Mindre medicin i Vallensbæks ældrepleje
Vallensbæk har regionens mindste forbrug af antipsykotisk medicin til ældre med en demenssygdom.
![Lis (t.v.) er en af de ældre, der ikke længere får antipsykotisk medicin. Til glæde for hende og datteren Tine (t.h.).](/data/images/public/13561163/13763214/8d7db25d-3001-46b5-8e84-dd73bfc2940c-w_720.jpg)
Sundhedsdatastyrelsens seneste rapport fra d. 13. oktober 2023, som omhandler behandlingen af ældre med sygdommen demens, viser et nedsat forbrug af antipsykotisk medicin i Vallensbæk. I 2021 var Vallensbæk blandt kommunerne i Danmark med det højeste forbrug. Nu har kommunen det laveste forbrug i Region Hovedstaden, og på landsplan ligger Vallensbæk
på en delt 4. plads.
En positiv udvikling i Vallensbæk
Andelen af borgere i Vallensbæk med en demenssygdom på 65 år og derover, der har indløst recept på antipsykotisk medicin, er faldet fra 58% til 13,4% siden 2021.
- Jeg er så glad for udviklingen på dette område. En udvikling, der øger livskvaliteten for flere af vores ældre og ikke mindst deres familie og nærmeste, siger Jytte Bendtsen, formand for
Social- og Sundhedsudvalget.
Rapportens resultater peger på, at en målrettet indsats og implementering af nye behandlingsmetoder kan være afgørende for at opnå det nationale mål om en reduktion på 50% i brugen af antipsykotisk medicin inden udgangen af 2025.
Personcentreret omsorg har båret frugt
Den nyeste rapport er et godt bevis på, at indsatsen for at forbedre behandlingen af borgere med sygdommen demens, har båret frugt. Leder af plejeboligområdet, Katja Rønne Nørholm,
fremhæver særligt den personcentrerede omsorg i ældreplejen, som handler om en nysgerrighed på de bagvedliggende faktorer, når en borgers adfærd er svær at forstå.
- Vi har formået at implementere effektive strategier for at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin til ældre med en demenssygdom. Blandt andet gennem vores personcentrerede omsorg, som indebærer et nært samarbejde med beboernes familier. Kontakten er med til at gøre os endnu klogere på deres livshistorier, og hvad der førhen har gjort de pågældende glade og trygge, fortæller Katja Rønne Nørholm.
Vallensbæks Pleje- og Omsorgschef, Susanne Ormstrup, tilføjer, at der er stort fokus på forbruget af antipsykotisk medicin sammen med plejehjemmets læger. Hun fortæller, at medicinen kan være nødvendig, men desværre også har mange bivirkninger. Derfor vurderes den enkelte borgers behov altid, og vi prøver at finde andre udveje.
En indsats, der knytter bånd
Tine, som er datter til Lis, der har en demenssygdom, kan tydeligt mærke forskellen på sin mor, efter hun ikke længere er på antipsykotisk medicin. Medicinen stoppede hun med, så snart hun fik en plads på Højstruphave Plejehjem.
- Det er ikke for sjov, at mange taler om demens som ’den pårørendes sygdom’. Samme krop, men en anden sjæl. På medicinen var min mor en zombie, der sad og hang i stolen om dagen. Nu møder øjnene mine. Gnisten er kommet tilbage, og vi kan grine sammen igen. Præcis som jeg altid har kendt hende, fortæller en glad Tine.
Tine værdsætter det nære samarbejde med personalet på Højstruphave Plejehjem. Samarbejdet giver hende og hendes søster mulighed for at følge deres mors hverdag tæt. Og de ved, at deres mor er i trygge hænder.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Endnu mere skov på vej i Vallensbæk3.7.2024 13:08:16 CEST | Pressemeddelelse
Nyt ønske om at plante skov i Vallensbæk.
Børnefest for kommunens nye daginstitution27.6.2024 13:18:30 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag hjalp mere end 100 børn til med skovle og trillebøre, da Vallensbæk Kommune og Gråkjær tog det første spadestik til en ny institution i Vallensbæk.
Elever med funktionsnedsættelse afprøver ny spilteknologi20.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Kirkebækskolen i Vallensbæk, der er en skole for elever med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog, er eleverne dykket ned i den nyeste teknologi inden for spil og robotteknologi.
Amerikanske lærere besøger dansk skole for at lære om trivsel og fællesskab17.5.2024 14:32:14 CEST | Presseinvitation
Egholmskolen i Vallensbæk får den 21. maj fornemt besøg af to amerikanske lærere, som vil studere kommunens og skolens forebyggende trivselsindsatser på 2. årgang.
Amerikanske lærere besøger dansk skole for at lære om trivsel og fællesskab17.5.2024 14:29:37 CEST | Presseinvitation
Egholmskolen i Vallensbæk får den 21. maj fornemt besøg af to amerikanske lærere, som vil studere kommunens og skolens forebyggende trivselsindsatser på 2. årgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum