Pas på derude: Bomber og raketter rammer i flæng
15.12.2023 08:32:31 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Reglerne for affyring af fyrværkeri er strammet flere gange inden for en kort årrække. Hos Alm. Brand afspejler det sig i en halvering af eksplosionsrelaterede anmeldelser af skader på bygninger og genstande. Men antallet af personskader er ikke faldet i samme fart, og uanset om du er den, der køber og antænder fyrværkeri eller blot ser på, er der stadig al mulig grund til at passe på: Hver tredje, der behandles for fyrværkeriskader på landets skadestuer, er tilskuere.

I dag åbnes der for salg af fyrværkeri – selv om du ifølge reglerne først må skyde af fra den 27. december og frem til og med 1. januar. Det er en af de stramninger, der er indført de senere år, når det gælder fyrværkeri. Og fra næste år strammes der yderligere, så det kun er tilladt at skyde fyrværkeri af den 31. december og 1. januar.
Samtidig er antallet af anmeldelser af skader på bygninger og genstande som følge af eksplosioner, der er registreret hos Alm. Brand, mere end halveret i perioden 2016-2022.
”Det er nærliggende at antage, at der er en direkte sammenhæng til de strammere regler, når vi ser på det markante fald i skadesanmeldelserne, selv om vi ikke kan sige det med sikkerhed. Og det er selvfølgelig en glædelig udvikling. Desværre er antallet af personskader i forbindelse med fyrværkeri ikke faldet med samme fart,” siger koncerndirektør for Skadeservice i Alm. Brand Henrik Bundgaard.
195 måtte på skadestuen sidste år
Han refererer til tal fra Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital, der viser, at 195 personer blev behandlet på landets skadestuer efter nytårsaften sidste år som følge af fyrværkeriskader. I 2016 var det tal 267, og selv om tallet af tilskadekomne er faldet støt siden, er der faktisk sket en lille stigning sidste år. Af tallene fra OUH fremgår det også, at hver tredje af de tilskadekomne ikke selv har antændt fyrværkeriet, men har blot været tilskuer, ligesom en fjerdedel af de tilskadekomne var børn under 15 år.
”Det viser med al ønskelig tydelighed, at der er grund til at være forsigtig med omgangen af fyrværkeri. De nye regler virker, men vi kan også se, at det er præcis den periode, hvor det er tilladt, at mange kommer til skade. Stort set alle vores eksplosionsskader ligger mellem jul og nytår,” siger Henrik Bundgaard.
Tallene fra Ulykkesanalysegruppen på OUH fra sidste nytårsaften viser, at af de 196 personer, der kom til landets skadestuer efter fyrværkeriskader, var 36 alvorlige skader, som krævede enten indlæggelse eller akut vurdering hos en øjenlæge.
Henrik Bundgaard anbefaler derfor, at man passer på hinanden og især hjælper sine børn med at få en god nytårsaften uden skader.
Gode råd:
- Husk altid sikkerhedsbriller – også selvom du ikke selv antænder.
- Hold afstand til fyrværkeriet.
- Hold aldrig fyrværkeri i hånden.
- Sæt aldrig fyrværkeri i en flaske fra middagen. Sørg for at bruge et ordentligt rør, der sidder godt fast.
- Tjek vindretningen, inden du antænder raketten.
- Hold god afstand fra beboelse, når du fyrer af.
- Gå aldrig tilbage til en fuser.
Kontakter
Mikael Winkler
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkMikkel NikolajsenPressechef
Tlf:22185711abmink@almbrand.dkBilleder

Alm. Brand Forsikring
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
17-årige bilister sigtet næsten 2.400 gange på knap et år: For høj fart fylder halvdelen af sigtelserne25.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden de nye regler trådte i kraft 1. juli 2025, hvor 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager i dagtimerne, er der rejst 2.397 sigtelser mod unge bilister. Mere end halvdelen af sagerne handler om for høj fart. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Rigspolitiet.
Forsikringsselskab advarer: Voldsom vejrcocktail rammer store dele af landet19.6.2026 10:13:58 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret har netop udsendt varsel om skybrud og torden i store dele af landet natten til lørdag og lørdag morgen. Derfor opfordrer Alm. Brand til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet for at undgå skader.
Hver femte bilist har været i en farlig situation med en motorcykel7.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren nærmer sig, og det betyder også, at motorcyklerne bliver luftet flittigt ude i trafikken. En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at hver femte bilist har været involveret i en farlig situation med en motorcykel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum