Syv kommuner får flere penge til at beskytte drikkevandet
13.12.2023 17:08:28 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag FL24 afsætter yderligere 23,5 mio. kr. til at sikre kvaliteten af drikkevand. Det betyder, at Horsens, Aarhus, Thisted, Brønderslev, Holbæk, Assens og Kolding nu får bedre mulighed for at beskytte de arealer, hvor der vurderes at være en særlig risiko for forurening af drikkevandet med pesticider og nitrat. Derudover gives der tilskud til at etablere nye kildepladser, og til at udvide drikkevandsbeskyttelsen omkring allerede eksisterende.
Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2024 afsætter nu yderligere 23,5 mio. kr. til Drikkevandsfondens to tilskudspuljer. Midlerne kommer oven i de 33,9 mio. kr., der allerede er afsat på finansloven og fordeler sig på henholdsvis 22,7 mio. kr. til puljen til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse og 0,8 mio. kr. til puljen til lukning af ubenyttede brønde og boringer. Det betyder, at alle tilskudsberettigede drikkevandsprojekter kan opnå tilsagn i 2023.
”De penge, vi nu sætter af til Drikkevandsfonden, beskytter vores drikkevand og miljø. For vores drikkevand er en livsvigtig naturressource, som vi skal passe på, så vi sikrer, at vi også i fremtiden har noget af verdens reneste drikkevand,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Der har i år været stor interesse for Drikkevandsfondens to tilskudspuljer. Begge puljer har modtaget ansøgninger langt over den afsatte tilskudsramme i 2023.
”Derfor er jeg glad for, at vi i Finanslovsaftalen for 2024 samtidigt afsætter yderligere 23,5 mio. kr. til Drikkevandsfonden i år,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Med de ekstra penge sikrer regeringen og aftalepartierne, at alle tilskudsberettigede projekter kan opnå et tilsagn i 2023.
Beskyttelse af jord over grundvandsmagasiner
I den ene pulje kan kommuner og vandforsyninger søge om penge til at beskytte jorden over grundvandsmagasiner. Projekterne, som drikkevandsfonden støtter, spænder bredt. Der er blandt andet givet tilsagn til et beskyttelsesprojekt på Endelave. Især på de små øer kan der være problemer med at skaffe rent vand til borgerne, hvis grundvandet bliver forurenet. På de små øer, er der få vandforbrugere til at betale regningen for drikkevandsbeskyttelse, og det hjælper tilskud fra Drikkevandsfonden til, så det ikke koster vandforbrugerne ekstra.
Derudover gives der tilskud til at etablere nye kildepladser, og til at udvide drikkevandsbeskyttelsen omkring allerede eksisterende. De konkrete kommuner, hvor der kommer mere beskyttelse af drikkevandet, er Horsens (Endelave), Århus, Thisted, Brønderslev, Holbæk, Assens og Kolding.
Lukning af ubenyttede brønde og boringer
Drikkevandfondens anden pulje går til at lukke ubenyttede brønde og boringer, de såkaldte ”spøgelsesbrønde,” der tidligere er brugt til at skaffe drikkevand til dyr og mennesker. De gamle brønde står nu ubrugte hen, og mange af dem er ikke lukket forsvarligt. Det betyder, at der eksempelvis kan sive sprøjtemidler ned i grundvandet.
Fakta
Det blev på Finanslovsaftalen for 2022 besluttet at afsætte 170 mio. kr. i perioden 2022-2025 til en drikkevandsfond. På Finanslovsaftalen for 2024 er der afsat yderligere 23,5 mio. kr. (2023-pl) til Drikkevandsfonden i 2023.
Der er afsat følgende til de to tilskudspuljer:
|
Pulje til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
|
Bevilling 2022 |
29,9 mio. kr. |
32,0 mio. kr. |
29,5 mio. kr. |
14,3 mio. kr. |
|
Ny bevilling |
22,7 mio. kr. |
|||
|
Ansøgt beløb |
90,3 mio. kr. |
60,5 mio. kr. |
- |
- |
|
Pulje til sløjfning af brønde- og boringer |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
|
Bevilling 2022 |
1,8 mio. kr. |
1,9 mio. kr. |
1,9 mio. kr. |
0 |
|
Ny bevilling |
0,8 mio. kr. |
|||
|
Ansøgt beløb |
3,3 mio. kr. |
3,3 mio. kr. |
- |
- |
Tilskud til målrettet drikkevandsbeskyttelse
- Syv ansøgere får tilskud i 2023, hvoraf fire af ansøgningerne ikke ville have fået tilsagn uden de ekstra midler.
Projekterne er f.eks.
- I Thisted vil de beskytte arealer, hvor de vurderer, at der er en særlig risiko for forurening af drikkevandet med pesticider og nitrat.
- I Brønderslev etableres en ny kildeplads, som erstatning for et nedlagt vandværk og som er med til at fremtidssikre forsyningsstrukturen, så der kan sikres rent drikkevand til borgerne.
Tilskud til sløjfning af brønde og boringer
- Der er samlet søgt om tilskud til sløjfning af 222 brønde. Forventningen er, at 165 brønde lever op til kriterierne.
- Alle tilskudsberettigede ansøgninger får nu tilsagn.
- Der forventes at blive givet tilsagn til ca. 40 ekstra brønde, som den private lodsejer ellers selv skulle have betalt for sløjfning af.
Kontakter
Pressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Danmark og Tyskland enige: Slut med bundslæbende fiskeri i Flensborg Fjord29.9.2026 11:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 bliver det også forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i Flensborg inderfjord. Forbuddet indføres for at beskytte havmiljøet i fjorden.
Efter flere års kamp: Miljøministeren lander aftale om beskyttelse af sårbare rev i Nordsøen25.9.2026 16:00:56 CEST | Pressemeddelelse
Vejen er banet for forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber på ’Gule Rev’ og fire andre sårbare rev i Nordsøen. Det er vigtig beskyttelse af blandt andet dødningehåndkoral, søanemoner, torsk og sej, lyder det fra ministeren.
Beredskab og robusthed i vandsektoren styrkes24.9.2026 13:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig yderligere. Det kan eksempelvis omfatte destruktive cyberangreb med alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner. Derfor er der behov for en fortsat indsats, der styrker beredskabet og giver større muskler til en i forvejen robust vandsektor.
Landbruget skal forebygge mere og sprøjte mindre23.9.2026 10:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse fylder ikke nok i landbrugets plantebeskyttelse. Den frivillige indsats har ikke sikret, at landmændene i tilstrækkelig grad forebygger ukrudt, sygdomme og skadedyr, før det bliver nødvendigt at bruge pesticider. Derfor vil miljøminister Maria Reumert Gjerding se på yderligere tiltag som led i de kommende forhandlinger om ny pesticidstrategi.
Muslingefiskeriet slipper for fuld sortering af fangster: EU godkender stikprøveplan23.9.2026 08:54:51 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har netop godkendt, at Danmark kan gå videre med en stikprøveplan for vejning af muslingefangster. Ordningen er nu sendt i en kort høring, og fiskerne forventes at kunne begynde at sortere efter den nye ordning allerede i begyndelsen af oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
