Learning kræver ikke en programmering, men blot en meget stor mængde billeder med det, den kunstige intelligens skal lede efter. Det betyder, at man viser computeren en lang række billeder med det, lægen ser efter. Det kunne for eksempel være: Er der blødning i øjets nethinde – ja eller nej?

Er på niveau med en speciallæge

Ved at vise computeren rigtig mange billeder, bliver computeren til sidst i stand til at se, om der er en blødning i nethinden.

Det svarer faktisk til det, menneskets hjerne gør, når vi lærer noget. Jo flere gange vi ser noget, jo bedre bliver vi med tiden i stand til at vurdere det.

- En del af de undersøgelser vi nu kan lave ved hjælp af kunstig intelligens, er faktisk så gode, at de er på niveau med dem, en speciallæge i øjensygdomme kan lave, fortæller Jakob Grauslund.

Tværfagligt samarbejde

Selvom de analyser, som nu kan laves med kunstig intelligens, er gode, bliver Jakob Grauslund og hans kolleger ved med at udvikle metoderne.

- Vi har et rigtig godt forskningssamarbejde med forskerne på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Det Tekniske Fakultet på SDU. De forstår alt det tekniske, mens vi bidrager med det sundhedsfaglige, fortæller Jakob Grauslund.

Vil du vide mere, så læs Jakob Grauslunds statusartikel om emnet: "Kunstig intelligens ved øjensygdomme" i Ugeskrift for Læger.