Kølesystemer fra trekantområdet er cool og vinder DI-pris
Det er mere end cool at lave kølesystemer, der bidrager til den grønne omstilling. Derfor vinder virksomheden Energy Cool på Prins Georgs Kvarter i Fredericia DI Trekantområdets Initiativpris 2023.
Energy Cool har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at tænke innovativt og skabe nye bæredygtige løsninger og derved hjælpe andre virksomheder med at blive mere bæredygtige. Virksomheden i Fredericia leverer energibesparende og miljøvenlige kølesystemer til bl.a. energi, fiber- og teleoperatører i både Danmark og i udlandet.
Med kølesystemer fra Energy Cool kan virksomhederne faktisk spare helt op til 95 procent af deres energiforbrug til køling og dermed på deres CO2 forbrug, hvilket gør Energy Cools kølesystemer til det mest energibesparende udstyr til køling og markedsleder indenfor området globalt.
I takt med den øgede digitalisering over hele verden, så er strømforbruget og dermed CO2 udledningen steget eksplosivt. Det er her Energy Cools kølesystemer kan nedbringe energiforbruget for bl.a. energi, fiber datacentre og teleoperatører.
Derfor får Energy Cool nu DI Trekantområdets Initiativpris i 2023.
Initiativprisen uddeles mandag den 18. december 2023 kl. 8.30 hos Energy Cool, Prins Georgs Kvarter 13, 7000 Fredericia.
Overrækkelsen vil blive foretaget af bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, og borgmester Steen Wrist, Fredericia.
Pressen inviteres til at deltage ved overrækkelsen.
- DI Trekantområdets bestyrelse vil gerne anerkende Energy Cools innovative tilgang generelt. Men særligt ift. den grønne omstilling synes vi at virksomheden er virkeligt spændende. Det skal blive rigtigt spændende at følge Energy Cool fremover, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll i Trekantområdet.
For at kunne øge produktionen af grøn teknologi byggede Energy Cool i 2022 en helt ny fabrik i Fredericia. Målet er at bygge grønne fabrikker flere steder i verden, der i sidste ende gør store globale virksomheder mere grønne. Fabrikken skal øge produktionen af lavenergitekniske grønne datacentre.
- Langt de fleste danske virksomheder er i disse år i fuld gang med at finde løsninger i forhold til den grønne omstilling. Det er virkeligt et område, hvor virksomhederne tager ansvar. Derfor er det også så godt at kunne give DI Initiativprisen til en virksomhed, som har vist, at det kan lykkes at skabe helt nye løsninger, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
FAKTA OM INITIATIVPRISEN:
Initiativprisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds.
Særligt kriterie: Innovation og nye løsninger
Virksomheden har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at tænke innovativt og skabe nye bæredygtige løsninger i en verden præget af forandring og usikkerhed med stigende materialepriser, usikre globale forsyningskæder og mangel på medarbejdere.
Vinderen af Initiativprisen 2023 i Trekantområdet dyster senere på året mod Initiativprisvindere fra DI’s øvrige 17 regionalforeninger om den landsdækkende InitiativPris, som uddeles i foråret 2024.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos regionalforeningskonsulent Morten Karlsbjerg, tlf. 29179440, e-mail: moka@di.dk, eller pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
For yderligere information om DI Trekantområdet: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dk Tlf. 3377 3498
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Trekantområdet16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Trekantområdet. Men hvis eleverne i 7., 8. eller 9. klasse allerede fra næste skoleår skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker og hent inspiration i Middelfart, lyder opfordringen fra DI Trekantområdet.
Fredericia Kommune går tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia Kommune lander på en plads som nr. 49 i DI’s årlige analyse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en klar tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 33. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Kommunen går tilbage på flere kategorier, som der bliver spurgt om i undersøgelsen. Men der er også kategorier, hvor kommunen går frem. F.eks. stiger andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse. 25 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgte ind på en erhvervsuddannelse i 2024. Sidste år var det kun 22 procent, der søgte ind på en erhvervsuddannelse. - I en tid med mangel på faglært arbejdskraft er det rigtigt vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor er vi også glade for at se den stigning i Fredericia, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdire
Middelfart går frem i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune bliver nr. 32 i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en fremgang i forhold til sidste år, hvor Middelfart Kommune blev nr. 43 i undersøgelsen. - Vi er glade for, at Middelfart går frem i vores undersøgelse. Mange af de lokale virksomheder giver udtryk for, at Middelfart generelt er en erhvervsvenlig kommune. Vi kan også se, at mange virksomheder gerne vil anbefale Middelfart Kommune til andre virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. I kategorien ”Arbejdskraft” bliver Middelfart Kommune placeret som nr. 14 blandt kommunerne i hele landet. Kategorien omhandler både virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med det lokale jobcenter,. Ssom får en placering som nr. 21. Samt komm
Kolding går lidt tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune bliver nr. 41 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Dermed går Kolding lidt tilbage i forhold til 2023, hvor kommunen blev nr. 38. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Det er særligt ift. niveauet af kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer, at virksomhederne ikke er tilfredse. Her placerer de lokale virksomheder kommunen som nr. 83. En tidligere DI analyse viser da også, at Kolding er den kommune i Danmark, der har de højeste samlede ejendomsskatter på erhvervsejendomme. - I DI Trekantområdet betragter vi faktisk Kolding Kommune som en god erhvervskommune med rigtigt mange stærke virksomheder. Men vi kan se i undersøgelsen, at der er nogle forhold, som virksomhederne ikke er tilfredse med. Det er vi i tæt dialog med kommunen om, at der skal ændres på. Det gælder ikke mindst den
Vejle Kommune går tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle Kommune bliver nr. 34 i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en tilbagegang i forhold til 2023, hvor kommune blev nr. 18. - Det er naturligvis altid ærgerligt at gå tilbage i sådan en undersøgelse. Men der er mange kommuner, der virkeligt gør meget i forhold til erhvervsvenlighed, og der er hård konkurrence om at ligge i toppen. Der er dog en række forhold, som bestyrelsen for DI Trekantområdet gerne vil drøfte med kommunen i forbindelse med undersøgelsen. Det drejer sig bl.a. om uddannelsesområdet, hvor vi gerne ser, at der bliver gjort mere og trådt til handling for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark. Netop på uddannelsesområdet går Vejle Kommune tilbage i undersøgelsen. Andelen af unge i Vejle Kommune, der søger ind på en erhvervsuddannelse, er faldende sammenlignet med sidste år. Sidste år søgte ca. 23 procent af eleverne i 9.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum