Hjemmearbejde kan skabe job til mennesker med nedsat arbejdsevne

Virksomheder har under coronakrisen gjort sig positive erfaringer med medarbejdere som arbejder hjemme. Der er kommet et nyt syn på hjemmearbejde, og det kan være en mulighed for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan komme i arbejde.
Teknologien til at arbejde hjemme har været der længe, men for langt de fleste virksomheder er det normen, at medarbejderne møder fysisk op for at gå på arbejde. Det billede er dog under forandring. Nedlukningen i foråret sendte rigtig mange danskere på hjemmearbejde i uger og måneder, og det har ændret mange virksomheders holdning til hjemmearbejde.
En rundspørge til DI’s virksomhedspanel viser fx, at tre ud af fire virksomheder øgede deres brug af hjemmearbejde, da samfundet lukkede ned. Og 40 procent af disse, vil skrue op for hjemmearbejde efter krisen.
”Grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med hjemmearbejde, har rykket sig markant, fordi offentlige og private arbejdspladser i et utal af brancher lukkede ned, og medarbejderne blev sendt hjem. Man har fået vredet armen om på ryggen, og er blevet tvunget til at finde nye løsninger. Nogle steder er det endda erfaringen, at medarbejderne er mere effektive og mindre syge, når de arbejder hjemme,” siger juniorkonsulent hos Cabi, Jakob Nørgaard Bentsen.
Nyt tema om hjemmearbejde
Cabi har i efteråret 2020 undersøgt, om der er potentiale for, at hjemmearbejde kan være en vej til at få mennesker med nedsat arbejdsevne i job. Eller fastholde mennesker, som risikerer at miste det. Og virksomhedernes nye, positive erfaringer med hjemmearbejde spiller en afgørende rolle for, at det potentiale kan indfries.
Derfor har Cabi i samarbejde med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål udviklet et nyt webtema om hjemmearbejde som vej til job for mennesker med nedsat arbejdsevne. Det kan findes på cabiweb.dk/hjemmearbejde
”Med webtemaet vil vi gerne give virksomhederne den nødvendige viden og de rigtige værktøjer, til at ansætte og fastholde medarbejdere, som helt eller delvist arbejder hjemme. Det kan måske endda være en fordel, hvis man har svært ved at finde den rigtige medarbejder,” siger Jakob Nørgaard Bentsen.
Bedre trivsel og lavere sygefravær
Foruden guides og tjeklister indeholder webtemaet også eksempler på, hvilke jobfunktioner der egner sig godt til hjemmearbejde, samt konkrete eksempler på andre virksomheders erfaringer.
Sikkerhedsstyrelsen har fx erfaret, at produktiviteten er høj, trivslen er steget, og at det korte sygefravær er faldet med 64 procent. Og Weply, som har ansat mennesker med handicap til at bemande virksomheders livechat til kundeservice og support, oplever, at det giver en rigtig god fleksibilitet, når medarbejdere arbejder hjemmefra.
Jakob Nørgaard Bentsen fortæller dog, at det er vigtigt at overveje hvilke opgaver og medarbejdere, som egner sig til helt eller delvist hjemmearbejde.
”Komplekse opgaver, som kræver meget samarbejde, vil selvfølgelig ikke egne sig ret godt, men det kan fx være opgaver, der kræver ro og fordybelse. Det er også en god ide at overveje, hvordan medarbejderen stadig kan være en del af arbejdspladsens sociale liv, selvom han eller hun arbejder meget hjemme. Og så skal det være en medarbejder, som er god til at spørge om hjælp, hvis en opgave kører fast,” siger Jakob Nørgaard Bentsen.
Også et værktøj til jobcentre
I Cabis tema om hjemmearbejde er der desuden en sektion til medarbejderne i landets jobcentre. Denne sektion indeholder tips og gode råd til, hvordan hjemmearbejde kan blive en del af dialogen med virksomheder og borgere.
”Måske har konsulenten i jobcentret en borger, som på grund af angst eller et fysisk handicap, har rigtig svært ved at møde fysisk op på en arbejdsplads. Her kan hjemmearbejde måske være en mulighed og et første skridt i en afklaring. Så med vores webtema vil vi gerne give jobcentermedarbejderne et ekstra værktøj i værktøjskassen,” siger Jakob Nørgaard Bentsen.
Cabi afholder i december et webinar om hjemmearbejde den 9. december. Det er målrettet medarbejdere i jobcentrene. Se mere her
KONTAKT:
- Juniorkonsulent Jakob Nørgaard Bentsen, Cabi: 2225 3236 / jab@cabiweb.dk
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny chefkonsulent hos Cabi4.6.2025 08:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Flemming Binderup Gammelgaard er ansat som chefkonsulent i videnshuset Cabi. Han skal stå i spidsen for Cabis store signaturprojekt ”Arbejdskraft nu og til fremtiden”, som skal hjælpe endnu flere virksomheder med at finde værdifuld arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Efterlysning: Hvor er Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder?2.6.2025 09:56:19 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på de små og mellemstore virksomheder, der fortjener en nominering, er i gang. CSR People Prize hylder de mest socialt ansvarlige virksomheder, så andre kan lade sig inspirere af deres gode erfaringer. Hvem skal i år løbe med en af Danmarks mest prestigefyldte priser inden for social ansvarlighed?
Ny millionbevilling skal hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet14.5.2025 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Tuborgfondet støtter igen Lederalliancen, som er Lederne, videnshuset Cabi og Dansk Industris indsats for at give unge muligheder på arbejdsmarkedet.
Cabi får 88 mio. kr. til at løfte virksomheders sociale ansvar22.4.2025 09:43:09 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi skal stå i spidsen for en landsdækkende signaturindsats, som vil sikre mere arbejdskraft til små og mellemstore virksomheder og klæde dem på til at blive mere socialt ansvarlige. Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 88 mio. kr. til Cabi og en stærk partnerkreds.
Ny projektkoordinator hos Cabi19.3.2025 08:33:50 CET | Pressemeddelelse
Mie Priess Loft er blevet ansat som projektkoordinator i videnshuset Cabi. Hun skal bidrage til, at Cabis projekter hjælper endnu flere virksomheder med at hente arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum