Udenrigsministeren rejser til Oslo for at drøfte situationen i Gaza
15.12.2023 11:03:17 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mødes fredag den 15. december med udenrigsministre fra Saudi-Arabien, Palæstina, Jordan, Qatar, Tyrkiet samt Norden og Benelux for at diskutere situationen i Israel og Palæstina.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Den humanitære situation i Gaza er katastrofal, og der er behov for en humanitær våbenhvile, så vi kan få hjælp frem til den nødlidende civilbefolkning. På mødet vil vi derfor drøfte de akutte udfordringer, og hvordan vi hjælper de civile bedst muligt nu og her.
Men vi skal også se på, hvordan vi på længere sigt sikrer en fredelig løsning på den årtier lange konflikt. En af nøglerne til at finde løsningerne i Gaza er gennem dialog med perspektiver fra europæiske, arabiske og muslimske lande. En to-statsløsning er den eneste holdbare løsning, der kan skabe varig fred og sikkerhed for både israelere og palæstinensere.”
Mødet finder sted efter, at Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) og Den Arabiske Liga i november oprettede en ministerkomité, hvis formål blandt andet er at stoppe krigshandlingerne i Israel og Gaza. Komitéen har siden oprettelsen besøgt en række centrale lande herunder Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien, Canada og USA.
Udenrigsministrene fra Saudi-Arabien, Jordan, Palæstina, Qatar, Tyrkiet, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Norge, Island og Sverige ventes at deltage i mødet i Oslo.
For yderligere kontakt: Presserådgiver for udenrigsministeren Carl-Emil Søe // +45 21 63 89 86
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum