Tandlæger advarer: Mange tandpastaer indeholder muligt kræftfremkaldende stof
Flere tandpastaer på markedet indeholder det potentielt kræftfremkaldende stof, titaniumdioxid. Det skriver Tandlægebladet på baggrund af en stikprøve. Gå langt udenom tandpasta med titaniumdioxid, lyder anbefalingen.
En stikprøve, foretaget i henholdsvis Matas, Netto, Super-Brugsen og på et apotek i København, afslører, at knap halvdelen af de i alt 23 tilgængelige tandpastaer indeholder farvestoffet titaniumdioxid.
I den seneste udgave af Tandlægebladet kan man læse, at titaniumdioxid er mistænkt for at kunne skade vores DNA og være kræftfremkaldende. Farvestoffet, der bruges til at farve produkter kridhvide, er ifølge EU-lovgivning ulovligt at bruge i fødevarer. Alligevel indeholder flere tandpastaer på det danske marked stoffet, fordi tandpasta ikke klassificeres som en fødevare, men kosmetik.
Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, finder det stærkt bekymrende, at det problematiske farvestof stadig findes i så mange tandpastaer.
– Det bekymrer mig, at folk risikerer at få titaniumdioxid ind i kroppen, når de børster tænder. Tandpasta er netop til for at forebygge sygdom, ikke det modsatte. Og selvom man skyller munden grundigt og spytter ud, så kan det ikke undgås, at der ryger en smule tandpasta ned i maven, siger Susanne Kleist og opfordrer til, at man helt undgår tandpasta med titaniumdioxid.
– Titaniumdioxid har ingen sundhedsmæssig effekt, og med den viden vi har i dag, så giver det ingen mening, at producenterne stadig putter det i tandpasta. Som forbruger kan man derfor lige så godt købe en tandpasta uden dette farvestof. Den virker lige så godt mod huller og tandkødsbetændelse, siger Susanne Kleist.
Hun bakkes op af professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, Philippe Grandjean.
– Titaniumdioxid har ingen plads i tandpasta. Stoffet er helt unødvendigt, da det udelukkende har en æstetisk funktion. Der er altid nogen, der uundgåeligt sluger tandpasta, når de børster tænder. Særligt børn er udsatte, understreger han.
Ikke alle skyller munden med vand
Især de patienter, som bliver anbefalet at undlade at skylle munden efter tandbørstningen, risikerer at sluge titaniumdioxid. Det gælder fx patienter, der er i større risiko for at udvikle huller i tænderne.
– Der er mange, der faktisk har godt af at have tandpastaen siddende i munden uden at skylle efter med vand med det samme. Det gælder fx børn. Så titaniumdioxid skal bare helt ud af tandpasta, understreger Susanne Kleist.
Hvad er titaniumdioxid?
• Titaniumdioxid er et farvestof, der anvendes i en lang række plejeprodukter og kosmetik, herunder tandpasta. Stoffet får produktet til at fremstå kridhvidt.
• Titaniumdioxid er genotoksisk og mistænkt for at kunne skade vores DNA og være kræftfremkaldende. EU har derfor i 2022 forbudt stoffet som tilsætningsstof i fødevarer. Stoffet er dog stadig lovligt i plejeprodukter, selvom disse kan indtages, herunder tandpasta og læbepomader.
• Titaniumdioxid optræder ofte på ingredienslister som fx titan dioxid, titanium dioxide (nano), CI 77891 eller E171.
Kontakter
Louise Stougaard SundellKommunikationskonsulent
Tlf:20 18 96 27lss@tdl.dkFølg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Sådan undgår du tandpine i julen19.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tandlægevagter over hele landet sidder klar til at hjælpe, hvis du får tandproblemer i juledagene.
Ny aftale om voksentandplejen skal gøre op med uligheden i tandsundhed18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere får ikke den tandbehandling, de har brug for, fordi de ikke har råd. Det er afgørende for danskernes sundhed, at vi får en ny aftale om voksentandplejen, som gør op med uligheden i sundhed, mener Tandlægeforeningen.
RETTELSE! Tandlæge og iværksætter er nyt medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse16.12.2024 14:06:25 CET | Pressemeddelelse
RETTELSE: Der er information i den netop udsendte pressemeddelelse, der ikke må offentliggøres. Se bort fra tidligere udsendt pressemeddelelse og brug denne version i stedet for. Anne Mette Stougaard, tandlæge og iværksætter i Storkøbenhavn, er valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.
Louise Kaltoft Petersen er nyt medlem af hovedbestyrelsen i Tandlægeforeningen16.12.2024 11:03:19 CET | Pressemeddelelse
Louise Kaltoft, tandlæge på Amager, er valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.
Aarhus-tandlæge nyt medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse16.12.2024 10:32:08 CET | Pressemeddelelse
David Mørck fra Tandlægerne Frederiksbjerg i Aarhus skifter sin formandspost i Midtjysk Tandlægeforening ud med en plads i Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum