Ikke-vestlige indvandrere er i job som aldrig før

Beskæftigelsen blandt personer med ikke-vestlig baggrund har aldrig været så høj, som den er i dag. End ikke coronakrisen har givet de problemer med integrationen, som var forventet. Der er dog stadig behov for at styrke ikke-vestlige personers danskkundskaber, når endnu flere skal i job vurderer Cabi.

Det går langt bedre med at integrere mennesker med ikke-vestlig baggrund end det umiddelbart fremgår af debatten. Faktisk har beskæftigelsesfrekvensen for personer med ikke-vestlig baggrund og deres efterkommere aldrig været højere end den er i dag.

Før corona-krisen nåede til Danmark var den 58,6 procent. Det er den højeste beskæftigelsesgrad for folk fra ikke-vestlige lande i de næsten 40 år, hvor Danmark råder over den slags data. Til sammenligning ligger danskernes beskæftigelsesfrekvens på 77,6 procent. Det skriver Mandag Morgen med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik.

”Vi står her med en historisk og overset succes. Det er lykkedes det danske samfund at få vendt udviklingen efter den fejlslagne integration frem til midten af 1990’erne, hvor det gik stejlt ned ad bakke hvert eneste år,” siger Hans Lassen, ph.d og direktør i konsulentvirksomheden Sisyfos.

Forventet katastrofe udeblev

Forskellen på danskere og ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er nu på 19 procent, og det er det laveste siden 1981. Det skal tilmed ses i lyset af, at antallet af ikke-vestlige indvandrere er tidoblet i den periode.

Erfaringerne fra finanskrisen pegede ellers i retning af, at ikke-vestlige indvandrere ville blive ramt hårdt af coronakrisen, men det er ikke tilfældet.

”Hvis du havde spurgt mig i marts, da Danmark lukkede ned, havde jeg frygtet en katastrofe for beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere. Men udviklingen fra februar hen over sommeren har ikke været så voldsom, som man kunne have frygtet. Indtil videre er katastrofen afblæst. Men vi er endnu ikke på sikker grund. Vi kan måske forvente en stigning igen de kommende måneder på grund af nye restriktioner og nedlukning,” siger Rasmus Brygger, direktør for Danmarks Videnscenter for Integration.

Cabi: Må ikke satse ensidigt på aktivering

Ifølge Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, har ikke-vestlige indvandrere fået bedre fat i arbejdsmarkedet end tidligere generationer. Det skyldes bl.a., at der i dag stilles nogle helt andre krav til beskæftigelse end for eksempelvis ti år siden. Hun mener dog, at der er behov for at styrke danskkundskaberne blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Samtidig advarer hun mod at satse ensidigt for at få flere i aktivering på virksomhederne.

”Både statsministeren og integrationsministeren har meldt tydeligt ud, at flygtninge og indvandrere, som ikke er i job, skal i aktivering i 37 timer om ugen. Det kan vi allerede med de redskaber, der er tilstede i dag, men det er vigtigt, at det bliver gjort i kombination med sprogskole så danskkundskaberne bliver styrket. Vi ved også at uddannelse, der er taget i Danmark er med til at udligne beskæftigelsesgabet mellem indvandrer og etniske danskere,” siger Trine Thomsen.

”Op gennem 2010’erne har mantraet heddet ”job først” for den her målgruppen, men vi ved også, at virksomhederne peger på sproget som en barriere for beskæftigelse, og det bliver en barriere for videre kompetenceudvikling, hvis sproget ikke er tilstrækkeligt godt. Der er desuden undersøgelser, som viser at for ensidigt fokus på fx beskæftigelse går ud over sprogkundskaberne og udligner beskæftigelseseffekten allerede efter et år. Det er vigtigt, at vi faktisk bruger den viden, vi har, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes.

Mere inspiration

Dyk ned i Cabis tema om integration