Erfaren kommunaldirektør bliver direktør for Komponent
13.12.2023 13:39:44 CET | KL | Pressemeddelelse
Pernille Halberg Salamon bliver ny direktør for kommunernes fælles udviklingscenter, Komponent.
Pernille Halberg Salamon har været topleder i to kommuner de sidste 10 år og har 17 års erfaring fra centraladministrationen. Senest kommer hun fra en stilling som kommunaldirektør i Hørsholm Kommune, og så har hun i forvejen et indgående kendskab til Komponent, da hun har siddet i bestyrelsen siden oprettelsen i 2021.
”Med Pernille i direktørstolen får vi en stærk kommunal profil, som har et indgående kendskab til den kommunale virkelighed og de behov, der er i kommunerne for rådgivning, uddannelse og kompetenceudvikling. Komponents vigtigste opgave er at sikre, at ledere, medarbejdere og politikere til enhver tid kan løfte og udvikle opgaveløsningen til gavn for vores velfærd og demokrati. Dét kræver en dygtig og erfaren leder ved roret, og det er jeg sikker på, at vi har fundet med Pernille,” siger formand for Komponents bestyrelse og KL’s administrerende direktør, Kristian Vendelbo.
Komponent er ejet af alle kommuner tilsammen og tilbyder bl.a. rådgivning, analyser, praksisnær kompetenceudvikling og efteruddannelse til ledere og medarbejdere på alle niveauer i kommunerne.
”Komponents vigtigste opgave er at understøtte kommunerne i at udvikle velfærden, og det er for mig at se noget af det mest meningsfulde, man kan beskæftige sig med. Jeg har allerede arbejdet tæt sammen med Komponent i flere år – både som bestyrelsesmedlem og kunde i butikken – og jeg kender Komponent som en inspirerende og professionel virksomhed. Jeg glæder mig meget til at styrke Komponents arbejde yderligere sammen med kommunerne, Komponents dygtige folk og bestyrelsen,” siger kommende direktør for Komponent, Pernille Salamon.
Pernille Halberg Salamon starter som direktør for Komponent den 1. februar 2024. Hun udtræder i forbindelse med sin ansættelse af Komponents bestyrelse. Stadsdirektør i Aarhus Kommune, Martin Østergaard Christensen, bliver nyt bestyrelsesmedlem.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Kommunerne har allerede leveret historiske resultater i den grønne trepart24.5.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom opgaven er enorm og uden fortilfælde, er den grønne trepart kommet rigtig godt fra start, og der har været en massiv vilje til handling hos både kommuner, lokale treparter og lodsejere. Det viser en ny statusrapport fra KL.
KL og kommunerne vil styrke det lokale demokrati22.5.2026 07:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste fire år vil KL sammen med kommunerne og en række aktører udvikle og gennemføre indsatser over hele landet, der sætter fokus på, hvorfor det lokale demokrati er så vigtigt, og hvordan vi i fællesskab kan gøre det endnu stærkere i fremtiden.
Aalborg vinder KL’s Forebyggelsespris 20267.5.2026 21:09:17 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Aalborg Kommune, som løber med KL’s Forebyggelsespris 2026 for indsatsen Aalborg Try Out, der skaber en enkel og tryg indgang til fællesskaber for unge.
Kommunerne løfter velfærden med over fire mia. kr.24.4.2026 09:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes regnskaber for 2025 viser, at den lokale velfærd landet over er blevet løftet med over fire mia. kr. siden 2024. Samtidig peger regnskaberne dog også på, at der stadig er en udfordring med stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
Thisted Kommune vinder KL’s Klimapris 202617.4.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Thisted Kommune vinder årets Klimapris med Thy-modellen. Med tidlig borgerinddragelse og lokal opbakning har de gjort flere vedvarende energiprojekter til virkelighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
