Minister: Landbruget skal have incitament til at nedbringe sit CO2-udslip

Af Ulrik Larsen

- Jeg kan godt lide den klimamodel, som Arla har indført. Her forbliver pengene i et lukket kredsløb, hvor de mælkebønder, der gør det godt, belønnes, mens de, der omvendt klarer sig knap så godt, må betale.

Sådan lød det fra landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen, da han for nylig gæstede Nybolig Landbrugs årsmøde. Her var ministeren inviteret forbi for at udlægge sit perspektiv på den brydningstid, dansk landbrug befinder sig i.

Pengene skal tilbage på en klog måde

Hvordan landbruget konkret skal bære sig ad med at nedbringe sine udledninger, vil en ekspertgruppe med økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer i spidsen, komme med sine anbefalinger til i februar 2024. Efterfølgende vil regeringen så drøfte anbefalingerne med en række forskellige aktører og interessenter, herunder bl.a. Dansk Industri, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Det Miljøøkonomiske Råd og Landbrug & Fødevarer.

- Det er svært at vide, hvor det hele lander henne. Men udgangspunktet er, at det samlet set ikke må koste erhvervet konkurrenceevne eller arbejdspladser. Pengene skal på en klog måde tilbageføres, krone for krone, til støtte for nye teknologier og/eller lempelse af skatter, sagde Jacob Jensen, og fortsatte:

- Jeg ser det som en incitamentsmodel: Jo bedre du som landbruger gør det, jo lavere afgift. Faktisk kan du komme til at tjene penge på ordningen – ligesom hos Arla, lød det fra ministeren om hans vision for en kommende CO₂-afgift på erhvervet.

Produktionen skal forblive i Danmark

På mødet hos Nybolig Landbrug blev ministeren af de forsamlede spurgt ind til hans syn på lækageeffekten ved regulering af dansk landbrugsproduktion. Filosofien bag lækageargumentet, der ofte dukker op i klima- og miljødebatten er, at strammere krav til dansk landbrug kan have lille eller potentielt negativ effekt på klima og miljø, hvis det fører til at produktionen – og dermed udledningerne – flytter til udlandet.

- Hele diskussionen handler jo om, hvorvidt vi med en ny afgift på erhvervet åbner op for mere produktion i andre lande. Det kommer ikke til at ske. Regeringen vil sikre, at den danske fødevaresektor fortsat kan konkurrere. Det løfte holder vi. Åbner vi for lækager, hjælper vi jo ikke klimaet, slog Jacob Jensen fast.

Koen bøvser stadig

Jacob Jensen tilføjede, at for ham vil en CO₂-afgift aldrig være et mål i sig selv, men derimod være et middel til at nå klimamålene.

- Landbruget kritiseres for ikke at have rykket sig nok på klimafronten, men erhvervet har heller ikke haft samme teknologiske fremskridt til hjælp, som for eksempel transportsektoren eller industrien har haft. Koen bøvser stadig, bemærkede han med henvisning til de store mængder metan, der dagligt udledes til atmosfæren, når mikroorganismer i køernes maver nedbryder foderet.

Ministeren tilføjede i den forbindelse, at regeringen og Folketingets partier af samme grund netop har afsat 2,6 mia. kr. til at støtte grønne forskningsinitiativer.

Tørkepakke og rekordnedbør samme år

Klimaudfordringerne har på alle måder været særdeles mærkbare i år. Jacob Jensen hæftede sig i den forbindelse særligt ved det absurde i, at han samme år, som han og har måttet forholde sig til rekordstore nedbørsmængder, også har bevilget en tørkepakke til landbruget.

- Vi kan alle se, at vi har brug for markante klimatilpasninger, men samtidig er der også flere munde i verden at mætte.  Vi er et af de bedste lande til at levere fødevarer i forhold til erhvervets klimabelastning. Vi kan en masse på det felt, og det er altid det, jeg bliver spurgt om, når jeg er med på fremstød i udlandet. Løsningen er ikke at lukke dansk landbrug ned, men heller ikke, at vi intet gør, erklærede Jacob Jensen, som regner med at have et CO₂-incitamentsprogram klar i første halvdel af 2024.