Danmarks Statistik

Beskæftigelsen stiger for indvandrere fra ikke-vestlige lande

Del

Siden 2015 har indvandrere fra ikke-vestlige lande oplevet en betydelig stigning i beskæftigelsen. Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2023’, som Danmarks Statistik udgiver i dag.

Beskæftigelsesfrekvensen i 2021 var 69 pct. for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande mod 53 pct. i 2015, mens den for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande var 58 pct. 2021 og 45 pct. i 2015.

Beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse var 81 pct. for mænd og 78 pct. for kvinder i 2021 samt 77 pct. for mænd og 73 pct. for kvinder i 2015. Selvom forskellen er mindsket, er beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige lande dermed fortsat under niveauet for personer med dansk oprindelse.

Den branche med højeste andel mandlige beskæftigede indvandrere er hotel- og restaurationsbranchen, hvor over hver tredje mandlige beskæftigede (37 pct.) er indvandrer, mens det samme gælder for 23. pct. af de beskæftigede inden for branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri.

Den branche med højest andel af kvindelige indvandrere er rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Her er hver tredje medarbejder eller 33 pct. kvindelig indvandrer. En høj andel kvindelige indvandrere findes også i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri (32 pct.).

Vejen gennem uddannelsessytemet

Kvinder med dansk oprindelse og kvindelige efterkommere fra vestlige lande får de bedste studentereksamener

Med gennemsnitskarakterer på 7,8 og 7,7 får kvinder med dansk oprindelse og kvindelige efterkommere fra vestlige lande de højeste karakterer til studentereksamen.

For mændene har de samme grupper de højeste gennemsnitskarakterer. Men med et gennemsnit på 7,2 for mandlige efterkommere fra vestlige lande og 7,0 for mænd med dansk oprindelse ligger de lavere end de kvindelige studenter. De laveste gennemsnitskarakterer med 5,5 for mændene og 6,2 for kvinderne findes for efterkommere fra ikke-vestlige lande.

For landet som helhed er andelen af indvandrere og efterkommere på almen- og erhvervsgymnasier på 13. pct. Blandt de kommuner, der tilbyder en gymnasial uddannelse, har 26 en andel over gennemsnittet, mens 63 kommuner har en andel, der ligger under landsgennemsnittet.

De højeste andele af indvandrere og efterkommere på almen- og erhvervsgymnasier findes i kommuner i hovedstadsområdet, mens langt hovedparten af kommunerne på Fyn og i Jylland har andele af indvandrere og efterkommere på gymnasierne under gennemsnittet.

Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jørn Korsbø Petersen på telefon 20 11 68 64 eller jkp@dst.dk eller afdelingsleder Dorthe Larsen på telefon 23 49 83 26 eller dla@dst.dk.

Læs hele publikationen "Indvandrere i Danmark" her: www.dst.dk/publ/Indvandrereidk

Kontakter

Jørn Korsbø PetersenDanmarks Statistik

Tlf:3917 3277

Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

40 år med vindkraft: Fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper2.5.2024 11:38:45 CEST | Pressemeddelelse

Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: Hvor en mølle i 1983 gennemsnitligt kunne forsyne 25 husstande med strøm, var kapaciteten i 2023 vokset til ca. 800 husstande. I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye