LEGOLAND Billund

LEGOLAND® skal bruge mere end 600 nye sæsonmedarbejdere til 2024 – nu kan du søge

Del

I dag er jagten på alt fra prinsesser, tjenere, butiksansatte, rengøringspersonale og mange flere sat ind, når LEGOLAND® skal bruge mere end 600 nye medarbejdere til den kommende sæson, hvor flere end 1.500 sæsonmedarbejdere skal stå klar til at tage imod gæsterne.

LEGOLAND søger mere end 600 medarbejdere til den kommende sæson.
LEGOLAND søger mere end 600 medarbejdere til den kommende sæson.

Når LEGOLAND® åbner porten til sæson 2024, bliver det med ikke mindre end 900 erfarne sæsonmedarbejdere fordelt i parken, men også 600 nye medarbejdere, som LEGOLAND fra og med i dag er i gang med at rekruttere.

- Det er rigtig dejligt, at så mange af vores sæsonmedarbejdere har lyst til at komme igen. Det vidner jo om, at vi har en god arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive, og det håber vi naturligvis også, at nogle af de 600 nye medarbejdere, vi rekrutterer til den kommende sæson, kommer til at være enige med os i, og så håber vi også, de kan mærke, at der i LEGOLAND er frihed til at være den, man er, siger Claus Jeppesen, der er HR director i LEGOLAND Billund.

LEGOLAND søger alt fra de sjove, de stille, de ambitiøse, de skøre, de rolige og de vilde til at varetage de mere end 600 ledige stillinger i 2024. Og der er nok at vælge imellem, når det kommer til arbejdsområder og stillinger.

Få flere titler i ét og samme job 

Har man flere end ét job i tankerne, eller vil man bare gerne have muligheden for en alsidig hverdag med flere forskellige jobs, så er det muligt at blive ansat under flere titler i LEGOLAND – et koncept der kaldes for ”multiskilling”. Med andre ord kan man blive ansat til at styre rutsjebaner om mandagen og servere kaffe om tirsdagen.

- Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at vælge mellem de mange jobmuligheder, vi har her i LEGOLAND. Derfor kan man blive ansat som det, vi kalder en ”multiskiller”, hvor man har en unik og god mulighed for at udvikle sig og få kompetencer inden for flere forskellige områder, og måske kan det hjælpe en med at blive klogere på, i hvilken retning man vil gå med en fremtidig uddannelse, siger Claus Jeppesen.

Hele konceptet omkring ”multiskilling” har LEGOLAND med god succes arbejdet med gennem de to seneste sæsoner. Konceptet gør det lettere for de kommende medarbejdere at søge et job, da de kun skal forholde sig til ét jobopslag og herefter vælge jobs efter egne interesser.

Danmarks største messe for sæsonjobs

Hvis man gerne vil vide mere om jobmulighederne i LEGOLAND, inden man sender sin ansøgning afsted, er det muligt, når LEGOLAND sammen med Lalandia, LEGO® House, WOW PARK, Billund Airport Hotel og flere af de andre turistattraktioner i Billund byder alle interesserede velkommen til Danmarks største jobmesse for sæsonjob.

- Efter en vellykket jobmesse sidste år sammen med nogle af vores kollegaer fra byen, har vi i år valgt at gentage succesen og invitere til fælles jobmesse. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at besøge os på messen og høre om de mange, fantastiske muligheder for sæsonjob der er i både LEGOLAND og resten af Billund by, siger Claus Jeppesen.

Danmark største jobmesse for sæsonjobs afholdes lørdag dem 20. januar fra kl. 10-15 i Billund Idrætscenter.

Læs mere om job i LEGOLAND og send din ansøgning nu på www.legoland.dk/job  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Claus Jeppesen, HR director i LEGOLAND
Claus Jeppesen, HR director i LEGOLAND
Download
Download
Download
Download
Download
Download

Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye