Mulig sammenhæng mellem hormonbehandling og særlig hjernetumor
Hormonbehandling der indeholder hormonet gestagen kan muligvis øge risikoen for at udvikle sygdommen meningiom. Det viser en ny undersøgelse foretaget af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Nordsjællands Hospital.

Kvinder i overgangsalderen oplever ofte gener som hedeture og søvnbesvær. Det kan afhjælpes med en hormonbehandling med en kombination af hormonerne østrogen og gestagen. Den kombination anvendes, fordi behandling med østrogen alene øger risikoen for kræft i livmoderen. Men ny forskning peger nu på, at gestagen formentlig spiller en vigtig rolle i udviklingen hjernetumoren meningiom.
Gestagenet i hormonbehandlinger kan gives på to måder. Enten kontinuerligt, som er en daglig dosis gestagen, eller cyklisk, som kun indeholder gestagen i slutningen af en behandlingscyklus. Derfor indeholder kontinuerlige hormonbehandlinger mest gestagen.
- Vores studie viser, at indholdet af gestagen i hormonbehandlingen spiller en vigtig rolle. Det, vi kan se er, at kvinder som modtog hormonbehandlinger, hvor der gives mest gestagen, havde en øget forekomst meningiom sammenlignet med kvinder, som ikke havde anvendt behandlingen. Omvendt var der ikke en øget forekomst af meningiom blandt kvinder, som modtog den cykliske behandling, hvor mængden af gestagen er lavere, fortæller læge og gæsteforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning Nelsan Pourhadi.
- Resultatet er interessant fordi, det viser, at der formentlig er forskel på de forskellige hormonbehandlinger hvad angår risikoen for meningiom.
Sjælden sygdom
Meningiom er en form for hjernetumor, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til kræft. Nelsan Pourhadi understreger, at der er tale om meget sjældne tumorer og dermed også en sjælden potentiel bivirkning.
- Der er mange andre faktorer, der spiller ind i overvejelserne om medicinsk behandling med hormoner i overgangsalderen. Som med alle andre lægemidler er det vigtigt, at man i samråd med sin læge nøje afvejer fordele og risikoen for ulemper ved hormonbehandling, siger Nelsan Pourhadi.
Undersøgelsen giver forskere ny viden om, hvilken indflydelse kvindelige kønshormoner har på hjernen, og hvilken betydning gestagen har for udviklingen af hjernetumorer.
- Vi er nået et skridt videre i forståelsen af, hvad der kan være en risikofaktor for meningiom. Vi har lige nu et nyt studie på vej, hvor vi blandt andet kigger på p-piller, fordi de også indeholder kombinationer af østrogen og gestagen, fortæller Lina Mørch, der er gruppeleder i ”Kræft og Medicin” ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Resultaterne fra dette forskningsprojekt er netop blevet udgivet i tidsskriftet PLOS Medicine
Kontakter
Emma Louise Laycock, kommunikationskonsulent Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, e-mail: emmlay@cancer.dk, mobil: 26475675
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Hver tredje er i tvivl: Har du tjek på dine modermærker?21.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tjek mærkerne og opdag modermærkekræft i tide, lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse.
Livmoderhalskræft kan være udryddet om 10-15 år14.4.2025 09:33:05 CEST | Pressemeddelelse
I en ny statusartikel konkluderer eksperter, at livmoderhalskræft kan blive den første kræftform, der forsvinder helt fra Danmark.
Flere frivillige indsamler 35,5 mio. til kræftsagen11.4.2025 13:40:33 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling, der løb af stablen søndag den 6. april – og derefter fortsatte digitalt en lille uges tid – er landet på 35,5 millioner kroner.
H.M. Dronningen besøger Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Herlev10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To kræftramte familier delte deres oplevelser og udfordringer med H.M. Dronningen under besøget.
Tusindvis samlede ind til mennesker ramt af kræft: - Det er rørende6.4.2025 16:23:51 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelses adm. direktør, Jesper Fisker, og formand, Helen Bernt Andersen, takker de tusindvis af frivillige - og alle, der donerede - ved årets Landsindsamling. Du kan stadig nå at støtte digitalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum