2,8 millioner uddeles til projekter i Region Midtjylland
Otte lokale projekter får i dag positivt svar på deres ansøgninger om støtte fra Landdistriktspuljen.

Projekterne er bl.a. beliggende på Tunø, i Skive samt Nørre Snede og modtager tilsammen ca. 2,8 mio. kr. Formålet er at skabe udvikling og gode levevilkår i landdistrikterne.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin:
”Jeg er glad for, at vi har fået så mange velkvalificerede ansøgninger til Landdistriktspuljen. Det vidner om en skabertrang, virkelyst og initiativrigdom i landdistrikterne. Det er meget positivt, at vi kan understøtte den udvikling og fremdrift, som vi allerede ser i landdistrikterne.”
Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Finn Jorsal:
”De indkomne ansøgninger viser, at der rører sig meget i landdistrikterne og på øerne. Vi ser bl.a. en tendens til et positivt og nødvendigt generationsskifte. Der er kommet mange interessante ansøgninger til forskningspuljen, og i udvalget mener vi, at der er behov for nye vinkler på udviklingen. Derfor har vi valgt at udmønte flere midler til forskningsprojekter.”
Landdistriktspuljen havde den 11. oktober 2023 frist for ansøgninger om støtte til projekter på de små øer samt forskningsprojekter og forsøgsprojekter i landdistrikterne. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 101 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 51,3 mio. kr.
Eksempler på støttede projekter i Region Midtjylland:
Thunø Museum - Istandsættelse af lejet præstegårdslade: Der kommer årligt mellem 50.000 – 60.000 turister til Tunø. Ansøger vil gerne fremme turisttilstrømningen til gavn for sommerhusudlejning, øens grønsagsavlere og øens købmand. Der skal renoveres murværk og udskiftes vinduer og døre.
Skive Karup Ås Landvindingslaug - Lokalt forankret landskabsudviklingsplan for Skive – Karup Ådal: Med en strategisk landskabsudviklingsplan for hele det landområde, der udgør Skive – Karup ådal vil ansøger sætte fokus på, hvordan man som følge af det store vådområdeprojekt, der er under udvikling i området, kan skabe en egn, der på optimal vis balancerer hensyn til landskabsmæssige kvaliteter, naturfremmende tiltag og befolkningens rekreative interesser.
Alle de støttede projekter kan ses her:
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. +45 41 71 78 97 eller på landdistriktspulje@plst.dk.
Kontakter
Peter Naegeli ArnhildPressechef
Tlf:+45 61 93 16 11km-presse@km.dkOm By,- Land og Kirkeministeriet
By,- Land og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By,- Land og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
4,4 millioner kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i Region Syddanmark og omkringliggende øer3.7.2025 12:39:39 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter i bl.a. Kerteminde og Esbjerg Kommune samt på Mandø.
3,4 millioner kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i Region Nordjylland og omkringliggende øer3.7.2025 12:36:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos syv projekter i bl.a. Hjørring og Mariagerfjord Kommune samt på Egholm.
6,9 millioner kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i Region Midtjylland og omkringliggende øer3.7.2025 12:33:29 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 20 projekter i bl.a. Skanderborg og Hedensted Kommune samt på Anholt.
Knap en halv million kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til et projekt i Region Hovedstaden3.7.2025 12:28:37 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos ét projekt i Gladsaxe Kommune.
4,6 millioner kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i Region Sjælland og omkringliggende småøer3.7.2025 12:02:46 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 14 projekter i bl.a. Holbæk og Kalundborg Kommune samt på Fejø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum