Presseinvitation: Mød det kommende danske OL/PL-hold
12.12.2023 08:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Anne-Marie Rindom, Peter Rosenmeier, Cathrine Laudrup Dufour, Rune Glifbjerg og Michael Mørkøv er blandt de mere end 130 potentielle OL- og PL-atleter, som pressen kan møde og interviewe den 21. december 2023.

Med godt et halvt år til OL og PL i Paris 2024 inviteres pressen hermed med til ’Den store OL/PL-dag’, hvor der vil blive rig mulighed for at møde og lave redaktionelt indhold med en lang række af Danmarks bedste atleter.
DIF og Team Danmark samler en stor del af de kommende potentielle OL- og PL-atleter frem mod Paris 2024 i Experimentarium den 21. december fra 12.00 til cirka 18.00.
Rent praktisk vil atleterne blive inddelt i tre hold, og hvert hold skal gennem tre stationer. De skal have information om OL og PL, de skal fotograferes i OL-kollektionen, og de skal møde pressen. Der er i skrivende stund tilmeldt 136 atleter i alt, og pressen vil have mulighed for at møde cirka 50 atleter ad gangen i cirka halvanden time ad gangen i et stort mixed zone-lignende forum. Der vil også deltage en lang række landstrænere, sportschefer og idrætspolitikere i ’Den store OL/PL dag’.
Pressen vil således på en uformel og forhåbentlig udbytterig dag få mulighed for at producere en masse OL/PL-indhold til både den korte og lange bane. I vedhæftede dokument kan I se, hvilke atleter, der deltager i den store presseseance. Vi tager forbehold for enkelte afbud på dagen. Det er ikke muligt at lave interviewaftaler på forhånd, men DIF og Team Danmarks presseteam vil hjælpe med at opfylde så mange interviewønsker mm. på dagen som muligt.
Program for pressen:
12.00: Ankomst. Pressen samles i forhallen
12.15: Pressebriefing i presselokale
12.45: Velkomst og ’pep talk’ til atleter ved DIF’s formand, Hans Natorp, mm.
13.30: Pressen møder atleterne (fordelt på tre grupper af 1,5 time)
18.00: Tak for i dag
Tilmelding:
For at vi kan forberede dagen bedst muligt for jer og atleterne, vil vi bede jer om at tilmelde jer dagen. Send en mail inden tirsdag den 19.12 kl. 16.00 til Jacob Bech Andersen på jaa@dif.dk eller ring på 24 41 12 13. Mød op ved hovedindgangen kl. 12.00, hvor I vil blive modtaget og guidet op til vores ’mixed zone’.
Adresse:
Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup Denmark
Praktisk:
Alle medier er velkomne på OL- og PL-dagen i Experimentarium. Der vil være stillet arbejdsrum til rådighed og blive budt på snacks samt sandwich sidst på dagen. OL- og PL-dagen forventes afsluttet cirka kl. 18.00.
Vedhæftet:
Deltagerlisten over atleter. (Ændringer kan forekomme)
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkVedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum