IRMAS DESIGNHISTORIE KOMMER PÅ MUSEUM
Til februar blænder Designmuseum Danmark op for en udstilling, der udfolder den kendte supermarkedskæde Irmas mere end 100 år lange designhistorie. Med IRMA – EN DESIGNHISTORIE er det første gang, at Irmas ikoniske blå designunivers kan opleves i en museumsudstilling. Publikum kan glæde sig til at gense kendte og elskede Irma-genstande og -designs gennem tiden og få hele historien om supermarkedskæden, der bragte kunst og design ind i folks hverdag.
Irmahønen, Irmapigen, Irma-nettet og Irmakaffe. Supermarkedskæden Irma, der i 137 år har solgt dagligvarer til københavnerne indpakket i de velkendte blå tern og gjort kunst og design til allemandseje, indtager fra den 1. februar udstillingssalene på Designmuseum Danmark, og det er der, ifølge museumsdirektør Anne-Louise Sommer, en helt særlig grund til: ”Irmas historie er i høj grad også en designhistorie – en historie om en fremsynet supermarkedskæde med et ufravigeligt fokus på kvalitet – og på at bringe kunst og design ud til folket sammen med deres dagligvarer. Den historie ser vi meget frem til at kunne udfolde for publikum til februar.”
Pigen i den blå kjole
Irmapigen er et kulturelt ikon for mange og et symbol for Irma der, med sine 137 år, er en af verdens ældste supermarkedskæder. Arkitekten Sofus Greiffenberg tegnede den første Irmapige i 1907 med datteren Else som model, men siden har pigen med æggekurven skiftet udtryk flere gange i takt med tidernes skiften. IRMA – EN DESIGNHISTORIE sætter spot på Irma som designvirksomhed og går tæt på, hvordan kæden i både lille og stor skala gennemtænkte designet – fra helt små etiketter til lysende blå facadeskilte – og tidligt udviklede en række designs, der i dag er ikoniske som bl.a. lysreklamen med den æglæggende høne, den blå Irmakaffe og Irmapigen, som endda har fået kultstatus andre steder i verden, fx i Japan.
Kunst på dåse
Irma gik allerede i 1970’erne nye veje og inviterede designere og kunstnere til at dekorere supermarkedets poser og dåser, som hurtigt blev samlerobjekter. Gennem tiden har kæden bl.a. samarbejdet med kunstnere som Per Arnoldi, Julie Nord, HuskMitNavn og designeren Henrik Vibskov. Med deres kunstdåser, kunstposer, legetøj, emballager, karakteristiske blå tern, Mao-sko og neonreklamer i bybilledet har Irma gjort kunst og design til en del af folks hverdag og anvendt kunst og design i deres løbende tilpasning til tidernes skiftende samfunds- og forbrugstendenser.
Et skatkammer af design
Udstillingen på Designmuseum Danmark viser bl.a. en perlerække af Irmas mest elskede grafiske elementer som Irmapigen og de røde hjerteklistermærker, som man fik udleveret ved kassen, men også meterhøje Irmapigen-skilte, neonreklamer, kunstdåser og kunstposer, Irma-legetøj og engangstrusser i papir fra 1960’erne. Genstandene i udstillingen er udlånt fra Coop og privatsamlere, men der indgår også en række Irma-genstande fra museets egen samling.
IRMA – EN DESIGNHISTORIE kan opleves på Designmuseum Danmark fra den 1. februar til den 11. august 2024.
Nøgleord
Kontakter
Lea BolvigPresseansvarligDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 30 45 67 18lbo@designmuseum.dkMille Maria Steffen-Nielsen SmithKommunikationsschefDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 93 83 84 15mms@designmuseum.dkBilleder
Om Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Ny udstilling på Designmuseum Danmark viser sjældent udstillede japanske træsnit22.3.2024 11:59:40 CET | Pressemeddelelse
Billeder af smukke kvinder og heroiske krigere i kamp kan dette forår opleves på Designmuseum Danmark. Udstillingen I KRIG OG KÆRLIGHED viser nøje udvalgte træsnit fra museets store samling af japansk kunsthåndværk og fortæller historien om træsnittet – et nyt medie i datidens Japan, som spredte underholdning og ideologi, og som var med til at fostre den såkaldte ’japanisme’, der fik stor indflydelse på dansk design.
Designmuseum Danmark får nyt Videnshus20.12.2023 10:49:11 CET | Pressemeddelelse
I 2025 tager Designmuseum Danmark det første spadestik til et nyt Videnshus, der bl.a. skal samle museets bibliotek, læsesal og designværksted under ét tag. Visionen om et videnshus for designmuseet går 100 år tilbage og realiseres nu takket være generøs støtte fra Villum Fonden, Augustinus Fonden og C.L. Davids Fond og Samling. Den prisvindende tegnestue Praksis skal stå for en nænsom indpasning af den nye bygning i Frederiksstadens unikke arkitektoniske miljø.
Modeskaber viser moderne folkedragter på Designmuseum Danmark18.9.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske designer og modeskaber Nicholas Nybro har høstet anerkendelse for sine nyskabende og ekstravagante modekreationer. Fra den 5. oktober kan publikum tage med designeren på en folkelig og designfaglig tour de force rundt i det danske land gennem en serie moderne, sprudlede og mangfoldige folke- og egnsdragter i udstillingen STOLT.
Modeskaber viser moderne folkedragter på Designmuseum Danmark24.8.2023 09:11:59 CEST | Pressemeddelelse
Den danske designer og modeskaber Nicholas Nybro har høstet anerkendelse for sine nyskabende og ekstravagante modekreationer. Til oktober kan publikum tage med designeren på en folkelig og designfaglig tour de force rundt i det danske land gennem en serie moderne, sprudlede og mangfoldige folke- og egnsdragter i udstillingen STOLT.
Designmuseum Danmark viser pragtudgaver af Haruki Murakami-værk4.8.2023 09:47:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny udstilling på Designmuseum Danmark udforsker gennem en serie af smukke særudgaver af den japanske stjerneforfatter Haruki Murakamis Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe forholdet mellem en bogs fortælling og dens fysiske form. Et unikt og årelangt samarbejde mellem mestre af ældgamle håndværk er gået forud for de udstillede værker, der her vises for første gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum