Ikke-vestlige indvandrere er i job som aldrig før
1.2.2021 15:44:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Beskæftigelsen blandt personer med ikke-vestlig baggrund har aldrig været så høj, som den er i dag. End ikke coronakrisen har givet de problemer med integrationen, som var forventet. Der er dog stadig behov for at styrke ikke-vestlige personers danskkundskaber, når endnu flere skal i job vurderer Cabi.
Det går langt bedre med at integrere mennesker med ikke-vestlig baggrund end det umiddelbart fremgår af debatten. Faktisk har beskæftigelsesfrekvensen for personer med ikke-vestlig baggrund og deres efterkommere aldrig været højere end den er i dag.
Før corona-krisen nåede til Danmark var den 58,6 procent. Det er den højeste beskæftigelsesgrad for folk fra ikke-vestlige lande i de næsten 40 år, hvor Danmark råder over den slags data. Til sammenligning ligger danskernes beskæftigelsesfrekvens på 77,6 procent. Det skriver Mandag Morgen med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik.
”Vi står her med en historisk og overset succes. Det er lykkedes det danske samfund at få vendt udviklingen efter den fejlslagne integration frem til midten af 1990’erne, hvor det gik stejlt ned ad bakke hvert eneste år,” siger Hans Lassen, ph.d og direktør i konsulentvirksomheden Sisyfos.
Forventet katastrofe udeblev
Forskellen på danskere og ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er nu på 19 procent, og det er det laveste siden 1981. Det skal tilmed ses i lyset af, at antallet af ikke-vestlige indvandrere er tidoblet i den periode.
Erfaringerne fra finanskrisen pegede ellers i retning af, at ikke-vestlige indvandrere ville blive ramt hårdt af coronakrisen, men det er ikke tilfældet.
”Hvis du havde spurgt mig i marts, da Danmark lukkede ned, havde jeg frygtet en katastrofe for beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere. Men udviklingen fra februar hen over sommeren har ikke været så voldsom, som man kunne have frygtet. Indtil videre er katastrofen afblæst. Men vi er endnu ikke på sikker grund. Vi kan måske forvente en stigning igen de kommende måneder på grund af nye restriktioner og nedlukning,” siger Rasmus Brygger, direktør for Danmarks Videnscenter for Integration.
Cabi: Må ikke satse ensidigt på aktivering
Ifølge Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, har ikke-vestlige indvandrere fået bedre fat i arbejdsmarkedet end tidligere generationer. Det skyldes bl.a., at der i dag stilles nogle helt andre krav til beskæftigelse end for eksempelvis ti år siden. Hun mener dog, at der er behov for at styrke danskkundskaberne blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Samtidig advarer hun mod at satse ensidigt for at få flere i aktivering på virksomhederne.
”Både statsministeren og integrationsministeren har meldt tydeligt ud, at flygtninge og indvandrere, som ikke er i job, skal i aktivering i 37 timer om ugen. Det kan vi allerede med de redskaber, der er tilstede i dag, men det er vigtigt, at det bliver gjort i kombination med sprogskole så danskkundskaberne bliver styrket. Vi ved også at uddannelse, der er taget i Danmark er med til at udligne beskæftigelsesgabet mellem indvandrer og etniske danskere,” siger Trine Thomsen.
”Op gennem 2010’erne har mantraet heddet ”job først” for den her målgruppen, men vi ved også, at virksomhederne peger på sproget som en barriere for beskæftigelse, og det bliver en barriere for videre kompetenceudvikling, hvis sproget ikke er tilstrækkeligt godt. Der er desuden undersøgelser, som viser at for ensidigt fokus på fx beskæftigelse går ud over sprogkundskaberne og udligner beskæftigelseseffekten allerede efter et år. Det er vigtigt, at vi faktisk bruger den viden, vi har, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes.
Mere inspiration
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
Nyt projekt skal styrke produktionsvirksomheders konkurrencekraft i en tid, hvor arbejdsstyrken er under forandring7.5.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når hver femte dansker er neurodivergent, skal virksomhederne følge med. Nyt projekt udvikler de redskaber, som virksomhederne mangler. Små justeringer i hverdagen kan give virksomheder adgang til en større talentmasse og styrke produktiviteten.
Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft28.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum