Christine Clemmesen: Handed to Eyes
6. januar - 17. marts 2024
På årets første udstilling i Møstings udforsker billedkunstner Christine Clemmesen det komplekse forhold mellem fotografi, rum, og materiale. Clemmesen tager ikke fotografier; hun skaber dem på en måde, der udfordrer den traditionelle opfattelse af, hvad fotografiet indebærer.
Udstillingen Handed to Eyes fører det håndgribelige og optiske sammen i nye fotografiske kompositioner skabt specielt til Møstings. Billede og ramme aktiverer hinanden i værker af UV-print på marmor, polaroider, print på papir og silke.
Clemmesens kunstneriske praksis afspejler en interesse for forholdet mellem billeder, deres materialitet og deres rumlige præsentation. Gennem en årrække har hun udformet sine fotografiske værker i varierende medier, hvor unikke rammer ofte tilføjer en ekstra dimension til hendes udforskning af billedets rum. Til udstillingen på Møstings vil der blandt andet indgå værker, hvor rummet inde i rammen bliver anvendt til en fortsættelse af kompositionen i billedet.
"Grundlæggende er jeg optaget af, om fotografiet kan omsættes til nærvær. Ved at printe på fx marmor, håber jeg, der opstår en opmærksomhed omkring billedets form og afgrænsning, og hvordan det går i spil med billedets motiv. Værkerne bliver meget fysiske og objektagtige pga. mine rammer og de materialer, jeg printer på, men også ved den skulpturelle situation i selve billedet og inde i rammen," udtaler Christine Clemmesen om sit arbejde.
Udstillingen rejser spørgsmål om, hvorvidt værkerne er baseret på fotografier eller objekter - eller muligvis begge dele på én gang. Denne mangfoldighed af betydninger leder os til at reflektere over, hvordan billeder bliver konstrueret, og hvordan den æstetik, vi omgiver os med, påvirker os.
Christine Clemmesen er uddannet fra The Slade School of Fine i Art i London samt Glasgow School of Art. Hun har tidligere udstillet på Rønnebæksholm (2022) Vandrehallen (2021), Gæsteværelset hos Tone Bonnén (2021) og Fotografisk Center (2020). I 2022 var hun nomineret til den internationale fotografipris FOAM Paul Huf Award.
Fernisering fredag d. 5. januar kl. 17. Udstillingen åbnes af formand for Kultur og Fritidsudvalget på Frederiksberg Lotte Kofoed. Alle er velkomne.
Udstillingen er støttet af: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Arbejdernes Landsbank, Beckett-Fonden, Det Obelske Familiefond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Statens Kunstfond og Statens Værksteder for Kunst.
*Udstillingstitlen er hentet fra Michael Snows værk Handed to Eyes, 1983
Kontakter
For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationsansvarlig for Frederiksbergmuseerne, Siw Aldershvile Nielsen san@frederiksbergmuseerne.dk / 92 15 35 76
Møstings, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Fri entré
Åbningstider:
Tirsdag – fredag kl. 11-18.
Lørdag-søndag kl. 11-17.
www.frederiksbergmuseerne.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseerne modtager 3,2 millioner til landsdækkende kultur- og sundhedsprojekt27.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne har modtaget fuld støtte til et landsdækkende projekt, der skal bygge bro mellem kultur- og sundhedssektorerne for at styrke trivsel hos sårbare mennesker. Donationen på 3,2 millioner kroner fra Augustinus Fonden, TrygFonden og Susanna og Pouline Olesens Fond markerer et vigtigt skridt mod integrationen af kunst, kultur og mental sundhed.
Man tager hvad man har! Når børn og voksne digter med H.C. Andersen13.6.2024 10:47:14 CEST | Pressemeddelelse
20. juni 2024 – 5. januar 2025 ”Man tager hvad man har!” skrev H.C. Andersen med snirklede bogstaver i det håndskrevne eventyr ’I Børnestuen’, som nu for første gang bliver udstillet på Bakkehuset.
Rune Bering: Net Works28.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
22. juni - 1. september 2024 Fernisering fredag den 21. juni Hen over sommeren præsenterer Rune Bering soloudstillingen ”Net Works” i Møstings. Som den flertydige titel slår an, er udstillingens overordnede omdrejningspunkt de net og strukturer, der omgiver os socialt og digitalt. Titlen refererer også til udstillingens skulpturelle objekter af net i varierede formater, til sociale og kulturelle netværk samt til de digitale systemers nærmest invasive indvirkning på stort set alle aspekter af vores tilværelse.
NY KURATOR TIL CISTERNERNE13.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne er stolte af at annoncere udnævnelsen af Tine Vindfeld som den nye kurator i Cisternerne. Med en imponerende baggrund fra kunstverdenen bringer Vindfeld ikke blot en dyb forståelse for samtidskunst, men også en vision om at forme Cisternerne til et centrum for kunstnerisk udforskning og fordybelse.
Fortid og nutid forbindes i ny udstilling af Anette Harboe Flensburg på Bakkehuset11.4.2024 15:46:58 CEST | Pressemeddelelse
25. april – 29. december 2024 I det historiske Bakkehuset, der var hjem for ægteparret Rahbek, blomstrede oplysningstidens idéer side om side med romantikkens naturfilosofi, mens hverdagslivet flettede sammen med kunstnerisk udfoldelse. Denne syntese viser sig ligeledes hos billedkunstneren Anette Harboe Flensburg. I særudstillingen 'Sten – Skelet – Silhuet' udfolder sig en fintfølende udveksling mellem kunstner og Bakkehuset.