EU-midler til nordjyske virksomheder skal få psykiske sårbare i job
11.2.2021 09:10:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget 8,2 mio. kr. i EU-midler til de to socialøkonomiske virksomheder Topvirk og Huset Venture Nordjylland. De to virksomheder skal sammen med videnshuset Cabi gennemføre projektet JobStyrke i Nord, hvor psykisk sårbare ledige skal komme i job.
Det nye EU-støttede projekt skal således løse to udfordringer på én gang: Hjælpe mennesker, som er langt væk fra arbejdsmarkedet i job og hjælpe virksomheder med at få den arbejdskraft, de har brug for.
De to socialøkonomiske virksomheder Topvirk i Frederikshavn og Huset Venture Nordjylland i Nørresundby skal sammen med videnshuset Cabi lave en virksomhedsrettet og håndholdt indsats, som skal få flere psykisk sårbare i job i de brancher, som mangler arbejdskraft. I første omgang skal Topvirk og Huset Venture Nordjylland fungere som øvebane for deltagerne i projektet, og sidenhen er målet, at de kommer i praktik og får lønnede timer i enten socialøkonomiske eller helt ordinære virksomheder.
Derudover skal der i projektet etableres et virksomhedsnetværk af socialøkonomiske og ordinære virksomheder, som gennem projektet skaber arbejdspladser til psykisk sårbare og øger samhandlen mellem socialøkonomiske og ordinære virksomheder.
Direktør: Vi skal have vendt deltagernes blik på dem selv
Deltagerne i projektet er mennesker, der typisk har mere end én psykisk diagnose og eksempelvis fysiske lidelser eller misbrug, som også udgør en barriere i forhold til at passe et job. Dorte Kronborg, direktør for Huset Venture Nordjylland glæder sig til at gøre en forskel for en målgruppe, der er meget langt fra arbejdsmarkedet.
”Det er mennesker, som har brug for at få en tro på deres egne ressourcer og ikke stirre sig blind på de barrierer, der er. Med det her projekt kan vi lave nogle længerevarende holdforløb og virksomhedsrettede forløb, hvor de hele tiden har den hånd i ryggen, som de har brug for. På landsplan er det kun 36 procent af de her mennesker, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, så de har virkelig brug for støtte, og vi glæder os til at komme i gang,” siger Dorte Kronborg.
Også hos Topvirk er der stor tilfredshed med, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget de 8,2 mio. kr. til projektet. Hos Topvirk er det planen, at deltagerne i en del af forløbet skal arbejde på et eller flere af Topvirks værksteder, herunder bådværkstedet.
”Vi vil rigtig gerne være med til at hjælpe psykisk sårbare videre - og for mennesker, som er så langt fra arbejdsmarkedet, er det godt med en startbane, hvor de kan øve sig i at møde på arbejde og løse deres opgaver, inden de skal ud i et rigtigt job. Det kan vi tilbyde dem med projektet her. Planen er, at deltagerne blandt andet skal arbejde på en båd, som skal sættes i stand, hvor der både er tømreropgaver, malerarbejde, elarbejde og syopgaver, så der er mange muligheder for jobtræning,” siger Børge Landgrebe, direktør for Topvirk.
Cabi: Hele landet kan lære af nordjyske erfaringer
JobStyrke i Nord skal etableres i år og afsluttes med udgangen af 2022. Målet er, at 100 deltager i projektet, hvor mindst 90 procent gennemfører. Det er ligeledes et mål, at mindst 24 personer kommer i beskæftigelse umiddelbart efter deltagelsen.
”Taget i betragtning af, at det drejer sig om mennesker med svære og komplekse problemstillinger, er det faktisk en ambitiøs målsætning. Vi glæder os til at komme i gang, og de erfaringer, som vi gør os her skal også komme andre til gode,” siger Ea Nielsen, souschef hos Cabi.
Cabi er projektleder af JobStyrke i Nord, og undervejs i projektet skal videnshuset udvikle læringsmateriale, ligesom Cabi løbende skal indsamle og sprede resultater og erfaringer til virksomheder og kommuner i hele landet.
KONTAKT:
- Souschef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk
- Direktør Dorte Kronborg, Huset Venture Nordjylland: 2194 0224 / dbk@hv-nord.dk
- Direktør Børge Landgrebe, Topvirk: 2114 4846 / bl@topvirk.dk
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Vedhæftede filer
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum