Kommunale sommerjobs for unge kan skabe øget interesse for velfærdsområdet

I Sverige og Norge arbejder et stort antal unge under 18 år i kommunale sommerjobs inden for velfærdsområdet. Ifølge seniorkonsulent i Cabi Jesper Rahbæk Pedersen kan den model sagtens tjene til inspiration for danske kommuner og skabe øget søgning til landets velfærdsuddannelser.

I vores skandinaviske nabolande er der helt andre traditioner forbundet med fritidsjob for unge under 18 år. Det viser en ny rapport, som konsulenthuset LG Insight i samarbejde med Cabi har lavet for Nordisk Ministerråd.

I Danmark er et typisk fritidsjob for unge under 18 år placeret i en privat virksomhed, hvor den unge møder ind to-tre gange om ugen efter skoletid. De svenske og norske modeller er helt anderledes. Her arbejder de unge primært i kommunale sommerjobs i en tidsafgrænset periode på tre eller fire uger i løbet af ferieperioden.

Seniorkonsulent i Cabi Jesper Rahbæk Pedersen har gennem en årrække fulgt ungeområdet herhjemme. Når han læser rapporten, hæfter han sig ved, at man i Sverige og Norge bevidst målretter de kommunale sommerjobs mod bestemte brancher.

”De kommunale sommerjobs i Sverige og Norge er hovedsageligt placeret inden for velfærdsområdet, fx på plejehjem eller i daginstitutioner og hos idrætsforeninger. Der stilles på forhånd ingen krav til de unge, da det er hensigten, at alle skal have mulighed for at få et sommerjob uanset sproglige, personlige og sociale kompetencer,” forklarer han.

Læs pressemeddelelse: Fritidsjob styrker integrationen for unge med minoritetsbaggrund

Positive gevinster står i kø

Under tilblivelsen af rapporten har man fulgt en række fritidsjobindsatser i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Flere af indsatserne har været målrettet udsatte unge eller været placeret i socialt udsatte boligområder, hvor mange unge har etnisk minoritetsbaggrund.

Ifølge rapporten står de positive sidegevinster i kø for unge med minoritetsbaggrund, der lander et fritids- eller sommerjob. De lærer fx at møde til tiden, får styrket deres sprogkundskaber og bliver bedre til at samarbejde med andre. Det øger sandsynligheden for at gennemføre grundskolen og styrker deres chancer for at tage en uddannelse og være i beskæftigelse som 25-årig.

Jesper Rahbæk Pedersen ser derfor nogle interessante perspektiver i, at vores nabolande ser det som en kommunal opgave at skabe sommerjobs netop til denne flok unge.

”Der er jo tale om en gruppe, der sjældent har ressourcestærke forældre, som kan tage dem med på sommerferie. De går måske rundt og keder sig lidt, og så er et sommerjob inden for velfærdsområdet en rigtig god måde at aktivere dem på,” mener han.

Kan overføres til danske forhold

Jesper Rahbæk Pedersen mener, at de svenske og norske modeller sagtens kunne tilpasses danske forhold. Han peger på, at vi herhjemme ofte mangler arbejdskraft inden for ældre- og omsorgsområdet.

”Unge under 18 år hverken kan eller skal udføre plejeopgaver, men de kan godt hygge med de ældre, gå en tur med dem eller hjælpe med oprydning. Når den slags opgaver bliver løst, kan det være med til at frigive tid hos fagpersonalet, der så i højere grad kan koncentrere sig om selve plejeopgaven.”

Nogle danske kommuner har allerede igangsat fritidsjobindsatser, hvor unge mellem 14 og 17 år er ansat i såkaldte spirejobs efter skoletid. Spirejobbernes opgave er at ’hænge ud’ med de ældre på kommunale plejehjem.

”Et spirejob er dog mere at betragte som et traditionelt, dansk fritidsjob, der foregår hele året. Sommerjobs efter de svenske og norske modeller er derimod regulære feriejob i en tidsafgrænset periode. Og det er jo i særlig grad i sommer- og ferieperioder, at der brug for ekstra hænder inden for velfærdsområdet. Så for mig at se giver det rigtig god mening at afprøve sommerjob-konceptet i Danmark.”

Rekrutteringskanal for velfærdsområdet

Ifølge Jesper Rahbæk Pedersen kan et sommerjob på et plejehjem eller i en daginstitution også være med til at stimulere unges interesse for senere at uddanne sig indenfor velfærdsområdet.

”Mange af vores velfærdsuddannelser udfordres i disse år af faldende søgning, så sommerjobs kan sagtens vise sig at være en værdifuld rekrutteringskanal.”

Han fremhæver til slut et svensk eksempel, hvor Ørebro Kommune ansatte en flok nyankomne unge med minoritetsbaggrund i sommerjobs som it-guider. Opgaven var at hjælpe ældre borgere med at navigere i den digitale verden og jonglere med mails, digital post og sociale medier.

”Udover at løse en helt konkret opgave og tjene egne penge fik de unge også styrket deres sprog, skabt et større netværk og lært noget om det svenske samfund – og dermed viste sommerjobbet sig også at være en genial måde at introducere dem til civilsamfundet.”