Udenrigsministeren rejser til Oslo for at drøfte situationen i Gaza
15.12.2023 11:03:17 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mødes fredag den 15. december med udenrigsministre fra Saudi-Arabien, Palæstina, Jordan, Qatar, Tyrkiet samt Norden og Benelux for at diskutere situationen i Israel og Palæstina.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Den humanitære situation i Gaza er katastrofal, og der er behov for en humanitær våbenhvile, så vi kan få hjælp frem til den nødlidende civilbefolkning. På mødet vil vi derfor drøfte de akutte udfordringer, og hvordan vi hjælper de civile bedst muligt nu og her.
Men vi skal også se på, hvordan vi på længere sigt sikrer en fredelig løsning på den årtier lange konflikt. En af nøglerne til at finde løsningerne i Gaza er gennem dialog med perspektiver fra europæiske, arabiske og muslimske lande. En to-statsløsning er den eneste holdbare løsning, der kan skabe varig fred og sikkerhed for både israelere og palæstinensere.”
Mødet finder sted efter, at Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) og Den Arabiske Liga i november oprettede en ministerkomité, hvis formål blandt andet er at stoppe krigshandlingerne i Israel og Gaza. Komitéen har siden oprettelsen besøgt en række centrale lande herunder Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien, Canada og USA.
Udenrigsministrene fra Saudi-Arabien, Jordan, Palæstina, Qatar, Tyrkiet, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Norge, Island og Sverige ventes at deltage i mødet i Oslo.
For yderligere kontakt: Presserådgiver for udenrigsministeren Carl-Emil Søe // +45 21 63 89 86
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum