DI-topchef: Nu skal Danmark spille en endnu større rolle i Europa
15.12.2023 08:11:39 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt politisk flertal er i dag blevet enige om en ny kurs for Danmarks EU-politik, der stikker i en rigtig god retning for dansk erhvervsliv, mener DI’s topchef. Den nye europapolitiske aftale lægger op til at styrke Danmarks konkurrencekraft, og der skal tages et opgør med en række benspænd i EU-systemet, der hæmmer Europas handlekraft, udvikling og vækst.

Den seneste europapolitiske aftale er fra 2008. Dengang så verden meget anderledes ud, og ingen kunne forestille sig hverken brexit, global pandemi eller krig i Europa. USA var den eneste reelle stormagt, vi kunne handle stort set frit på tværs af landegrænser, og det indre marked tog til i styrke og betydning. I dag ser verden anderledes ud, og det gør de udfordringer, som vi står overfor også.
Den nye europapolitiske aftale, som regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i dag er blevet enige om, kommer på det helt rigtige tidspunkt, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er glad for den stærke og brede politiske opbakning til EU, og det store fokus på Danmarks konkurrenceevne samt konkrete tiltag, der styrker EU’s handle- og beslutningskraft.
- Den nye europapolitiske aftale får stor betydning for os alle, og ikke mindst dansk erhvervsliv, som er dybt afhængig af et stærkt EU og et endnu stærkere Danmark i EU. Verden, og ikke mindst den måde vi går til verden på, er meget anderledes i dag end for 15 år siden. Med aftalen bliver det udpenslet, hvad Danmarks rolle skal være i en ny verdensorden, og det er utroligt vigtigt, at vi får en offentlig samtale om den, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, og fortsætter:
- Spørger man de mange tusinde danske virksomheder, hvad der er det vigtigste lige nu, lyder det meget klart: styrkelse af EU’s konkurrencekraft. For vi er i den grad udfordret som aldrig før. Derfor er det rigtig positivt, at konkurrencekraft fylder i den nye aftale, og at politikerne blandt andet vil skrue ned for omfanget af byrder og regulering, der svækker vores evne til at konkurrere globalt.
Det er ikke bare danske virksomheder, men utroligt mange virksomheder i hele Europa, der i disse år er udfordret på deres konkurrenceevne. Og det pres kommer blandt andet fra USA, der med den store klimapakke, Inflation Reduction Act, har givet EU et massivt wake up call. Derudover har Europa været udfordret af høj inflation og energipriser, samt voksende afhængighed af Kina. Ifølge den nye europapolitiske aftale kalder de mange udfordringer på et mere aktivt Danmark i EU, og vi skal blandt andet styrke vores tilstedeværelse i EU-systemet, og som noget nyt skal beslutninger i EU kunne træffes med flertal.
- Der er brug for nytænkning, hvis EU skal være handlekraftig i forhold til, hvad der sker i omverdenen. Det gælder også måden, der bliver truffet vigtige beslutninger på, hvor EU simpelthen ikke må komme bag om dansen. Derfor er flertalsbeslutninger på udenrigsområdet en god ide, og det er godt, at der fra dansk side er enighed om det, siger Lars Sandahl Sørensen.
Siden 2017 er mængden af kompleks EU-regulering steget markant, og bureaukratiske processer forløber i sneglefart, hvilket gør, at flere virksomheder overvejer at flytte investeringer og produktion uden for EU. Derfor er DI-direktøren glad for, at politikerne lægger op til at tage et opgør med bøvl og byrder, der bremser mulighederne for vækst og udvikling.
- EU’s konkurrencekraft hænger i bremsen, og det har den gjort i længere tid. Hvis vi ikke står stærkt i den internationale konkurrence, bliver det også meget sværere for os at løse mange andre udfordringer, som klimakrisen, være på forkant i den digitale udvikling og sikre et stærkt sundhedsvæsen og sikkerhedsnet for borgerne. Det handler ikke kun om, at erhvervslivet skal kunne sælge produkter og tjenester på den globale markedsplads. Det handler om hele Europas vækst, velstand og velfærd, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
Sådan indfrier vi det enorme potentiale for dansk havvind frem mod 20507.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv organisationer bag ’Havvind 2050 Partnerskabet’ opfordrer i ny, bred erhvervspolitisk rapport til at skabe de fornødne politiske rammer til at indfri det enorme potentiale for mellem 40-80 GW dansk havvind frem mod 2050. Rapporten indeholder en række konkrete anbefalinger fra Dansk Industri, Forsikring & Pension, Green Power Denmark, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Tænketanken Hav og Brintbranchen til at styrke Danmark og Europas brug af havvind og grøn strøm.
Maersk vinder Årsrapportprisen 20263.9.2026 16:10:31 CEST | Pressemeddelelse
Maersk modtager Årsrapportprisen 2026 for en årsrapport, der giver et klart og sammenhængende billede af, hvordan ændrede markedsvilkår og geopolitisk uro påvirker virksomhedens forretning, strategi og risici.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum