Aalborg-virksomhed vinder fornem pris for sit store sociale ansvar
Råt&Godt, som holder til i Aalborg, er netop blevet kåret som vinder af CSR People Særpris. Virksomheden vinder prisen for et forbilledligt arbejde med at genbruge byggeaffald til ny produktion og samtidig skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.
CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel.
Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2021 i de tre kategorier:
- Virksomheder med over 250 ansatte
- Virksomheder med op til 250 ansatte
- CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere.
Råt&Godt vinder CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere foran de to andre finalister Simply Cooking A/S og Special Minds, Kolding.
CSR People Særprisen har i år fokus på virksomheder, som både arbejder med cirkulære forretningsmodeller og skaber arbejde til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.
Giver en chance til mennesker og materialer
Råt&Godt modtager materialer fra nedrivningsfirmaer, byggepladser, entreprenører, forsyningsselskaber og mange andre. Materialerne ombygges efter bestilling, og efterhånden kan Råt&Godt aftage og afsætte store mængder materialer.
Samtidig tilbyder virksomheden afklarings- og opkvalificeringsforløb for unge mellem 18 og 30 år, som har forskellige udfordringer, der gør det vanskeligt for dem at gennemføre et uddannelsesforløb. Det sker under mottoet ”Mennesker og materialer fortjener en chance til.” I dag har virksomheden ti fuldtidsansatte og 28 ansatte, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet.
Socialt ansvar og forretning forenes hos Råt&Godt
Juryen bag prisen fremhæver Råt&Godt som en virksomhed, der gør en stor forskel for byggebranchen, hvor der er meget affald, som bør genanvendes. Tilmed lykkes Råt&Godt på forbilledlig vis med at tage et socialt ansvar for mennesker samtidig med, at virksomheden tjener penge.
Salget af produkter skabt af genanvendte byggeprodukter er stigende, og Råt&Godt medvirker til, at Aalborg Kommune sparer betragtelige udgifter, når udsatte mennesker finder vej til arbejdsmarkedet. Til gavn for mennesker, miljøet, virksomheden og samfundet.
”Råt&Godt er skabt af en tro på, at man skal give en chance til både mennesker og materialer. Stifter Christian
Helweg og resten af Råt&Godt fortjener en hyldest for det store arbejde, de gør for miljøet og for mange udsatte.
De er et godt forbillede for andre, der kan se værdien af genanvendelse af byggematerialer,” siger Mette Rønnau
formand for juryen og direktør for Cabi.
Konference med fokus på bæredygtig ledelse
CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021.
Læs mere om konferencen og prisuddelingen
KONTAKT
- Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk
FAKTA – CSR People Prize:
- Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet.
- Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion.
CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Her er vinderne af CSR People Prize 202414.11.2024 17:30:04 CET | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige14.11.2024 17:23:36 CET | Pressemeddelelse
ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stifter af Gjørtler Ejendomme modtager ildsjælepris14.11.2024 15:57:30 CET | Pressemeddelelse
Thomas Gjørtler, stifter af Gjørtler Ejendomme i Viborg, modtager ildsjælepris ved uddelingen af CSR People Prize 2024. Han får prisen for sit personlige og ekstraordinære arbejde for at give nogle af samfundets mest udsatte en chance på arbejdsmarkedet.
GladTeknik vinder national CSR-pris for at gøre en forskel for unge med diagnoser14.11.2024 15:55:41 CET | Pressemeddelelse
GladTeknik A/S fra Hvidovre vinder af CSR People Prize 2024. Virksomheden har formået at skabe de bedste rammer til, at neurodivergente medarbejdere kan bruge deres superkræfter fuldt ud. Hele 80 % af GladTekniks ansatte har en eller flere diagnoser – inklusiv stifteren selv.
Kids-world vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte unge14.11.2024 14:25:41 CET | Pressemeddelelse
Kids-world i Esbjerg vinder CSR People Prize 2024, fordi de gør en kæmpe forskel for sårbare unge og for samfundet. Hele 88 % af alle virksomhedens nyansatte er unge under 25 år, og så har de gået et ekstra skridt og lavet fritidsjob til unge helt ned til 13 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum