Risskov bliver grønnere - Strandskolens elever planter en mikroskov i samarbejde med burgerkæde
Tirsdag den 19. december forvandles et offentligt tilgængeligt område på 100m2 ved Standskolen til et levende læringsrum, når cirka 60 elever planter en af landets første mikroskove.

Risskov står over for at få en ny mikroskov som resultat af et nyt samarbejde mellem Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling Nu, som har til formål at etablere mikroskove i byområder. På tirsdag, den 19. december vil cirka 60 elever fra Strandskolens 5. klasser deltage i plantningen af mere end 300 planter og 270 træer på et 100 m2 stort område på skolens jord. Projektet omfatter alt fra små buske til vilde æbletræer og egetræer.
Udover plantningsaktiviteterne vil dagen også byde på en række uddannelsesmæssige aktiviteter, herunder en workshop, konstruktion af kvashegn og skabelse af en tidskapsel, der skal begraves nær skoven, så eleverne kan sende en besked til fremtiden.
Fra legetøj til levende skove
Med målet om at styrke båndet mellem kommende generationer og naturen har Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, siden oktober 2020 taget markante skridt. Kæden fjernede dengang børnemenuens legetøj til fordel for et løfte om at plante træer i landets skove. Resultatet er indtil videre plantningen af 368.201 træer. For nyligt har kæden udvidet engagementet gennem et partnerskab med Omstilling Nu med fokus på at etablere mikroskove i danske byer, med Risskov som en af de første destinationer.
”Ideen er at skabe meningsfulde naturoplevelser for både børn og voksne. Gennem initiativet får eleverne mulighed for at være en del af planteprocessen og se naturens vækst. Og samtidig får området en offentligt tilgængelig mikroskov. Vi ser det klart som en investering i fremtiden, der er langt mere værdifuld end at uddele legetøj med kort levetid med børnemenuerne," siger Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch.
Risskov med i front
Plantningsaktiviteten ved skolen har til formål at styrke elevernes forståelse for og engagement i naturen.
”Mikroskove er stadig noget nyt i Danmark. De tilbyder en fantastisk mulighed for at skabe små økosystemer, selv på områder helt ned til 16 kvadratmeter. Vores mål er at udbrede en bedre forståelse for naturens betydning og dens bevarelse. Det er spændende at være en del af projektet i Risskov, som jo bliver et af de første steder i Danmark, hvor vi demonstrerer, hvad mikroskove kan," siger Benjamin Bosman Eg, leder af projekt 2030Skov hos Omstilling Nu.
Mere om mikroskov
Mikroskove er nyt i Danmark, mens konceptet allerede har vundet popularitet andre steder som fx i Sydeuropa og Holland. Den første Mikroskov herhjemme blev plantet i december 2021 i Kolding, og der findes kun få mikroskove i Danmark indtil videre.
Begrebet dækker over små skove, som plantes efter den japanske metode Miyawaki på områder helt ned til 16 m2, og som passer og udvikler sig selv efter de første 1-2 leveår. Inspirationen hentes i naturen. Skovene består af mindst 25 plantearter, og planterne sættes, når de er relativt høje. Du kan læse mere her https://www.omstilling.nu/miyawakiskovedk
Mere information/deltagelse på dagen
Vedlagte fotos er til fri afbenyttelse.
Ved interesse i mere information, er du velkommen til at kontakte Pia Tobberup, presse@sunset-boulevard.dk, tlf. 61764234.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi på dagen for plantningen, hvor der vil være gode muligheder for fotos og interviews.
Billeder
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 45 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1450 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Ny undersøgelse: Unge prioriterer sociale fællesskaber frem for karriereambitioner27.2.2025 07:22:43 CET | Pressemeddelelse
I kølvandet på Trivselskommissionens nylige rapport, der understreger betydningen af positive fællesskaber for unges trivsel, viser en ny undersøgelse fra Sunset Boulevard og YouGov, at 15-29-årige på arbejdsmarkedet, populært kaldet Gen Z, har samme prioritet: Socialt fællesskab på arbejdspladsen er vigtigere end klassiske karriereambitioner.
Fire år med fremgang – Sunset Boulevard slår endnu en omsætningsrekord18.2.2025 07:27:50 CET | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, kan endnu engang fejre et rekordår. For fjerde år i streg slår kæden omsætningsrekord med en vækst på 13% i 2024 målt mod 2023. Resultatet lyder på 41,8 millioner kr. før skat mod 29,2 millioner kr. i 2023.
Sunset Boulevard åbner restaurant i Næstved30.1.2025 11:10:33 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar kl. 10 slår Sunset Boulevard dørene op til en helt ny restaurant på Vestergårdsvej 94 i Næstved med nem adgang for både lokale og besøgende. Restauranten skal drives af den lokale franchisetager Jesper Nielsen og familie, der står bag flere succesfulde Sunset Boulevard-restauranter i området.
Sunset Boulevard i HerningCentret åbner efter ny nordisk make-over22.1.2025 10:58:28 CET | Pressemeddelelse
Den 29. januar kl. 10.00 slår Sunset Boulevard i HerningCentret dørene op til en restaurant i helt nye rammer. Efter en gennemgribende renovering, som begyndte den 6. januar, kan gæsterne se frem til at træde ind i en næsten ny restaurant i nordisk design.
Elever fra Skolen på la Cours Vej planter lokal mikroskov19.11.2024 09:31:26 CET | Pressemeddelelse
Den 22. november planter 75 elever fra Skolen på la Cours Vej en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved skolen på Frederiksberg. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen 2030Skov. Formålet med initiativet er at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum