Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

DGS: Gymnasieelever skal klædes på til klimahandling

14.12.2023 05:00:00 CET | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse

Del

Projektet "Årgang Klimakamp!" vil styrke unges demokratiske selvtillid og give dem redskaber til at omdanne klimabekymringer til meningsfuld klimahandling. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning driver det nye projekt, som er støttet af Tuborgfondet. Målet er, at der skal være klimaudvalg på gymnasier over hele landet.

Klimaforandringer er det altoverskyggende bekymringspunkt blandt unge i aldersgruppen 12 til 30 år. Det er kommet frem i tidligere undersøgelser, f.eks. Gen Z and Millennial Survey, 2022. Projektet "Årgang Klimakamp!" er for de unge, som har lyst til at engagere sig i klimakampen på deres eget gymnasium, men savner værktøjer til, hvordan de bedst sikrer klimahandling. 

"Vi er rigtig mange gymnasieelever, der bekymrer os om klimaforandringerne. Mange vil gerne engagere sig i klimakampen, men ved ikke hvor de skal begynde. Med projektet ønsker vi at give eleverne et fællesskab og handlekompetencer, der ruster dem til at skabe forandring.
Den grønne omstilling på vores gymnasier er nødvendig, og med projektet vil vi sikre, at den bliver på elevernes præmisser og initiativ”, siger Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Ét af målene med projektet er, at gymnasier over hele Danmark skal have klimaudvalg. Det vil sikre forankring af klimadagsordenen også på længere sigt – og det skal blandt andet ske gennem mobilisering og kapacitetsopbygning. Over de næste 2,5 år, vil "Årgang Klimakamp!" afholde 10 klimakurser, etablere 25 nye klimaudvalg og afholde to klimatopmøder. Projektet vil desuden understøtte lokale klimaaktiviteter og forventes at nå ud til over 600 gymnasieelever. Målet er at sætte mindre bevægelser i gang, som kan vokse sig større over tid.

Ursula Mygind Meibom, der er sekretariatsfrivillig hos DGS fortæller, at Årgang Klimakamp!-projektet er udtryk for en vigtig del af organisationens DNA: 

“DGS’ formål er at varetage unges interesser, og vi kan mærke, hvor vigtig klimakampen er for unge. Derfor vil vi give unge magten i kampen mod klimaforandringer,” fortæller hun.

Tuborgfondet støtter unges fællesskaber, organisering og samarbejde om den grønne dagsorden:

”For unge er klimakrisen det absolut største samfundsproblem. "Årgang Klimakamp!" skaber strukturer for unges engagement i klimakrisen, så de kan handle og skabe forandring, derfor er vi rigtig stolte af at støtte projektet,” siger Mikkel Sander, programansvarlig for entreprenørskab i Tuborgfondet.

"Årgang Klimakamp!" har allerede holdt deres første klimaudvalgskursus for unge, der ønsker at mobilisere til klimakamp lokalt:

Elke Olaf Goll og Arua Al-Shereef fra Ørestad Gymnasium gik fra klimaudvalgskurset, afholdt hos Dansk Ungdoms Fællesråd, med en følelse af, at de kan gøre en forskel, selv med små tiltag og få involverede personer – forandringer i hverdagen på skolen, som kan vokse sig større, hvis flere kommer med. Man skal starte et sted: 

“Kurset har fået mig til at føle, at der er noget man kan gøre, selvom man ikke er så mange,” fortæller Elke og Arua fortsætter: “Der skal ikke en hel hær til. Vi er to i vores klimaudvalg til stede, og vi kan godt gøre en forskel.”

Nøgleord

Kontakter

Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 89.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.

Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Gymnasieelever tager AI-debatten på egne skuldre: Nyt topmøde samler elever, forskere og beslutningstagere13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,

Elev- og Studenterbevægelsen: Karakterræs, privatøkonomi og sektordimensionering presser unge i uddannelsessøgningen27.7.2026 18:30:54 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker bekymring, at færre unge i år har besluttet at søge ind på en videregående uddannelse. Årsagen til udviklingen er ifølge undersøgelser, at unge tager flere sabbatår og udskyder studiestart. Forklaringen er hovedsageligt dét massive karakterræs, mange elever på ungdomsuddannelserne oplever, hvor de konstant måles og vejes med karakterer, uden at karaktererne meningsfuldt siger noget om motivation, potentiale eller muligheder for læring. Efter endt ungdomsuddannelse er det derfor både forventeligt, men også ærgerligt, at mange tilvælger flere sabbatår og udskyder studiestart - hvor karakterer og studiepres igen venter. “Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden.” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye