Danmark genoptager udviklingsstøtten til Palæstina
Gennemgangen af den danske bilaterale udviklingsbistand til Palæstina viser, at støtten leverer gode resultater, og at der ikke er identificeret uregelmæssigheder i udmøntningen af bistanden. Derfor genoptages støtten.
Eksisterende kontrolmekanismer sikrer i tilfredsstillende grad, at pengene går til de tiltænkte formål, og at der ikke ydes direkte eller indirekte støtte til organisationer og personer, som er omfattet af EU’s og FN’s terrorliste. EU og Sverige er nået tilsvarende konklusioner ved deres gennemgange.
”Jeg glæder mig først og fremmest over gennemgangens konklusioner – at vi ikke har fundet tegn på forkert brug af danske udviklingsmidler til Palæstina, og at vi har de rette kontrolmekanismer på plads for vores udviklingssamarbejde i en meget vanskelig kontekst. Det er godt, at vi derfor igen kan sætte bistanden i gang til gavn for de palæstinensere, der har så akut brug for støtte.
I lyset af den situation, vi stod i efter terrorangrebet på Israel den 7. oktober, var det vigtigt at trykteste programmet for at sikre, at ingen individer, organisationer eller enheder på EU's og FN’s terrorlister direkte eller indirekte får gavn af dansk støtte,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
Gennemgangen omfatter de ca. 72 millioner kroner, der endnu ikke var udbetalt i 2023 under det bilaterale udviklingssamarbejde med Palæstina. Den humanitære støtte og støtten gennem de danske civilsamfundsorganisationer har ikke været omfattet af pausen, og er derfor heller ikke del af gennemgangen.
Gennemgangen af støtten til Palæstina er en opfølgning på regeringens udmelding om pause i udbetalinger af den bilaterale danske udviklingsbistand til Palæstina under landeprogrammet for 2021-2025.
Europa-Kommissionen og Sverige har også afsluttet deres undersøgelser. Konklusionerne er, at de eksisterende kontrolmekanismer virker efter hensigten, og der er heller ikke fundet eksempler på omdirigering af støtten til uønskede formål.
”En grundig gennemgang tager tid. Vi har vurderet, at det var afgørende at få et gennemarbejdet grundlag. Det synes jeg, at vi har nu. Samtidig har vi ved gennemgang fundet anledning til at lave justeringer, der tager højde for situationen i Gaza efter den 7. oktober,” siger Dan Jørgensen.
Som følge af de voldsomme kamphandlinger i Gaza vil nogle af de planlagte aktiviteter i bistandsprogrammet til Palæstina blive justeret, herunder en geografisk omallokering fra Gaza til Vestbredden. Samtidig er der et behov for yderligere støtte til Vestbredden for at afbøde konsekvenserne af den stigende vold i området. Samtidig har Danmark øget den humanitære støtte til særligt Gaza med i alt 125 mio. kr. siden den 7. oktober.
Udenrigsministeriet vil samtidig sikre en skærpet og ensartet tilgang til anti-terrorbestemmelser i vores aftalegrundlag med partnerorganisationer, og man har bedt civilsamfundsorganisationer genbekræfte deres anerkendelse af EU’s terrorliste. Dette kan betyde, at der vil være ændringer i de civilsamfundspartnere, Danmark tidligere har samarbejdet med.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
Udenrigsministeren har mødtes med sin amerikanske kollega7.7.2025 18:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for kort tid siden afholdt et møde med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza7.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag en ny dansk støttepakke, som skal afhjælpe den humanitære situation i Gaza og hjælpe krigens ofre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum