Forventninger til trafikken i julen 2023
12.12.2023 11:06:29 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forventer, at juletrafikken vil sprede sig over flere dage, men vi anbefaler at køre udenfor de mest travle tidsrum. Især 2. juledag er stor risiko for kødannelser og forlænget rejsetid.

Juleferien står for døren, og for mange betyder det, at bilerne pakkes med julegaver og forventningsfulde børn, og navigationen sættes med destination mod familie og venner rundt om i landet.
I år forventer Vejdirektoratet, at udrejsetrafikken vil sprede sig over flere dage, og der forventes derfor ikke de store forsinkelser på vejene op til juleaften – dog er det værd at være opmærksom på den 22. og 23. december. Derimod er 2. juledag erfaringsmæssigt én af årets store rejsedage, hvor mange vil hjem på samme tidspunkt. Derfor er der denne dag stor risiko for, at der kan opstå kødannelser og forlænget rejsetid.
Fredag den 22. december forventes at blive den første udrejsedag, hvor eftermiddagens myldretidstrafik vil blande sig med den første udrejsetrafik. Denne dag vil trafikken hovedsageligt bevæge sig fra Hovedstadsområdet mod Jylland via Fyn, og trafikken vil være på sit højeste i tidsrummet mellem kl. 14.00-18.00.
Lillejuleaftensdag vil også bære præg af udrejsetrafik, og igen vil trafikken hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet fra Hovedstadsområdet mod Jylland. Risikoen for tæt trafik og kødannelser vil denne dag være størst i tidsrummet mellem kl. 11.00-14.00.
For at undgå forsinkelser, anbefaler vi, at man kører uden for de nævnte tidsrum.
Når den sidste gave er pakket op, og juleaften er veloverstået, sættes kursen igen dels hjemad og dels mod julefrokoster rundt om i landet. Hjemrejse- og julefrokosttrafikken vil hovedsageligt ramme 2. juledag den 26. december og vil være på sit højeste i tidsrummet mellem kl. 11.00-15.00.
Trafikken bevæger sig denne dag i begge retninger på tværs af landet mellem Jylland og Hovedstadsområdet. Vi anbefaler, at man så vidt muligt kører udenfor det nævnte tidsrum.
Vejrets indflydelse på juletrafikken
Sne og frost kan som altid være en stor udfordring og en ubekendt faktor i forhold til juletrafikken. Kommer der frost, og falder der sne i dagene omkring jul, vil det givetvis have en betydning for trafikken. Det vil give en øget risiko for forlænget rejsetid på grund af vanskelige køreforhold, og der vil være en større risiko for uheld, hvilket kan forsinke trafikken yderligere.
Kraftig vind kan også volde problemer i form af lukkede veje og væltede træer, og der kan komme restriktioner på flere af de større broer.
Søg information inden afrejse
For at planlægge sin rejse og komme bedst muligt frem på sin planlagte rute, opfordrer vi til, at man holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation. Situationen på vejene kan meget hurtigt ændre sig for eksempel på grund af uheld, dårligt vejr eller andre uforudsete hændelser, og det kan derfor være fordelagtigt at ændre sit afrejsetidspunk,t eller det kan blive nødvendigt at ændre sin allerede planlagte rute. Vi anbefaler, at du holder dig opdateret på vores hjemmeside trafikinfo.dk, hvor du bl.a. vil kunne følge med i hændelser på vejene, der kan have indflydelse på din rejse.
Gode råd til turen
- Kør uden for de mest trafikerede tidsrum og sæt god tid af til din rejse.
- Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.
- Hold ekstra godt øje med vejrudsigten
- Kør efter forholdene, pas på farten og hold god afstand til de forankørende.
- Hav tæpper, noget at drikke og eventuelt en skovl med i bilen.
- Lyt til P4 Trafik under køreturen.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Sporarbejde på Fyn forsinket20.7.2026 15:08:08 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder ved jernbanen for at forberede, at den nye jernbane over Vestfyn kan kobles til den eksisterende bane. Dog er Vejdirektoratets entreprenør ikke blevet færdig med sporarbejdet som planlagt, og derfor vil der de kommende to aftener også blive arbejdet udenfor normal arbejdstid.
Nordre Ringvej i Viborg totalspærret i 14 dage i august15.7.2026 09:08:57 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Nørremølle Å under Nordre Ringvej ved Viborg. Arbejdet går i gang den 20. juli og vil stå på til slutningen af august. I en periode på 14 dage, fra den 10. – 23. august, vil Nordre Ringvej være totalt spærret for trafik, og trafikanterne skal derfor ud på en længere omkørsel enten via Rødding eller ind igennem Viborg by.
Stormflodssikring ved Guldborgsundtunnelen går i gang14.7.2026 13:05:34 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet går snart i gang med at stormflodssikre Guldborgsundtunnelen. Det betyder, at de eksisterende diger omkring tunnelen bliver forhøjet og forlænget. Det skal sikre og beskytte tunnelen mod fremtidige stormfloder.
Renovering af to broer langs Sydmotorvejen på Lolland14.7.2026 11:32:42 CEST | Nyhed
I slutningen af juli går Vejdirektoratet i gang med at renovere to broer på E47 Sydmotorvejen. Arbejdet forventes afsluttet i februar 2027.
Hadsund Landevej spærres 12 dage i juli13.7.2026 10:18:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Landbækken under Hadsund Landevej ved Gistrup. Arbejdet går i gang den 20. juli, og fra den 20. – 31. juli vil Hadsund Landevej være helt spærret for trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum