Høje elpriser påvirker stadig danskerne: Særligt én vane har vi ændret
14.12.2023 07:35:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
De høje priser på strøm har fået flere til at tænke sig om, før der bliver tændt for hjemmets elektriske apparater. Sidste vinters energikrise og stigende elpriser påvirker stadig danskerne, og de nye vaner ser ud til at blive hængende, viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige og NRGi.

Særligt ét godt spareråd holder danskerne fast i. Fire ud af ti svarer nemlig, at de nu er mere opmærksomme på ikke at lade lyset brænde. Og det er ikke bare lyskontakterne, som vi slukker for. Hver femte husker også at slukke helt for strømmen til el-apparater, der står på stand-by.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige og NRGi. Ifølge byggesagkyndig og energikonsulent, Bo Halm Andersen fra NRGi, er der grund til at tro, at mange vil holde fast i vanerne.
”Selv om elpriserne ikke længere er nær så høje som sidste vinter, er det tydeligt, at der er kommet et helt andet fokus på at spare. Og når mange familier både er ramt af høje renter og inflation, så giver det god mening at holde fast i nogle gode vaner om at spare, hvor man kan”, siger Bo Halm Andersen.
Ifølge undersøgelsen har 25 procent ændret vaner, når de bruger vaske- og opvaskemaskinen, som først kører, når de er helt fyldt. Tilsvarende svarer 17 procent, at de bruger de energibesparende funktioner på opvaskemaskinen og vaskemaskinen. I undersøgelsen svarer 21 procent også, at de nu bruger tørretumbleren mindre eller aldrig.
Sparer penge ved at flytte forbruget
Der er penge at spare, hvis man holder øje med, hvornår på døgnet el er billigst. I vinterhalvåret er strøm typisk dyrt i tidsrummet kl. 17-21 på grund af netselskabernes vintertariffer. Undersøgelsen viser, at mange danskere stadig følger rådet om at flytte forbruget til tidspunkter, hvor prisen er lavest. Hver tredje svarer nemlig i undersøgelsen, at de primært bruger strøm, når det er billigt.
Det er positivt, at så mange er blevet bevidste om at holde elforbruget i ro af hensyn til både klimaet og privatøkonomien, understreger Henrik Sagild, der er direktør i skade hos Gjensidige.
“Man kan spare meget, hvis man tænker sig om og planlægger strømforbruget. Men det er også vigtigt at tænke over at være hjemme og vågen, når man sætter fx tørretumbleren og vaskemaskinen i gang. Vi ved desværre, at en del brande starter i de større elektriske apparater, så det er vigtigt at være opmærksom på risikoen og naturligvis at have en røgalarm”, siger han.
Hvis du vil tjekke, hvornår elprisen er lavest, er der flere apps, som viser elprisen ca. et døgn frem. På elselskabernes egne apps er det også muligt at holde øje med eget forbrug hen over døgnet.
Gode råd til at spare på strømmen:
- Undgå tørretumbleren – det er en af de største strømslugere overhovedet, hvis du
bruger den meget. Tør tøjet udenfor, hvis det er muligt, så du ikke danner fugt i boligen.
- Mindsk strømforbruget fra elektronik fx ved at indstille din computer til at gå i
sleep-tilstand, når du ikke bruger den. Du kan også mindske standby-forbruget ved at bruge et tænd-sluk-ur.
- Hvis du har en gammel cirkulationspumpe, er der mange penge at hente ved at skifte den.
- Brug eftervarme i ovnen til at lave maden færdig, og lav gerne store portioner, når ovnen alligevel er i gang, så har du et ekstra måltid.
- Fyld opvaskemaskine og vaskemaskine helt op.
- Hvis du ejer en elbil, så indstil via din opladningsapp til automatisk opladning i løbet af natten.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.044 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i november 2023.
|
Har du ændret vaner ift. dit strømforbrug som følge af sidste vinters høje elpriser? |
|
|
Ja, bruger de energibesparende funktioner på opvaskemaskine, vaskemaskine mv. |
17 % |
|
Ja, slukker helt for strømmen til el-apparater der står i stand-by |
18 % |
|
Ja, kører kun vaske-og opvaskemaskine, når de er helt fyldt |
25 % |
|
Ja, bruger mindre/aldrig tørretumbler |
21 % |
|
Ja, har udskiftet gamle hårde-hvidevarer med nye, mere energibesparende modeller |
5 % |
|
Ja, bruger kun ovn og komfur, når jeg skal lave store eller flere retter på én gang |
9 % |
|
Ja, er opmærksom på, at vi ikke lader lyset brænde |
42 % |
|
Ja, bruger primært strøm når det er billigt, fx. i dagtimerne og om natten |
30 % |
|
Ja, gør andet |
4 % |
|
Nej |
29 % |
|
Ved ikke |
3 % |
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum