Cabi

Udsatte unge kan have brug for at parkere uddannelse for en stund

Del
For nogle unge er uddannelse ikke den rette vej at gå, og de har i stedet brug for et forløb i en virksomhed.
For nogle unge er uddannelse ikke den rette vej at gå, og de har i stedet brug for et forløb i en virksomhed.

Godt 37.000 unge mellem 18 og 30 år er uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i længere tid og risikerer en livslang tilværelse på offentlig forsørgelse. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). For nogle unge kan det være nødvendigt at parkere kravet om uddannelse for en periode og i stedet komme i et virksomhedsrettet forløb, mener ekspert.

Ifølge rapporten fra DA modtog knap 125.000 unge mellem 16-30 år offentlig forsørgelse i marts 2020. For de fleste er det i en kort periode, men 37.460 unge mellem 18 og 30 år har været uden for uddannelse eller arbejdsmarkedet i længere tid. Heraf er to ud af tre vurderet til ikke at være klar til hverken job eller uddannelse.

Ifølge DA er der risiko for at de unge, som er på langvarig offentlig forsørgelse, bliver tabt i overgangen til voksenlivet og fortsætter en tilværelse på offentlig forsørgelse.

DA foreslår bl.a., at den praktiske læring i grundskolen bliver styrket, og at erhvervspraktikken i grundskolens 8. og 9. klasse styrkes for at give eleverne et bedre indblik i arbejdsmarkedet.

Derudover forslår DA, at 25-29-årige kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, kan blive erklæret jobparate. Kommunerne skal ifølge DA kunne give den enkelte ret til forhøjet løntilskud, hvis den unge efter en vis tid i beskæftigelse indgår en uddannelsesaftale med virksomheden.

Cabi: Virksomheder gør en forskel for unge, som har det svært

Seniorkonsulent i Cabi, Jesper Pedersen, fortæller, at der er brug for at styrke unges kontakt til erhvervslivet på et tidligt tidspunkt. Et eksempel er projektet Kloge Hænder, hvor unge bruger deres projektuge sammen med en virksomhed på en byggeplads.

”Virksomhederne kan gøre en stor forskel for de unge, som har svært ved at komme i gang med en uddannelse. De kan skabe mening, give struktur i hverdagen og give en idé om, hvad en uddannelse kan bruges til. Det kan fx være unge med højt fravær, som har brug for en anden og mere praktisk sammenhæng i en periode,” siger Jesper Pedersen.

Han fortæller også, at det store fokus på uddannelse gennem unges opvækst kan blive en stopklods for nogle, og derfor kan det være en god ide for dem helt at parkere uddannelse for en stund.

”Hvis der udelukkende er fokus på de faglige kompetencer og uddannelse, kan vi tabe både de fagligt svage unge og de unge, der pga. af forskellige psykiske udfordringer, har svært ved at håndtere hverdagen. Her kan en kontakt til en virksomhed øge de unges motivation og selvværd. Det kan give dem nogle positive oplevelser og herigennem genvinde motivationen til at gå i skole,” siger Jesper Pedersen.

Cabi har samlet en række anbefalinger til, hvordan skoler kan samarbejde med virksomheder: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/skole-virksomhedssamarbejde/

Psykiske udfordringer er stigende blandt unge

Foruden erhvervskontakt og praktisk læring er der også brug for en helhedsorienteret indsats over for de unge, som ikke kommer i gang med uddannelse eller job. Mange unge har flere forskellige udfordringer. Det kan fx være psykisk sårbarhed, sociale problemer eller lavt selvværd, som også spiller ind på deres situation, forklarer Jesper Pedersen.

”Undersøgelser viser, at psykiske udfordringer blandt unge er stigende, så der er brug for, at vi får et blik på hele det unge menneske og ikke kun fokuserer på uddannelse. Det kan fx være et virksomhedsforløb kombineret med en helbredsmæssig eller en social indsats, hvor den unge får håndholdt støtte fra fx en mentor,” siger han.

Mere inspiration:

Læs mere om sammenhængende ungeindsats her: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/sammenhaengende-indsats/

Se også Cabis tema om virksomhedsvejen for unge uden job eller uddannelse: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/virksomhedsvejen/

Fritidsjob kan også være motiverende for unge: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/fritidsjob-til-unge/

Nøgleord

Kontakter

Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101


Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse

I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye