L&F: Stigende eksport af økologiske fødevarer er meget positivt
Trods inflation og højere fødevarepriser steg eksporten af danske økologiske fødevarer med tre procent i 2022, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Sidste år blev der eksporteret økologi for i alt 3,4 milliarder kroner.
Der blev sendt endnu flere økologiske fødevarer ud af Danmark i 2022, end der gjorde året forinden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Økologieksporten har ellers været udfordret blandt andet på grund af den høje inflation, der har gjort det sværere at sælge økologiske varer på de udenlandske markeder. Derfor er det også særlig positivt, at eksporttallene alligevel har kunnet vækste:
”Det er glædeligt, at der, i et marked præget af stort prisfokus, alligevel er plads til en vækst i den danske økologieksport. Lige som i Danmark har forbrugere i udlandet også været presset af inflationen og de højere priser, og det har gjort, at der købes mindre økologi, blandt andet fordi rådighedsbeløbet til fødevarer er blevet lavere,” siger Mette Jasper Gammicchia, der er afdelingschef for Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer.
De største økologiske eksportvaregrupper i 2022 var mejeriprodukter og kød. Her blev der eksporteret for henholdsvis 971 mio. kr. og 607 mio. kr. Foruden mejeri og kød blev der også eksporteret frugt & grøntsager for 482 mio. kr. og æg for 43 mio. kr.
”Tyskland er Danmarks vigtigste eksportmarked for økologiske fødevarer med i alt 1,7 mia. kr. Dernæst kommer Sverige, Nederlandene og Frankrig samt fjernmarkeder som Kina og USA,” fortæller Mette Jasper Gammicchia.
Den høje inflation og de stigende priser har også præget 2023. Alligevel er håbet, at eksporten af økologiske fødevarer fortsat vil stige, og at især nye markeder vil bidrage til væksten, siger Mette Jasper Gammicchia:
”Vi har oplevet stor interesse for de økologiske fødevarer i både Italien og Japan, og det vil kunne danne grundlag for nye eksportmarkeder, selv om Tyskland fortsat vil være det suverænt største. Så trods regeringens beslutning om at fjerne eksportfremme for økologiske varer i finansloven for 2024, er det noget, vi i Landbrug & Fødevarer har stort fokus på.”
Også Danmarks import af økologiske varer steg med 3 procent til i alt 5,2 mia. kr. i 2022. Frugt & grønt udgjorde med en import på 2,1 mia. kr. en stor andel af den samlede import.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Kantineprisen 2025: De tre nominerede kantiner er nu fundet24.4.2025 12:28:31 CEST | Pressemeddelelse
De tre nominerede til Kantineprisen 2025 er Normal A/S, Hedensted, TitanHus, København N og Søstrene Grene Import A/S, Aarhus I løbet af foråret vil juryen besøge kantinerne for at opleve deres daglige praksis og vurdere, hvordan ambitioner omsættes til smagfulde måltider.
Stor juridisk sejr er officielt i hus: Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose24.4.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelse til landsretten om erstatning til to lodsejere efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose. En stor og vigtig sejr for landmændenes retsstilling lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
Kongen på eksportfremstød i Japan med fokus på danske fødevarer23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med bagagen fuld af innovative løsninger, bæredygtige produkter og fødevarer i verdensklasse, er Landbrug & Fødevarer i denne uge på eksportfremstød til Japan. Med deltagelse af en række danske landbrugs- og fødevarevirksomheder og producenter samt H.M. Kong Frederik, der samtidig er på tiltrædelsesbesøg i Japan, sætter delegationen fokus på at styrke den danske fødevareeksport til et marked, hvor potentialet er stort.
Økologi hitter igen: 2024 tangerer rekordsalg i detailhandlen22.4.2025 09:07:17 CEST | Pressemeddelelse
Trods stigning i økologisalget på 3 pct. til 16,0 milliarder kr. i 2024 er der fortsat behov for øget fokus på økologiudvikling mener Landbrug & Fødevarer.
Ny handelsaftale med Kina baner vej for øget eksport af dansk maltbyg21.4.2025 12:54:39 CEST | Pressemeddelelse
En ny protokol mellem Danmark og Kina sikrer bedre adgang for dansk maltbyg til det kinesiske marked. Aftalen om maltbyg, der bruges i øl-produktion verden over, åbner for, at mere dansk maltbyg kan sendes til Kina, der er et strategisk vigtigt marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum