Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi er fortsat stærk
12.12.2023 11:45:00 CET | Økonomi- og Indenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Dansk økonomi har klaret sig godt igennem et usikkert år, og der er udsigt til en moderat fremgang de kommende år. Inflationen er faldet markant, forbrugernes købekraft er stigende, og husholdninger har øget deres forbrug. Det fremgår af den nye prognose i Økonomisk Redegørelse.
Dansk økonomi er fortsat i god form. Økonomien er på vej ind i en periode med mere afdæmpet vækst, men det sker fra et udgangspunkt med høj aktivitet og pres på arbejdsmarkedet. Trods en mindre tilbagegang de seneste kvartaler ventes BNP i år samlet at vokse med 1,2 pct. i forhold til 2022. Fremgangen i BNP ventes at fortsætte med henholdsvis 1,4 pct. i 2024 og 1,0 pct. i 2025.
Beskæftigelsen er fortsat med at stige gennem 2023, og ledigheden er kun steget lidt. Alt taget i betragtning har dansk økonomi således gode forudsætninger for en blød landing, og samtidig ser det ud til, at danskerne er ved at genvinde købekraften.
Økonomiminister Stephanie Lose siger:
”Dansk økonomi har vist sig i god form og står fortsat stærkt. På et år er vi gået fra voldsom inflation og usikkerhed til en mere stabil situation. Vi har ført en ansvarlig politik, og inflationen nærmer sig et mere normalt niveau. Danskernes købekraft er også stigende. Og vurderingen er, at købekraften allerede til næste år for mange vil være tilbage på niveauet, før den voldsomme inflation ramte Danmark. Det er godt nyt for befolkningen, som virkelig har mærket prisstigningerne, og nogle har oplevet stor usikkerhed om deres privatøkonomi.”
Inflationen ventes midlertidigt at tiltage igen i 2024, hvor energipriserne ikke ventes at trække inflationen ned i samme omfang som nu, og for året som helhed skønnes den at udgøre 2,8 pct. Først i 2025 forventes inflationen at være tilbage på et normalt leje på omkring 2 pct. Økonomiminister Stephanie Lose siger:
”Vi er kommet godt igennem en usikker tid, men afmatningen i udlandet og de høje renter vil trække tempoet ud af dansk økonomi de kommende år. Vi vurderer imidlertid ikke, at der er udsigt til et større tilbageslag, fordi vi har en stærk og robust økonomi. Det skal vi værne om. Det er vigtigt, at vi holder fast i en ansvarlig linje i den økonomiske politik, så vi ikke puster til inflationen. Det er sådan, vi passer bedst på dansk økonomi og skaber tryghed i danske hjem og virksomheder.”
Kontakter
PressehenvendelserFor yderligere information, kontakt pressetelefonen på tlf. 23 61 64 86 (modtager ikke SMS).
oem.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
Nyt lovforslag skal sikre et mere effektivt og håndfast tilsyn med kommuner og regioner14.9.2026 13:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Statens tilsyn med kommuner og regioner skal gå mere systematisk til værks, prioritere bedre, følge op og gribe ind, når loven ikke bliver overholdt. Det følger af et nyt lovforslag, som regeringen i dag sender i høring.
1 milliard kroner til landets mest pressede kommuner31.8.2026 10:46:30 CEST | Pressemeddelelse
22 kommuner får nu del i den historisk høje særtilskudspulje på 1 mia. kr. Puljen er en hjælp til kommuner med særligt vanskelige økonomiske vilkår og kommer ikke mindst land- og yderkommunerne til gavn.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed blandt forældre til børn i dagtilbud27.8.2026 10:08:50 CEST | Pressemeddelelse
Forældre i hele landet er godt tilfredse med deres børns dagtilbud. Det viser en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse.
Jakob Roland Munch udnævnes til overvismand og Morten Overgaard Ravn udnævnes til vismand18.8.2026 14:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende overvismand Carl-Johan Dalgaard udtræder af De Økonomiske Råds formandskab. Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr udnævner nuværende medlem Jakob Roland Munch som formand for og professor Morten Overgaard Ravn som medlem af De Økonomiske Råds formandskab.
Aftale om regionernes økonomi sikrer markant løft og akutplan for børne- og ungepsykiatrien19.6.2026 10:40:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om et løft af regionernes økonomi for 2027. Med aftalen hæves regionernes driftsrammer realt med 2,3 mia. kr. Det giver regionerne mulighed for at udvikle og investere i sundhedsvæsenet samt sikre en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum