Hammel-virksomhed sætter tal på sit sociale ansvar

Virksomheder kan nu sætte tal på, hvad de bidrager med til samfundet, når de ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan de med online-værktøjet Den Sociale Beregner. Møbelvirksomheden Hammel Furniture har bidraget med en samfundsgevinst på knap 600.000 kr. på et år.
Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner af kroner til den danske statskasse ved at give folk, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund, når de ansætter fx flygtninge eller langtidsledige.
Med online-værktøjet Den Sociale Beregner, der er tilgængelig på densocialeberegner.dk kan virksomhederne se, hvad de sparer samfundet for i kroner og ører.
Det er Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og videns- og netværkshuset Cabi, som står bag Den Sociale Beregner. Den er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Samfundsgevinst på 600.000 kr.
Møbelvirksomheden Hammel Furniture harhaft mulighed for at teste beregneren. Her viser tallene, at Hammel Furniture sidste år bidrog med en samfundsgevinst med knap 600.000 kr. Det er sket ved, at fem personer har forladt offentlig forsørgelse og er blevet ansat hos Hammel Furniture. Enten på fuld tid, deltid eller i fleksjob.
Dermed sparer kommunen penge til offentlig forsørgelse, og de nye medarbejdere hos Hammel Furniture generer samtidig en højere skatteintægt. I alt altså ca. 600.000 kr.
Oven i dette kan desuden lægges de personer, som efter endt forløb hos Hammel Furniture er blevet ansat i andre virksomheder. Og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter – eksempelvis værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering for ledige, etc.
Foruden Den Sociale Beregner har VFSA også lanceret en benchmarkmodel, der kan hjælpe virksomheder med at få overblik over det antal medarbejdere, de har fået videre i job, hvis de ikke selv er klar over det.
Hammel Furniture: Vi kan dokumentere at vi gør en forskel
”Det er rigtig dejligt, at vi sort på hvidt kan se, hvad vi har bidraget med, og at vores indsats nytter noget. Vi gør en forskel, og nu har vi et værktøj, som viser, at vi gør en forskel og tjener penge til samfundet,” siger Ulla Kvist, mentor hos Hammel Furniture og tilføjer:
”For os som virksomhed er det også en gevinst, for vi har brug for arbejdskraft, så alle tjener på det, når vi får flere i arbejde.”
Hammel Furniture deltager tirsdag den 17. april i en workshop i Aarhus, hvor andre interesserede virksomheder får mulighed for at køre deres tal gennem Den Sociale Beregner. Og derved får indblik i den samfundsmæssige gevinst af deres sociale ansvar.
Tal supplerer den menneskelige historie
Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA forklarer, at Den Sociale Beregner hjælper virksomhederne med at få konkret data på socialt ansvar, som ellers kan være svært at måle.
”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz.
De grupper, som regnes for at være i udkanten af arbejdsmarkedet er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser.
KONTAKT
- Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk
- Mentor Ulla Kvist, Hammel Furniture: 6162 6952 / uk@hammel-furniture.dk
FAKTA
SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT
Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet.
Beregneren bygger således på to simple parametre.
- De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse
- De øgede skatteindtægter
(Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.)
Se beregneren på www.densocialeberegner.dk
Hammel Furniture deltager i en workshop i Aarhus tirsdag den 17. april hvor andre virksomheder har mulighed for at prøve den sociale beregner. Se program
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Vedhæftede filer
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny chefkonsulent hos Cabi4.6.2025 08:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Flemming Binderup Gammelgaard er ansat som chefkonsulent i videnshuset Cabi. Han skal stå i spidsen for Cabis store signaturprojekt ”Arbejdskraft nu og til fremtiden”, som skal hjælpe endnu flere virksomheder med at finde værdifuld arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Efterlysning: Hvor er Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder?2.6.2025 09:56:19 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på de små og mellemstore virksomheder, der fortjener en nominering, er i gang. CSR People Prize hylder de mest socialt ansvarlige virksomheder, så andre kan lade sig inspirere af deres gode erfaringer. Hvem skal i år løbe med en af Danmarks mest prestigefyldte priser inden for social ansvarlighed?
Ny millionbevilling skal hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet14.5.2025 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Tuborgfondet støtter igen Lederalliancen, som er Lederne, videnshuset Cabi og Dansk Industris indsats for at give unge muligheder på arbejdsmarkedet.
Cabi får 88 mio. kr. til at løfte virksomheders sociale ansvar22.4.2025 09:43:09 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi skal stå i spidsen for en landsdækkende signaturindsats, som vil sikre mere arbejdskraft til små og mellemstore virksomheder og klæde dem på til at blive mere socialt ansvarlige. Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 88 mio. kr. til Cabi og en stærk partnerkreds.
Ny projektkoordinator hos Cabi19.3.2025 08:33:50 CET | Pressemeddelelse
Mie Priess Loft er blevet ansat som projektkoordinator i videnshuset Cabi. Hun skal bidrage til, at Cabis projekter hjælper endnu flere virksomheder med at hente arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum