Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk
Sinatur Hotel og Konference har indgået et Sustainable Partnership med Textilia, der skal hjælpe den landsdækkende hotelkæde med at realisere sin målsætning om at være CO2-neutral i 2030.
Hos Sinatur Hotel og Konference er bæredygtighed en topprioritet. Her har man blandt andet sat sig for, at man skal være klimaneutral og 100 % affaldsfri i 2030. Og skal ambitionerne føres ud i livet, kræver det ifølge kæden selv, at man har leverandørerne med på rejsen.
- Som hotelkæde kommer vores CO2-udledning i særdeleshed fra Scope 3 – altså udledning fra vores leverandører. Og netop derfor spiller vores leverandører en meget afgørende rolle for, at vi kan nå vores mål, fortæller Claus Nielsen, der er direktør i Sinatur.
Derfor glæder han sig over partnerskabet med vaskerikoncernen Textilia, der ifølge ham bidrager positivt til en af de helt store poster i klimaregnskabet; nemlig de mange tekstiler, som er en nødvendighed, når man driver et hotel.
- Både vi og Textilia ved, at produktionen af tekstiler er meget miljøbelastende, og partnerskabet danner grobund for god dialog om, hvordan vi i fællesskab kan nedbringe CO2-udledningen på vores tekstilløsninger. Jeg føler i høj grad, at vi arbejder ud fra samme værdisæt. Begge parter vil virkelig gerne det her bæredygtighed, og sammen kigger vi ind i nogle betragtelige CO2-reduktioner, udtaler Claus Nielsen.
Også i Textilia glæder man sig over partnerskabet, som blandt andet har bidraget til, at vaskerikoncernen nu tilbyder et lignende partnerskabskoncept til øvrige kunder i Danmark under betegnelsen Sustainable Partners. Ifølge Textilias divisionsdirektør Andreas Nyborg, der til dagligt har ansvaret for samarbejdet med hotellerne i Danmark, er partnerskaber som dette nemlig fremtiden og afgørende for den grønne omstilling.
- Samarbejdet med Sinatur er et fantastisk eksempel på, hvordan vi sammen kan bidrage til mere ansvarligt forbrug og produktion baseret på valg, der understøtter cirkulær økonomi, affaldsminimering og med fokus på løsninger, som forlænger tekstilers levetid samt har fokus på tekstilernes CO2-aftryk. Gennem partnerskabet spiller vi hinanden stærkere og hjælper hinanden i mål med at indfri vores bæredygtige ambitioner, siger Andreas Nyborg.
Kvalitet og grønne ambitioner, der skaber genklang
I dag har flere upcyclede alternativer fra genanvendelseskonceptet Textilia upcy fundet vej til Sinatur Hotel og Konferences mange lokationer rundtomkring i landet. Her er de konventionelle kokkejakker, skjorter og forklæder blandt andet blevet skiftet ud til upcyclet beklædning af kasserede artikler, og på den måde bliver bæredygtigheden meget håndgribelig og kommer tæt på både personale og gæster.
Derudover har hotelkæden implementeret en ny sengetøjsserie, der er lavet med en mere ansvarlig profil og som også vil blive genanvendt, når det ikke længere kan anvendes på værelserne.
- Som hotel har vi en opgave i at vise, at hoteloplevelsen godt kan være luksuriøs og bæredygtig på samme tid. Og det er både sengetøjet og de upcyclede beklædningsløsninger gode eksempler på, at den kan. Begge dele er faldet i rigtig god jord hos vores gæster, og det skaber uden tvivl noget genklang, når man kan at sige, at kvalitet og ens grønne ambitioner godt kan gå hånd i hånd, udtaler Claus Nielsen.
Færre kemikalier og mindre affald i hverdagen
Partnerskabet byder imidlertid ikke kun på alternativer til de mange tekstiler, som hotelkæden dagligt benytter, men også på mere miljøvenlig rengøring samt løsninger, der reducerer hotelkædens affaldsmængde.
Parterne har nemlig også igangsat et projekt for implementering af vaskerikoncernens specialudviklede rengøringssystem, Viima, som er et rengøringssystem, der gør det muligt at fjerne bakterier, støv og virus kun ved brug af vand. Ved at benytte rengøringssystemet, hvor de snavsede klude bliver vasket på Textilias svanemærkede vaskerier, kan hotelkæden nemlig spare op i mod 72 procent CO2 sammenlignet med konventionelle rengøringssystemer (Kilde: Niras). Rengøringssystemet rummer derfor et stort besparelsespotentiale, når det kommer til både rengøringskemikalier og CO2-udledning.
Derudover har parterne også igangsat test på udvalgte hoteller af Textilias nye håndaftørringsløsning, hvor traditionelt aftørringspapir bliver erstattet med klude fremstillet af kasserede tekstiler, som kan vaskes og genanvendes utallige gange. Det vil potentielt kunne nedbringe CO2-udledningen med op til 30 procent per håndaftørring og i samme omgang reducere hotelkædens mængde af affald markant (Kilde: Niras).
- Lige nu arbejder vi med optimering på vores rengørings- og tekstilløsninger, men hvem ved, om vi ikke kan udvikle noget andet sammen i fremtiden. Måske vi en dag kan aftage borde, som er fremstillet af Textilias kasserede tekstiler. Rejsen er kun lige begyndt, afslutter Claus Nielsen.
Kontakter
Pernille Kjærulf HansenKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 33 60 71 38pkj@textilia.dkBilleder
Om Textilia:
Textilia Group A/S har i mere end 60 år drevet en cirkulær forretningsmodel inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice. Vi er i dag en af Nordens største servicevirksomheder, som hver dag leverer forretningsfokuserede løsninger til kunder fra en bred vifte af brancher. I Textilia gør vi en forskel for både mennesker og miljøet, og gennem konceptet Textilia upcy arbejder vi aktivt på at nedbringe CO2-aftrykket og indfri vores mål om 100 % genanvendelse af vores kasserede tekstiler i 2025.
Læs mere om os på www.textilia.dk.
Følg pressemeddelelser fra Textilia
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Textilia
I Textilia lader man kunsten inspirere til mere klimabevidst adfærd24.1.2025 14:09:55 CET | Pressemeddelelse
Kun 1 % af tekstilaffaldet i EU bliver genbrugt eller genanvendt. Størstedelen går op i røg og flammer. Politiske ambitioner og handlingsplaner på tekstilområdet er ikke nok til at drive den grønne omstilling alene. Der skal handles. Og det skal være nu. I Textilia forsøger man nu at inspirere og provokere til handling gennem kunsten.
Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet24.1.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejen ind på arbejdsmarkedet kan være svær – og særligt hvis man har været på kant med loven. Men på Textilias vaskeri i Aalborg tror man på det bedste i folk, og derfor har vaskeriet nu budt velkommen til flere nye kolleger, der tidligere har været i konflikt med lovens lange arm.
Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen18.1.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bølge af nye rapporteringskrav er i den seneste tid skyllet ind over europæiske virksomheder, der fremadrettet skal rapportere langt mere omfattende på deres aktiviteter. Men selvom de nye krav kan virke overvældende, ser man i Textilia også muligheder i dem.
Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik20.12.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I de seneste år har Aalborg Universitetshospital arbejdet på at nedbringe forbruget af engangsartikler. Nu er turen kommet til de godt 88.000 engangstermojakker af plastik, som hospitalet årligt bruger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum